Glædelig international dag, mand: 'Mændene skal inviteres ind i ligestillingskampen'

Mænd skal blive bedre til at tale om deres følelser, lyder det på mændenes internationale dag.

Mændenes internationale dag markeres langt fra lige så markant som kvindernes internationale kampdag, men behovet er der, lyder det fra flere sider.

Mænd.

De er massivt overrepræsenteret i statistikker om kriminalitet, dårlig sundhed og alvorlige psykiske lidelser.

Men er der nogen, der kæmper for dem og taler deres sag? Har de en stemme, lige som kvinderne har haft siden rødstrømpebevægelsen i 1970'erne?

Måske, men den er ikke så stærk som kvindernes.

Ikke desto mindre er det i dag mændenes internationale dag, der dog slet ikke markeres med samme kraft og gejst som kvindernes internationale kampdag 8. marts.

En simpel søgning på Facebook afslører, at der kun findes meget få arrangementer med fokus på at markere dagen.

Men mænds udfordringer burde fylde meget mere, mener journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen, der blandt andet har udgivet bogen "En Fandens Mand".

Han har i dagens anledning skrevet en tale til alle sine danske medmænd.

- Hvide mænd har ikke noget sprog til at formulerere deres smerte. Jeg tror, det er værd at tage seriøst, at mange mænd er bange for at sige, hvad de tænker.

- Hvis kvinder historisk har manglet en stemme, lader det til, at mænd mangler et sprog. Et sprog for tvivl, bekymringer og smerte, lyder det blandt andet i talen.

Kvinde efterlyser mænds stemme

Da Anders Haahr Rasmussen var 20 år gammel, gik han på college i USA, men det var ikke helt nemt, for han var jomfru og havde stadig ikke været i seng med en pige.

- Jeg husker det som decideret skamfuldt. Jeg spillede på skolens fodboldhold. Og alle vidste det på en eller anden måde. Det var almen viden, at mig og en anden ikke havde været i seng med en pige. Jeg følte mig ikke hånet, men status i flokken var alligevel knyttet til det, siger han.

En dag begyndte Anders Haahr Rasmussen at date en 18-årig pige fra skolen, som var både pæn, høj og blond - og kom fra en konservativ familie.

- Så hun havde ingen planer om sex før ægteskab. Men det havde jeg. Ikke kun fordi jeg var tiltrukket af hende, også fordi jeg gerne ville kunne sige det, altså for at gutterne skulle vide det. Jeg kan ikke huske, at jeg skammede mig over, at min egen interesse overskyggede min omsorg for hende. Og det er meget almindeligt, siger han.

Pointen er, at mænd ikke udtrykker deres usikkerheder - de skal skjules for enhver pris, lyder det.

Forleden skrev statskundskabsstuderende Mette Oxholm, der også er medlem af Venstres Ungdom, en kronik i Berlingske og efterlyste mændenes stemme i ligestillingsdebatten.

Hun erkender, at hun er faldet "direkte i ligestillingsfælden" og ikke har været klar over mænds udfordringer.

- Jeg har været i et feministisk ekkokammer, hvor jeg har tænkt, at ligestillingsproblemer handler først og fremmest om kvinder. Jeg har overhovedet ikke være opmærksom på, hvilke udfordringer mænd har. Det prøver jeg så nu, siger hun.

- Jeg tror, mange mænd føler sig placeret som tilskuere i den her ligestillingskamp, der foregår inde på banen. Men vi skal invitere dem med ind på banen og spille på samme banehalvdel, siger Mette Oxholm.

Patriarkalsk dyd

Det er Rasmus Hald Møller enig i. Han er forperson i DareGender, der arbejder for køn og ligestilling med særligt fokus på mænd og maskulinitet.

- Mænd har det på mange forskellige måder. Det er bare et spørgsmål om, at det tit bliver forventet af dem, at de har det rigtig fedt, er ovenpå og er i kontrol. Men vi skal også kunne snakke om de lidt mere sårbare sider.

- Mænd skulle begynde at snakke med hinanden. Det er ikke typisk maskulint at dele ud af sine følelser. Min korte bøn til Danmarks mænd er at tale om tingene, siger Rasmus Hald Møller.

Men det er jo en klassisk patriarkalsk dyd, at mænd ikke klynker og udtrykker sårbarhed. Derfor er det også et virkelig langt og sejt træk, lyder det fra Anders Haahr.

- Jeg hører i podcasten "Grænseland" om unge fyre, der råber møgfisse efter piger i byen, fordi de er blevet afvist og ikke ved, hvad de skal gøre af deres sårede følelser. Usikkerhed bliver til aggression.

- Jeg læser forskning om det. Det hedder maskulin overkompensation. Når mænd føler sig truede på deres maskulinitet, så bliver de mere aggressive, mere risikovillige, mere homofobiske, mere sexistiske og spiser mere kød. Det er nederen både for dem selv og deres omgivelser. Alle taber, når heteromænd føler sig pressede, siger Anders Haahr.