Gør din corona-gåtur til en mission: Hjælp med at finde disse 10 ubudne gæster i naturen

Landbrugsstyrelsen vil have os til at finde og anmelde ti skadedyr og plantesygdomme.

En frisk gåtur kan bidrage med mere end bare velvære og sol på næsen. Man kan også finde og indrapportere en uønsket art. (arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Hører du til de mange danskere, der i kedsomhed eller i ren og skær naturbegejstring har brugt coronatiden til at trave skovstierne flade, kan du nu gøre din gåtur til en mission.

En mission i naturens tjeneste.

Landbrugsstyrelsen efterlyser hjælp til at holde øje med ti ubudne skadedyr og plantesygdomme, som skal holdes ude af Danmark og EU.

Blandt de ubudne gæster er blandt andet den japanske fyrrebuk. Den kan ligne en uskadelig bille, men kan bære rundt på de meget skadelige rundorme, som kan lægge hele fyrreskove øde.

- Der findes over 170 plantesygdomme og skadedyr, som vi for alt i verden skal prøve at holde ude af Danmark. Her har vi brug for alles hjælp, og derfor sætter vi nu fokus på ti af dem, som er nemme at se med det blotte øje, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Kristine Riskær i en pressemeddelelse.

- Vi kalder alle landets haveejere og friluftsmennesker: Hvis I ser et af de her skadedyr eller plantesygdomme, så skal I melde det til os, siger hun.

Man kan anmelde fund på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.plantesundhed.dk. Man må meget gerne tage et billede og være så nøjagtig som mulig i beskrivelsen.

- Et billede er en kæmpe hjælp, når vi skal vurdere, om det er en af de såkaldte karantæneskadegørere, som vi har pligt til at holde ude af Danmark. Faktisk har man som privat borger pligt til at anmelde det til os, hvis man ser en af de her alvorlige skadegørere, siger Kristine Riskær.

Her er de ti skadedyr og plantesygdomme, som man skal holde øje med:

1

Birkepragtbille

  • Birkepragtbille. (Foto: Eduard Jendek/gd.eppo.int/ © Eduard Jendek)
  • Billen laver tydelige D-formede udflyvningshuller i barken. (Foto: Eduard Jendek/gd.eppo.int/)
  • En voksen bille på vej ud. (Foto: Eduard Jendek/gd.eppo.int/)
1 / 3

Birkepragtbillen er en frygtet skadegører på birketræer. Dens larver gnaver lange gange under barken og blokerer herved transporten af vand og næringsstoffer i træet. Dens angreb kan kendes på D-formede huller i stammen.

2

Asiatisk askepragtbille

  • Asiatisk askepragtbille (Foto: Eduard Jendek/gd.eppo.int/)
  • Et D-formet indflyvningshul, der er karakteristisk for alle agrilus-arter. (Foto: Eduard Jendek/gd.eppo.int/)
  • Sunde asketræer før en infektion med den asiatiske askepragtbille. (Foto: Daniel A. Herms/ The Ohio State University (US)/gd.eppo.int/)
  • De samme asketræer, efter at den asiatisk askepragtbille har været på besøg. (Foto: Daniel A. Herms / The Ohio State University (US) /gd.eppo.int/)
1 / 4

Asiatisk askepragtbille (agrilus planipennis) er smuk, men udgør en trussel mod asketræerne i Europa. Den stammer fra Asien, men er allerede kommet til USA, hvor den forvolder stor skade.

Larverne lever skjult under barken og ødelægger træernes vækstlag, så asketræerne går ud. Billen forekommer ikke i EU, men vil kunne komme ind med import af planter og træprodukter.

3

Asiatisk træbuk

  • En voksen asiatisk træbuk. (Foto: Franck Hérard / European Biological Control Laboratory i Montferrier-sur-Lez/ /gd.eppo.int/)
  • Larverne udklækkes i gange under barken. (Foto: Franck Hérard / European Biological Control Laboratory i Montferrier-sur-Lez (FR) /gd.eppo.int/)
  • Udgangshuller efter den asiatiske træbuk. (Foto: Franck Hérard / European Biological Control Laboratory i Montferrier-sur-Lez (FR) /gd.eppo.int/)
1 / 3

Den asiatiske træbuk angriber løvtræer, som kan blive dræbt ved larvernes gnaven i stammen. Der er risko for, at træbukken kommer ind i landet med træemballage som for eksempel paller. Hvis der anvendes ubehandlet træ til træemballage, kan larverne nemlig overleve og udvikle sig i træet.

I Danmark er træbukken fundet én gang i 2008 i træemballage fra Kina. I andre EU-lande er den fundet i flere sendinger med træemballage fra Kina, oplyser Landbrugsstyrelsen.

4

Asiatisk citrustræbuk

  • En voksen asiatisk citrustræbuk er i gang med at gnave sit udgangshul. (Foto: M. Maspero / Fondazione Minoprio)
  • (Foto: M. Maspero / Fondazione Minoprio)
  • De store udgangshuller ses nederst på stammen eller på store rødder. (Foto: M. Maspero / Fondazione Minoprio)
1 / 3

Asiatisk citrustræbuk er en 2-3,5 centimeter lang bille med meget lange antenner. Den er sort med hvide pletter både på kroppen og på antennerne. Den er et alvorligt skadedyr, fordi larverne gnaver i stammer og i rødder på en lang række danske landskabsplanter.

Den stammer fra Østasien og er ved flere lejligheder indført til Europa med bonsaiplanter og japansk løn fra Kina.

Det værste angreb i EU er sket i Lombardiet, Norditalien, hvor den har spredt sig til et område på over 100 km2.

Herhjemme fandt en borger i 2011 citrustræbukken i en lille ahorn på sin terrasse. Træbukken blev destrueret, og området overvåget i de følgende fire år, for at være sikker på at der ikke var flere fund.

5

Amerikansk æblebuk

  • Hul i træ af arten sejlerøn efter amerikansk æblebuk. (Foto: Peter Baufeld (JKI) Kleinmachnow (DE)/gd.eppo.int/)
  • Et snit viser den indvendige skade. (Foto: Peter Baufeld (JKI) Kleinmachnow (DE)/gd.eppo.int/)
  • Amerikansk æblebuk. (Foto: Pennsylvania Department of Conservation and Natural Resources - Forestry / Bugwood.org)
1 / 3

Den amerikansk æblebuk har hjemme i Nordamerika. Den kan gøre stor skade på frugttræer, og hvis den etablerer sig i Danmark, kan den blive et stort problem. Den angriber nemlig også røn og tjørn, der vokser frit i Danmark.

Den kan kendes på de cirkelrunde udflyvningshuller nederst på stammen.

I sommeren 2008 blev billen opdaget for første gang i Europa på øen Fehmern i Nordtyskland, og her satte man ind ved at fælde alle angrebne træer.

6

Japansk fyrrebuk

Den japanske fyrrebuk kan blive 27 mm lang. (Foto: Simon Hinkley & Ken Walker / Museum Victoria/Creative Commons)

I sommeren 2018 modtog en virksomhed i Midtjylland noget elektronik fra Kina. Men ud af træpallerne, som varerne kom på, vrimlede det med ”sorte biller med strithorn”

Importøren kontaktede Landbrugsstyrelsen, konstaterede at det var den japanske fyrrebuk (monochamus alternatus), som kan gøre stor skade på danske fyrretræer.

Den kan nemlig overføre en rundorm, der slår fyrretræer ihjel. I 2018 blev billerne isoleret og pallerne destrueret, men Landbrugsstyrelsen vil gerne have, at man holder øje med, om den japanske fyrrebuk dukker op igen.

7

Rødhalsbuk

  • Rødhalsbuk angriber ofte frugttræer. (Foto: Matteo Maspero / Centro MiRT – Fondazione Minoprio (IT)/gd.eppo.int/)
  • Sådan kan de se ud, hvis et træ er angrebet. (Foto: Matteo Maspero / Centro MiRT – Fondazione Minoprio (IT)/gd.eppo.int/)
1 / 2

Rødhalsbuk (aromia bungii) er en stor, iøjnefaldende træbuk, der er et alvorligt skadedyr på blomme-, kirsebær-, fersken- og andre frugttræer i slægten prunus samt poppel.

Dens larver gnaver lange, brede gange under barken og dybt inde i veddet, så træerne går ud. Træbukken stammer fra Asien og er flere gange blevet fundet i EU i forbindelse med indførsel af planter og emballagetræ.

8

Europæisk visneskimmel

  • Her har sygdommen angrebet en rododendron. (Foto: /gd.eppo.int/)
  • Sygdommen har her hærget en hel bjergside med egetræer i Californien. Her kalder man det "sudden oak death". (Foto: Hemhem20X6 at Wikimedia Commons)
1 / 2

Mange planter og træer kan angribes af den svampelignende mikroorganisme Phytophthora ramorum, der forårsager sygdommen visneskimmel. Det er en meget alvorlig sygdom, der i Danmark er mest kendt på Rhododendron-planter, men som i andre lande også er fundet på vigtige træarter som eg og bøg.

I USA har sygdommen dræbt et stort antal af egetræer i Californien.

Symptomer på rhododendron-planter er, at skud og knopper visner med en mørk misfarvning, som breder sig gennem bladstilken til bladet. Barken bliver mørk brun eller sort.

9

Blommepox

  • Blommer inficeret med sygdommen. (Foto: Biologische Bundesanstalt (DE) /gd.eppo.int/)
  • En angrebet fersken. (Foto: Biologische Bundesanstalt (DE) /gd.eppo.int/)
1 / 2

Blommepox, der også er kendt som Sharka, er den mest ødelæggende virussygdom på stenfrugter som blomme, fersken, abrikos og nektarin samt i mindre grad mandel og kirsebær.

Den stammer fra Bulgarien og har spredt sig til det meste af Europa. I Danmark blev den påvist i 1986 og meldt udryddet i 1991. I 2008 og 2009 fandt Landbrugsstyrelsen imidlertid sygdommen på blommetræer produceret i andre EU-lande. Senest er den også fundet i Danmark, hvor Landbrugsstyrelsen har påbudt udryddelse af sygdommen.

10

Xylella fastidiosa

Tegn på angreb af xylella fastidiosa på et kirsebærtræ.

Xylella fastidiosa er en bakterie, der angriber mange forskellige træarter og buske, blandt andet oliven, rosmarin, fersken, blomme.

Den forhindrer transporten af vand og næring i planten.

Efter første fund i Italien i 2013 er den også fundet i Frankrig og Spanien, og der er nu stort fokus på at undgå, at bakterien spredes yderligere i EU.

FacebookTwitter