Ghettoer forsøgte uden held at undgå nedrivninger

Fire hårde ghettoområder søgte om tilladelse til at have flere familieboliger, end ghettoplanen tillader.

Munkebo. Denne blok bestående af 36 lejligheder skal rives ned i Kolding.

En stor andel af boliger skal i de kommende år rives ned i de såkaldte hårde ghettoområder. I mandags kom det frem, at Vollsmose på Fyn skal rive 1000 boliger ned, og i sidste uge fortalte Bispehaven i Århus, at de skal rive 318 boliger ned, mens Gellerupparken i Århus skal jævne 400 boliger med jorden.

Men andre områder på regeringens ghetto-liste har forsøgt at få nedbragt antallet af boliger, som skal rives ned - eller helt undgå nedrivning.

Syv hårde ghettoområder har søgt om tilladelse til at bevare en større andel almene familieboliger end de 40 procent, som er lovkravet i den ghettoplan, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

Endeligt svar på dispensation

Men efter at Transport- Bygnings- og Boligministeriet har behandlet deres dispensationsansøgninger, står det klart, at ghettoområderne ikke slipper for at nedrive antallet af familieboliger.

I alt skal der nedrives 655 lejligheder i de fire boligområder frem mod 2030.

Hel boligblok skal fjernes

Munkebo er et af de områder, der ikke kan undgå at nedrive boliger, og i alt skal 36 lejligheder fjernes.

De havde ellers søgt om at beholde et højere antal almene familieboliger, så man kunne nøjes med at rive 18 ud af 561 lejligheder ned.

Men de fik kun en delvis dispensation, og det får nu større konsekvenser for området, som over de seneste otte år har ofret 340 millioner kroner på istandsættelse.

Det fortæller Bent Jacobsen, formand for boligselskabet Alfabo, der administrerer boligerne i Munkebo.

- Det har ikke kunnet lade sig gøre at undgå nedrivninger. Vi kunne have nøjedes med at rive tre opgange ned, men med afgørelsen skal en hel boligblok med 36 lejligheder rives ned.

Bent Jacobsen foran den boligblok, der nu skal rives ned i Munkebo.

Tæt på at være af ghettolisten

De seneste mange år har de kæmpet for at komme af ghettolisten, som de selv regner med at forlade i 2021. De mangler blot at få 26 flere beboere i beskæftigelse for ikke længere at være en ghetto.

Og derfor ærgrer det Bent Jacobsen ekstra meget, at han nu er tvunget til at tvangsflytte flere beboere.

- Det, der er det værste, er, at de 36 familier, der bor her, de skal et andet sted hen og bo. De bliver simpelthen tvangsflyttet. Og det er folk, som passer deres job, som passer deres arbejde, vi er nødt til at flytte på.

Kan ikke lave lejligheder om

Også på Motalavej i Slagelse er man nødt til at rive lejligheder ned, og her kan de ikke nøjes med en enkelt boligblok.

I alt skal 164 lejligheder fjernes, fortæller Ebbe Jens Ahlgren, der er formand for Organisationsbestyrelsen i Boligkorsør, der administererer Motalavej.

Boligområderne har andre muligheder end nedrivning til rådighed. Hvis bygningerne er til det, kan man ommærke boliger, hvilket vil sige, at i stedet for at være familieboliger, så kan man lave dem om til senior- og ældreboliger og studieboliger.

Ebbe Jens Ahlgren står på Motalavej i Korsør. I baggrunden er afdeling 35, og det er her, de skal finde 164 boliger, som skal rives ned.

Samtidig kan man sælge boliger, eller udvide boligområdet, så man på den måde får en mere blandet beboersammensætning.

Men de muligheder kan ikke redde de 164 lejligheder, fortæller Ebbe Jens Ahlgren

- Der er ikke kommercielle udviklingsmuligheder for det her område. Samtidig kan vi ikke udvide det, fordi vi har en motorvej stående i baghaven, og den får vi nok ikke fjernet.

Minister: Ikke nødvendigt at rive ned

Motalavej mener selv, at de har gjort, hvad de kunne for at undgå nedrivninger, men det har transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen svært ved at tro på.

Ifølge ham burde man i alle de boligområder, der er på den hårde ghettoliste, kunne finde andre løsninger.

- Der er ikke nogen steder, hvor man er tvunget til at rive ned. Der er mange andre redskaber, man kan bruge. Nogle steder er det en god idé at nedrive, men de steder, hvor bygningerne er gode og sunde, der er det ikke et naturligt skridt at tage.

I Munkebo i Kolding sælger man 36 lejligheder og ombygger 50 lejligheder til studie- og ældreboliger.

Og for at leve op til de nye lovkrav ser Bent Jacobsen ikke andre muligheder end at rive de sidste lejligheder ned.

- Det er jo paradoksalt, at de (politikerne, red) vedtager en lovgivning uden at kende konsekvenserne af den lovgivning, de er kommet med, siger han.

Selvom ghettoplanen kommer til at tvangsflytte folk, så understreger Ole Birk Olesen vigtigheden af loven.

- Der er et bredt flertal i folketinget, der mener, vi har boligområder, der udvikler sig til parallelsamfund, og de her områder har været på listen i 4-5 år eller mere. I stedet for bare at stå og vente på, at tingene går sin skæve gang, så gør vi noget ved det en gang for alle.

Her ligger de hårdeste ghettoområder i Danmark.

Områder markeret med blå søgte dispensation:

g
Facebook
Twitter