Når den 52-årige social- og sundhedshjælper Gitte Skjødt tager en vikarvagt i hjemmeplejen, har hun ofte ikke adgang til hjemmeplejens it-systemer – og dermed heller ikke til borgernes journaler.

Derfor skal hun nå at få mange oplysninger med fra kontoret, før hun begiver sig ud på sin rute. Og når hun skal dokumentere den pleje, hun har givet borgerne, må hun igen have fat i en fastansat, der kan skrive i journalerne for hende.

- Jeg gør meget ud af den mundtlige overlevering, og jeg forventer, at de noterer mine observationer ned. Men selvfølgelig kan noget glippe, vi er jo kun mennesker, siger Gitte Skjødt.

Ud over at hjælpe borgerne med at få gjort rent, komme i bad og få mad skal hjemmeplejen holde øje med borgernes tilstand. Hvis en borger pludselig virker forvirret, svækket eller ikke vil spise, skal det skrives i journalen, så den næste hjemmehjælper er informeret, og der kan gribes ind i tide.

Vikarers manglende adgang til journaler er derfor et af de forhold, der har været med til at udløse påbud, når Styrelsen for Patientsikkerhed har været på tilsynsbesøg hos hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

Har ikke adgang til it-systemet

Siden januar sidste år er der givet 21 påbud til hjemmehjælpen i kommunerne, fordi styrelsen har afdækket fejl og mangler med medicinering, arbejdsgange og journalføring.

Et af de steder, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har opdaget problemer med brugen af vikarer, er hos hjemmeplejen i Slagelse.

Her har vikarerne heller ikke adgang til journalerne, fordi der ikke kan oprettes midlertidige brugere i hjemmeplejens it-system, som blev indført i 2015, fortæller konstitueret virksomhedsleder i hjemmeplejen i Slagelse Kommune Therese Gjerde Jensen.

- Derfor får vikarer printet kørelister, hvor der står, hvilke opgaver de skal løse hos den enkelte borger, ligesom de bliver klædt på med informationer om særlige forhold hos borgerne, men de kan ikke have hele journaludskrifter med, siger hun.

Vikarerne får desuden telefonnumre på en tovholder, en planlægger og en anden medarbejder, som kører i området, så de kan ringe, hvis de har brug for oplysninger.

- Det er den næstbedste løsning, siger Therese Gjerde Jensen.

- Det kan give ringere behandling af patienterne

Det er imidlertid afgørende, at medarbejderne har adgang til journalerne – og at de bliver ført korrekt – siger overlæge og enhedschef hos Styrelsen for Patientsikkerhed Charlotte Hjort, som står i spidsen for tilsynet.

- Det kan give ringere behandling af patienterne, hvis ikke der står de relevante oplysninger i journalerne. Et eksempel kan være, at man ved sårskifte skal være særligt opmærksom på, om patienten har sukkersyge. Eller at man skal have øje for, at en patient er dårligt ernæret, siger hun.

Charlotte Hjort understreger, at hjemmesygeplejen skam også har det fokus og overblik, især når det er det faste personale, som kommer i borgernes hjem.

- Men det er det ikke altid, og derfor er det vigtigt med korrekt journalføring. For når der kommer en vikar, skal de hurtigt kunne sætte sig ind i, hvad beboeren eller patienten har behov for, siger hun.

Minister: Kommuner har ikke gjort arbejdet ordentligt

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er ikke tilfreds med, at der er vikarer, som ikke har adgang til hjemmeplejens it-systemer.

- Der er nogle kommuner, som simpelthen ikke har gjort deres arbejde ordentligt i forhold til at sikre, at it-systemerne fungerer ordentligt. Og det er noget, kommunerne må prioritere at få styr på, for i sidste ende kan det lede til fejlmedicinering eller fejlbehandling af den enkelte ældre og dermed få store konsekvenser, siger hun.

Når social- og sundhedshjælperen Gitte Skjødt tager en vagt i hjemmeplejen, er det dog ikke de mangelfulde it-systemer, der er den største udfordring. Hun har ikke selv oplevet, at der er sket fejl, fordi hun ikke har haft adgang til journalerne.

Derimod fravælger hun i stigende grad vagterne i hjemmeplejen, fordi der simpelthen er for travlt. Særligt aftenvagterne kan være strenge med 25 til 30 besøg hos borgere.

- Når man er ude i marken som hjemmepleje, stæser man rundt, og det er ikke særligt tilfredsstillende at komme ind til en borger og sige "goddag, her er dine piller, farvel, vi ses!". De ældre bliver så kede af det, når man bare går igen med det samme. "Kan du ikke blive et øjeblik, har du ikke lige tid?" spørger de.

- Man bliver nødt til at lukke ned for sine følelser, for fru Hansen og fru Larsen længere nede ad vejen skal også have hjælp, og der er ikke tid til at blive. Det kan lyde hårdt, når man siger det til et andet menneske, men sådan er det.

Har du eller nogen af dine pårørende haft dårlige – eller gode – oplevelser med hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen? Så hører vi gerne fra dig. Du kan sende en mail til liqu@dr.dk.