Mange af de tidligere anbragte børnehjemsbørn på Godhavn var her til morgen samlet foran Østre Landsret i København, hvor en sag om overgreb, tæsk og ydmygelser var på dagsordenen.

Godhavnsdrengene er tidligere blevet afvist af retssystemet, da de den 23. april 2015 tabte sagen i Københavns Byret. Årsagen var forældelsesfristen og derved blev staten pure frifundet.

Poul-Erik Rasmussen forlod selv drengehjemmet i Tisvildeleje for mere end 50 år siden, og har hevet staten i landsretten på vegne af tidligere anbragte fra 19 børnehjem for endnu engang at forsøge at få forældelsesfristen ophævet og opnå en undskyldning fra staten.

Da Poul-Erik Rasmussen kom ud fra det fire timer lange retsmøde, var det dog uden de store forhåbninger om at få en undskyldning fra staten og den symbolske erstatning på 10.001 kroner.

- Det var en kopi af Byretten, men jeg er lidt i vildrede. Det kan gå begge veje, men jeg er bange for, at vi ikke får lov at vinde den sag. Men i sidste ende er det ligegyldigt, for vi har vundet alligevel, lød det fra Poul-Erik Rasmussen.

- Vi har fået en masse opmærksomhed, og vi har fået myndighederne til at holde bedre øje med de børn, der anbringes uden for hjemmet, supplerede han.

Henviste til torturkonvention

Den store gennemgang af sagen havde et nyt element i forhold til forældelsesfristen, da en sag fra juni 2017 blev fremhævet. Her fik tre piger fra Slagelse hver erstatning på 100.000 kroner fra kommunen.

De var udsat for vold og misbrug hos en plejefamilie fra 1999-2005. I den sag blev der set bort fra forældelsesfristen.

Desuden forsøgte forsvarsadvokat Bjørn Elmquist sig med at henvise til torturkonventionen, som ophæver forældelsesfristen.

Det kaldte statens repræsentant, kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen, for 'et juridisk badutspring'.

- Man ville have sit krav, fordi der var tale om en overtrædelse af straffeloven, og så ville man have en forældelsesfrist, der hed maksimum 20 år. Så nytter det ikke noget, at man 49 år efter siger, at det i virkeligheden var tortur. Hvorfor gjorde man ikke det krav gældende, mens tid var?, sagde Karsten Hagel-Sørensen.

Forsvarsadvokat Bjørn Elmqvist var absolut ikke begejstret for kammeradvokatens kommentar:

- Det er ikke særligt klædeligt. Så har man ikke empati nok til at forstå, hvor rædselsfuldt det har været, siger han.

Da det blev kammeradvokatens tur til at fremlægge, var der flere af de tidligere anbragte, der forlod retssalen i protest. Der var også en enkelt, der strak den længste af fingrene i vejret, da han forlod lokalet.

Må vente på afgørelsen

Bjørn Elmqvist indrømmede efterfølgende, at argumenterne er gode fra systemets side. Man er nødt til at operere med forældelsesregler, men han mener også, at denne sag skiller sig ud.

- Når der er tale om så alvorlige overgreb og så nedværdigende umenneskelig behandling, så kan man ikke operere med forældelsesregler. Man bør være så menneskelig i systemet, at man siger, at her gælder ingen forældelsesfrist. Men her sætter min skepsis ind. Jeg har mine bange anelser for, at systemet ikke har plads til den forståelse, lød det fra Bjørn Elmqvist.

Kammeradvokaten forlod retsalen med en god fornemmelse for sagens udfald.

- Jeg tror landsretten tænker sig om, og vi får en velbegrundet afgørelse, sagde han.

Poul-Erik Rasmussen og de øvrige tidligere Godhavn-drenge må vente til 14. november på en afgørelse.

- Vi vil bruge tiden til at råbe højt i medierne og gøre opmærksom på os selv, siger Poul-Erik Rasmussen og fortsætter:

- Jeg ved ikke, hvad vi gør, hvis vi taber sagen. Der er menneskerettighedskommissionen og andre muligheder. Måske skal vi tilbage til byretten og starte forfra, men det vil betyde, at det tager mange år endnu.