Godhavnsdrengenes advokat vil kræve erstatning i sag om svigt på kostskole: 'Det er noget af det groveste, jeg nogensinde har set'

Myndighederne har ikke levet op til deres ansvar for de anbragte børn, lyder kritikken.

Ti elever vil nu kræve 300.000 kroner hver i erstatning fra myndighederne, fordi de ikke mener, der blev grebet ind over for deres mistrivsel på Havregården Kostskole. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Børn på Havregården Kostskole i Gilleleje har i årevis været udsat for vold, mobning og seksuelle krænkelser børnene imellem.

Derudover har flere børn forsøgt at begå selvmord.

Det fortæller en række tidligere elever i podcastserien ‘Kostskolen’, og det fremgår også af tilsynsrapporter, sagsakter og patientjournaler, som P1 Dokumentar har fået adgang til.

Nu vil ti tidligere elever kræve erstatning fra Socialtilsyn Hovedstaden og Arbejdstilsynet, fordi myndighederne ikke greb ind tidligere og fik stoppet svigtet på skolen.

Bag erstatningskravet står advokat Mads Pramming, der tidligere har ført en række erstatningssager for udsatte børn mod staten. Blandt andet sagen for Godhavnsdrengene.

Efter at have gennemgået sagsdokumenter fra en række tidligere elever fra kostskolen, mener han, at børnene har været udsat for et voldsomt svigt.

- Jeg mener klart, at den her sag er lige så slem som Godhavnssagen. Det er noget af det groveste, jeg nogensinde har set. Jeg tror ikke, jeg havde fantasi til at forestille mig, at sådan noget kunne foregå, siger han.

Kræver 300.000 kroner per barn i erstatning

Helt konkret er det Socialtilsyn Hovedstaden og Arbejdstilsynet, Mads Pramming vil kræve erstatning fra.

Han vil på vegne af de ti tidligere elever på kostskolen kræve 300.000 kroner i erstatning til hver elev og forbereder en stævning.

- Vi vil rejse et krav om, at deres menneskerettigheder er blevet krænket, og at de er blevet udsat for nedværdigende behandling, siger Mads Pramming.

'Det kan næsten ikke blive værre'

Sagen om Havregården Kostskole kom frem i efteråret, da P1 Dokumentar kunne afsløre, hvordan flere børn og unge i årevis havde været udsat for en lang række svigt på skolen, uden myndighederne greb ind.

Det femgår af en række tilsynsrapporter, sagsakter og patientjournaler, som DR har fået adgang til.

Blandt andet viser Arbejdstilsynets rapporter, at tilsynet allerede tilbage i 2014 opdagede en lang række kritisable forhold på Havregården, men at tilsynet aldrig informerede Socialtilsyn Hovedstaden om deres fund.

I 2019 opdagede Socialtilsyn Hovedstaden selv, at der var noget galt på kostskolen, og i efteråret 2020 lukkede kostskolen.

Ifølge Mads Pramming skulle myndighederne have reageret meget hurtigere.

- Myndighederne har haft en forpligtelse til at sikre sig, at børnene havde det godt og ikke blev udsat for overgreb, nedværdigende behandling og omsorgssvigt. Det har de haft et ansvar for i hele perioden, fordi der er tale om anbragte børn, og det er det ansvar, de ikke har levet op til, siger Mads Pramming.

Ekspert: Det er en meget slem sag

P1 Dokumentar har i forbindelse med podcastserien fået flere eksperter til at gennemgå tilsynsrapporter og dokumenter fra Socialtilsyn Hovedstaden og Arbejdstilsynet samt interne dokumenter fra skolen. De kalder det rystende læsning.

- Det er en meget slem sag. Det er jo svigt på svigt og overgrebovergreb fra alle, der er omkring de unge, siger Eva Naur Jensen, lektor og forsker i socialret ved Aarhus Universitet.

Hun understreger, at hun ikke kan forholde sig til selve erstatningskravet og stævningen.

HVAD ER DET FOR EN KOSTSKOLE?

  • Havregården Kostskole var godkendt til at optage "normaltbegavede børn og unge i alderen 11 til 18 år med behov for et støttende og omsorgsfuld skoletilbud i døgnregi". Det inkluderer børn og unge, der er udsatte på grund af lettere vanskeligheder i skolen og i hjemmet.

  • Det betyder også, at Havregården ikke måtte optage en målgruppe af børn og unge med misbrugsproblematikker eller tungere diagnoser, der hører til under psykiatrien.

  • Kilde: Socialtilsynet

Socialtilsynet: Vi har ført de lovpligtige tilsynsbesøg

Socialtilsyn Hovedstaden ønsker ikke at stille op til interview om erstatningskravet fra eleverne.

I et skriftligt svar til DR Nyheder skriver Kristina Vang Jensen, konstitueret tilsynschef i Socialtilsyn Hovedstaden:

- Det er helt nye oplysninger for mig, og vi har ikke set nogen stævning. Vi kan derfor heller ikke kommentere på den, og vi kan i det hele taget ikke kommentere på en mulig retssag i offentligheden.

Hun understreger, at Socialtilsyn Hovedstaden har ført de tilsyn, som de efter loven er forpligtet til.

Arbejdstilsynet ønsker heller ikke at stille op til interview om erstatningskravet. Men tilsynet skriver til DR Nyheder, at de som tilsyn har haft fokus på arbejdsmiljøet, og i første omgang ikke vurderede, at eleverne havde det så dårligt, at de skulle indberette det.

- Det viser sig efterfølgende, at de konstaterede problemer ikke alene påvirkede medarbejdernes, men også elevernes trivsel negativt, skriver tilsynet i mailen og fortsætter:

- Med det vi i dag ved om forholdene på Havregården, ville vi gerne have haft en tættere dialog med Socialtilsynet tidligere i forløbet.

Kostskolens tidligere forstander Morten Ulrik Jørgensen er ikke vendt tilbage på DRs gentagne henvendelser for at få et interview om den kritik, der bliver rejst.

I forbindelse med, at kostskolen lukkede i efteråret udtalte forstanderen til DR, at han er uenig i meget af kritikken mod kostskolen. Blandt andet mener han ikke, at det er rigtigt, at ledelsen ikke tog medarbejdernes mange advarsler alvorligt.

Han erkender dog, at kostskolen har optaget børn, der viste sig at ligge uden for den målgruppe, som kostskolen var godkendt til at have, men at skolen, ifølge ham, først opdagede det efter at børnene var startet.