Tema Godhavn-sagen

Godhavndrengene i retten i dag: Alle skal vide, at sådan behandler man ikke børn

I dag skal Østre Landsret vurdere, om tidligere anbragte børnehjemsbørns sager er forældede, eller om staten skylder dem en undskyldning.

Poul-Erik Rasmussen var anbragt på drengehjemmet Godhavn i tre år i starten af 1960'erne. I dag kæmper han for at få en undskyldning, for de overgreb han oplevede, fra staten.

Det er mere end 50 år siden, at Poul-Erik Rasmussen forlod drengehjemmet Godhavn i Tisvildeleje.

Alligevel har de overgreb, tæsk og ydmygelser, der fandt sted på børnehjemmet, sat sine dybe spor.

Han ville have accepteret en undskyldning fra staten, som anbragte ham på børnehjemmet i 1962, men skiftende socialministre har nægtet, og derfor valgte den tidligere Godhavnsdreng at hive staten i retten for at få forældelsesfristen ophævet - og på den måde at få afprøvet sagen og få en undskyldning.

FAKTA: Bør staten sige undskyld?

En officiel undskyldning er en udtalelse, hvor en regering eller stat tager ansvar for kritisable handlinger i fra fortiden.

Når en stat undskylder offentligt, erkender den sin fejl og forpligter sig på en mere etisk korrekt handlemåde fremover.

I Danmark har vi to eksempler på officielle undskyldninger:

I 1999 undskyldte statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for tvangsflytningen af befolkningen ved Thule i Grønland.
I 2005 undskylde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for, at danske myndigheder under besættelsen afviste tyske flygtninge, der søgte tilflugt i Danmark.

Der findes flere eksempler på krav om undskyldninger, som ikke er blevet efterkommet af den danske stat. Blandt andet en undskyldning til de grønlandske børn, som blev fjernet fra deres familier i 1950’erne, og en undskyldning til drengene fra børnehjemmet Godhavn, der blev udsat for fysisk og psykisk vanrøgt og seksuelle overgreb.

Kilde: Danmarkshistorien.dk

- Jeg vil have, at de skal erkende, at jeg ikke var en lille, dum idiot, men at de glemte mig. Det er det eneste, jeg vil have, siger Poul-Erik Rasmussen, som var anbragt på Godhavn i tre år.

Sag anlagt på vegne af anbragte børn fra 19 børnehjem

I 2011 udkom Godhavnsrapporten med økonomisk støtte fra Socialministeriet. Undersøgelsen granskede forholdene på 19 børnehjem tilbage fra 1950 til 1975.

Rapporten konkluderede, at både vold, seksuelle overgreb og medicinering var en del af dagligdagen på hjemmene. Sagen, som i dag kører i Østre Landsret, har Poul-Erik Rasmussen ikke kun anlagt for ham selv men på vegne af tidligere anbragte fra de 19 børnehjem.

- Mange børn havde blot lavet den store forbrydelse, at deres far og mor var døde. Og så komme de på et børnehjem, hvor folk tæver dem, så bliver man ikke et normalt menneske. En stor del af vores kamp i dag er at sørge for, at alle får at vide, at sådan behandler man ikke børn, siger Poul-Erik Rasmussen.

Sagerne er forældede

Godhavndrengene led det første nederlag i retssystemet, da de den 23. april 2015 tabte sagen i Københavns Byret. Årsagen var forældelsesfristen og derved blev staten og Socialministeriet purre frifundet.

Trods store forhåbninger og årelangt benarbejde tvivler Godhavnsdrenges advokat Bjørn Elmquist på, at Østre Landsret ændrer byrettens afgørelse. Han mener, at vi lever i et land, hvor staten lukker sig om sig selv.

- Fra mine 15 år i Folketinget ved jeg, at systemet lukker sig om sig selv og forsvarer sig selv. Man prøver at feje det til side og afgør, det er forældet i stedet for at realitetsbehandle det, siger advokaten.

Nabolande har sagt undskyld

Både i Norge og Sverige har regeringerne for længst sagt undskyld, og tusindvis af tidligere anbragte har fået klækkelige erstatninger.

Det er ikke penge, Poul-Erik Rasmussen er ude efter. Derfor har han også kun fremsat et symbolsk erstatningskrav på 10.001 kroner.

Hvad end landsretten kommer til af konklusion, er han derimod stolt over, hvor meget opmærksomhed sagen har fået de seneste år.

- Lige meget om vi taber eller vinder, så ser jeg alt det vi har sat i gang i de seneste år som en sejr. Jeg tror, der bliver et ramaskrig, hvis vi taber, og det ser jeg som en fordel, for vi skal råbe så højt, at de til sidst hører os på Christiansborg, siger Poul-Erik Rasmussen.

Godhavn er beliggende i Tisvildeleje i Nordsjælland. Det er i dag en døgnåben behandlingsinstitution med intern skole, som tager vi imod unge i alderen 9-20 år, drenge såvel som piger, som har tilpasningsvanskeligheder.

Godhavn blev oprettet i 1893 som opdragelsesanstalt og hjem for forældreløse eller ulykkeligt stillede drenge af lærer og filantrop Axel Chr. Frydensberg. Frem til Børneloven i 1905 klarede hjemmet sig primært ved private donationer. I 1923 blev Godhavn anerkendt som skole- og Godhavnskomplekset med plads til 80 drenge, 60 skolesøgende og 20 lærlinge.

Kilde: Godhavnsrapporten og godhavn.dk

Det er i dag Godhavndrengenes sidste chance for at få rettens ord for, at det var ulovligt, hvad de blev udsatte for. Skal sagen til Højesteret, skal der nemlig en helt særlig tilladelse og årsag til.

Når Østre Landsret i dag har hørt parterne, går der mellem otte og 14 dage, før den endelig afgørelse ligger klar.