Gør bestemte lyde dig rasende? Måske lider du af misofoni 

Smasken, snøften eller rømmen. For nogle er de lyde kilde til stor frustration og for nogle endda også angst.  

Mange kender sikkert til det. Du sidder bag en i biografen og bliver irriteret over, hvordan personen gnasker popcorn, slubrer sodavand i sig og smasker.

Men der er dog stor forskel på, om du bare kan ryste det af dig, eller om du bliver så opslugt af vrede, at du får lyst til at slå vedkommende. Den følelse er der mange, som lider af misofoni, der får.

Helt simpelt betyder misofoni had for lyde. Personer, der lider af misofoni, føler ekstrem vrede, ubehag eller afsky, når de eksempelvis hører smasken eller vejrtrækning.

- Vi kan alle genkende at blive irriteret over lyde, men når man taler om misofoni, så kan de ikke styre det selv, det tager kontrollen fra en, siger Per Hove Thomsen, der er professor ved Aarhus Universitet og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Århus Universitetshospital.

De såkaldte triggerlyde varierer fra person til person, men ofte er det menneskelige lyde, der kommer fra næse eller mund.

Lydene sender fejlagtigt signaler til hjernen om, at der er fare på færde og sætter derfor hjernens alarmberedskab i gang, altså "kamp/flugt-reaktionen". Normalt beskytter denne

reaktion
os mennesker, når vi er i en livstruende situation, men for folk med misofoni, betyder det, at lyden af tyggegummi kan sætte gang i den.

Kan forringe det sociale liv

25-årige Nanna Birch har lidt af misofoni, siden hun var barn og frygtede altid, når der var koldskål til dessert derhjemme.

- Jeg hadede, når vi skulle have koldskål. Jeg vidste, at jeg så skulle sidde sammen med min søster og høre på hende slubre. Den lyd blev forstærket og var så indtrængende i mit hoved, at det var det eneste, jeg kunne fokusere på.

Nannas triggerlyde er blandt andet smasken og slubren, og det kan volde problemer under aftensmaden, hvis hun hører lydene.

- Det føles som et virkelig stort ubehag. Jeg får en følelse af indebrændthed og vrede, og jeg vil bare væk fra situationen.

Andre gange har Nanna måtte forlade kæresten ved spisebordet og spise alene i et andet rum.

Og det er ikke unormalt, at man distancerer sig, siger professor Per Hove Thomsen.

- Det kan få som konsekvens, at man udviser undgåelsesadfærd, altså at man simpelthen undgår at sætte sig i situationer, hvor man kan risikere at høre de her lyde.

Misofoni kan vise sig i forskellige grader, og derfor er der også forskel på, hvor invaliderende det kan være. For nogle kan det betyde, at hele ens sociale liv bliver påvirket, mens andre har nemmere ved at ignorere lydene.

Ikke en selvstændig diagnose

Men misofoni er dog ikke en selvstændig diagnose, og der mangler stadig meget forskning, for at kunne klarlægge, hvad der ligger til grund for lidelsen, og hvordan man behandler den bedst.

Professor Per Hove Thomsen mener dog, at lidelsen kan have slægtskab til OCD, blandt andet fordi nogle OCD-patienter også har misofoni, og nogle misofoni-patienter kan vise andre tvangssymptomer.

Kendskabet til lidelsen har heller ikke været særlig udbredt, blandt andet fordi tilstanden kan for mange være forbundet med skam, når man reagerer så voldsomt overfor sine medmennesker.

I Nannas tilfælde fandt hun også først ud af for et par år siden, at hendes

reaktion
på lydene havde et navn, og at hun ikke var den eneste, der havde det sådan.

- Det var virkelig rart at finde ud af. Jeg fandt en gruppe på facebook for folk med misofoni. Der kunne jeg læse om andres problematikker og kan faktisk genkende mig selv i meget af det. Det hjalp mig til at blive mere reflekteret over min

reaktion
.

Behandlingsmuligheder

Ifølge Per Hove Thomsen er der flere ting, der kan lindre symptomerne på misofoni. Det første er, at man selv er erkender, at man har et problem, at man er åben omkring tilstanden, og snakker om den.

- Det kan være med til at afdramatisere det, når man snakker om det og forklarer andre, at det er ikke dem, der er problemet, men noget, der forstyrrer ens hoved.

Sascha Faber fortalte dr.dk for et år siden, hvordan hun mærker vrede, ubehag og angstlignende følelser, når hun hører bøvsen og smasken fra mennesker. Mød hende her:

Andre kan have gavn af kognitiv adfærdsterapi. Tanken bag terapiformen er, at jo mere man bliver udsat for lydene, desto mere modstandsdygtig bliver man overfor dem. Terapiformen har vist i enkelte, mindre forsøg at have en

effekt
på misofoni.

Og andre kan få gavn af en type antidepressiv medicin, der kaldes SSRI, som man normalt behandler angst, OCD eller depression med.

- Der har været nogle enkelte videnskabelige undersøgelser, der viser, at det kan have nogen

effekt
, men det er ikke et mirakelmiddel, siger professor Per Hove Thomsen.

Men hvis det kan volde så store problemer, for dem, der lider af misofoni, hvorfor skal den så ikke anerkendes som en selvstændig diagnose?

- Hvis man med diagnose mener, at man anerkender at det er en tilstand, som findes i sin rene form, har et klinisk billede og som kan behandles, så vil jeg sige, at misofoni fortjener at blive anerkendt som selvstændig tilstand.