Google afviser forskers CO2-tal

Producerer du syv gram CO2, når du søger på Google? Det mener en forsker på universitet i Harvard, men det mener Google ikke selv. Se regnestykket her.

Hvor meget CO2 bruger en Google-søgning? Og hvor mange søgnigner skal der til for at koge en kedel med vand? Det er stridspørgsmålet mellem Google og en forsker fra Harvard. (Foto: NARONG SANGNAK © Scanpix)

Hvor meget skal man søge på Google for at koge en kedel med vand? Det for miljøet ikke helt uvæsentlige spørgsmål er blevet en strid på tal.

En forsker fra Harvard hævder, at man producerer 7 gram CO2 for at foretage en Google-søgning. Eller det samme som at koge en halv kedel med vand.

Men det passer ikke, siger Google. Forskeren tager fejl.

Tal er alt for højt

Googles fremlægger på sin blog et detaljeret regnestykke for hvor meget energi en søgning bruger. Senior Vice President i Google Operations, Urs Hölzle, skriver:

- Vi synes det vil være en hjælp at forklare, hvorfor dette tal er mange gange for højt.

Regnestykket lyder i følge Google således: En søgning tager under 0,2 sekunder at få frem. Men den tid Googles server bruger på søgningen er nogle få tusindedele af et sekund. Det giver et forbrug på 0,0003 kilowatt per søgning. Eller 0,2 gram CO2.

Computerens CO2-produktion ikke med

Harvard-forskeren har i sit regnestykke taget alt den energi ens egen computer bruger på søgningen med. Og det vel og mærke en gammeldags stationær computer, hvor en bærbar computer er væsentlig mere energibesparende.

Denne del nævner Google kun kort og konstaterer, at ens egen computer bruger mere energi på en søgning, end Googles servere gør.

Så hvor mange Google-søgninger, der præcist går på en kogende kedel med vand, har vi stadig ikke opklaret til fulde.

Facebook
Twitter