Gerningsmanden skød med gevær som bruges i forsvaret

Gerningsmanden bag skyderiet ved Krudttønden i København skød med et gevær af typen M95, som bruges af forsvaret.

Gerningsmanden bag skyderiet i København skød med en riffel af typen M95, der bliver brugt i det danske forsvar.

Det står nu fast, at det var et gevær af typen M95, som gerningsmanden skød med ved Krudttønden i lørdags.

Det kom frem under mandagens grundlovsforhør hvor to unge mænd blev varetægtsfængslet i 10 dage.

Her oplyste specialanklager Stig Fleischer, at gerningsvåbnet var af typen M95.

Geværet er lig det danske forsvars almindelige infanterivåben.

Hvordan gerningsmanden har fået adgang til våbenet er endnu uvist.

Adskillige skud med våbenet blev affyret lørdag eftermiddag under et debatmøde om ytringsfrihed og censur i kulturhuset Krudttønden på Østerbro.

Den 55-årige filminstruktør og -producent, Finn Nørgaard blev dræbt ved angrebet, mens tre betjente blev såret.

I forbindelse med skyderiet og drabet af Dan Uzan ved synagogen i Krystalgade benyttede gerningsmanden sig ikke af samme våben men af en pistol.

Facebook
Twitter