Glad når vækkeuret ringer: Fleksjob er fedt for 49-årige Jan

Antallet af personer i fleksjob sætter rekord - problematisk, mener forening.

Antallet af personer i fleksjob slår rekord. Men det er ikke nødvendigvis kun godt, mener Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Midt i frokostpausen kunne Jan Vodskov Nielsen pludselig ikke mærke højre side af sin krop. Kollegerne i Ballerup Kommunes hjemmepleje reagerede hurtigt. Med ambulance blev han kørt på hospitalet.

For knap tre år siden stoppede en blodprop i venstre side af hjernen fra det ene øjeblik til det andet hans arbejdsliv. Den nu 49-årige social- og sundhedshjælper gik fra fuldtid til ingenting.

- Pludselig kan man ikke noget. Jeg skulle prøve at lave pandekager, mens jeg var indlagt. Det kunne jeg slet ikke. Selv helt almindelige og små ting kunne jeg ikke finde ud af. Jeg skulle faktisk begynde helt forfra, fortæller Jan Vodskov Nielsen.

I dag har Jan Vodskov Nielsen rejst sig. Han arbejder seks timer ugentligt på sit fleksjob hos legepladsfabrikanten Elverdal i Smørum.

Antal fleksjob sætter rekord

Dermed tilhører han en gruppe, der aldrig har været større og som vokser år for år. Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob sætter endnu engang rekord. I 2017 svarede antallet af fleksjob til 68.432 fuldtidsstillinger, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tager man højde for dem, der ikke arbejder fuld tid, var der 77.444 personer i fleksjob sidste år.

Regner man modtagerne af ledighedsydelse med - det vil sige personer, der endnu ikke er landet i et fleksjob - er det samlede antal på 83.344 fuldtidspersoner.

- Jeg er mere glad, når jeg skal ud og arbejde. I stedet for bare at gå hjemme. Meget mere glad, beskriver Jan Vodskov Nielsen sin egen situation.

Kritik fra landsforening

Men det er ikke nødvendigvis oplevelsen for alle dem, der lever et liv som en del af rekord-statistikken. Det siger Hanne Rasmussen, der er sekretariatschef i Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS).

- Statistikken lyder flot, men det skal ses i lyset af, at stort set ingen får tilkendt førtidspension længere. Vores erfaring er, at det for de flestes vedkommende er borgere, der har en lav arbejdsevne. I dag får man ikke førtidspension, hvis man blot har en arbejdsevne på 2-3 timer ugentligt, så får man et fleksjob, siger Hanne Rasmussen, der i mange tilfælde mener der er tale om en slags ‘parkering på offentlige ydelser’.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er en del af forklaringen på rekorden, at der er rift om arbejdskraften på det danske arbejdsmarked.

- Virksomhederne er også interesserede i at ansætte dem med nedsat arbejdsevne. Derudover kan vi se, at reformen (Gennemført med virkning fra 2013) gjorde det mere attraktivt at ansætte folk med en arbejdsevne på ganske få timer, siger chefkonsulent Maria Bille Høeg.

Hos LAFS roser Hanne Rasmussen virksomhederne for at give fleksjobberne muligheden. Til gengæld er hun efter kommunerne, der lader de knap 15.000 ‘arbejdsløse’ fleksjobbere i stikken.

- Det er et fuldtidsarbejde at søge job. Det magter man ikke, hvis man kun kan arbejde 2-3 timer om ugen. Rigtig mange mennesker er blevet tilkendt fleksjob, men det betyder ikke, at de har fået et arbejde, og man gør ikke nok for at hjælpe dem i job, siger sekretariatschef Hanne Rasmussen.

Har accepteret seks timer

Når Jan Vodskov Nielsen har arbejdet seks timer, går hans højre side i stå.

- Jeg slæber benet efter mig og min arm ryster, fortæller han.

Men han har erkendt, at det er tingenes tilstand.

- Jeg har det godt. Især efter jeg har accepteret, at jeg kun kan arbejde lidt i dag. Derfor synes jeg det er fedt, at der er arbejdspladser, der vil tage os ind, der har lidt at bidrage med, siger jan Vodskov Nielsen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter