Langt flere kriminelle bliver fanget af politiet ved den sønderjyske grænse end tidligere.

I grænsekontrollens første tre år blev der rejst næsten 3.700 sigtelser, mens tallet alene fra oktober 2018 til oktober i år lå på 3.100.

Det viser tal fra Rigspolitiet, som DR Nyheder har regnet på.

Ifølge politiet skyldes stigningen i antallet af sigtelser, at de har haft et langt større fokus på regulær kriminalitet - udover kontrollen af flygtninge og migranter.

- Noget af forklaringen er, at vi har fået et andet fokus og er blevet mere effektive i vores kontrol ved grænsen, siger vicepolitiinspektør ved Udlændinge-kontrol-afdeling Vest, Allan Dalager.

Det ændrede fokus skyldes blandt andet bedre arbejdsbetingelser ved grænsen, efter at der er kommet pavilloner.

- I starten stod vi i snevejr uden et telt og tag over hovedet. Nu har vi vilkår, hvor vi også kan foretage den første sagsbehandling ude på stedet, uden at vi skal stå i regn, frost og slud. Vi er nu blevet mere optimerede i vores kontroller, siger Allan Dalager.

Borgmester: Væk fra symbolpolitik

Udviklingen glæder Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V), der ellers har været modstander af grænsekontrollen, siden den blev indført i 2016.

- Jeg synes, man har flyttet fokus fra en symbolpolitik ved at have en tilstedeværelse ved grænsen, til at man også aktivt bruger det til kriminalitetsbekæmpelse og laver et ordentligt stykke politiarbejde, siger han.

Det er især sigtelser efter pasloven, rettet mod personer, der af den ene eller anden grund ikke har kunnet fremvise et gyldigt pas. Også brud på loven om euforiserende stoffer er i toppen af listen over sigtelser ved den sønderjyske grænse.

Især narkofangsterne er vigtige for at holde kriminalitetsniveauet nede i blandt andet Sønderjylland, mener borgmester Thomas Andresen.

- Når først de lander (narkoen, red.) de forkerte steder, går det ud over dine og mine børn og genererer yderligere kriminalitet. Sådan nogle ting skal standses, inden det når ind i landet, siger han.

Koster over en milliard

Grænsekontrollen har fungeret siden 2016 og er officielt stadig midlertidig, da Schengen-reglerne ikke tillader, at den er permanent.

Tanken bag Schengen-samarbejdet er, at man ikke skal vise pas eller anden id, når man krydser grænserne mellem medlemslandene.

Medlemslandene har dog mulighed for at indføre midlertidig grænsekontrol, hvis der eksempelvis kommer mange migranter og flygtninge til landet, eller hvis de vurderer, at der er trusler mod dem.

Det er kun få måneder siden, at Europa-Kommissionen opfordrede Danmark til at fjerne den midlertidige grænsekontrol.

Regeringen er dog fast besluttet på at videreføre grænsekontrollen, og den blev da også intensiveret i efteråret og udvidet til Sverige efter en række eksplosioner i København.

De Radikale, der er inderligt imod grænsekontrol, fik dog forpurret regeringens ønske om at finansiere den i finansloven for det kommende år, men regeringen har forsikret, at pengene bliver fundet et andet sted.

En opgørelse fra Justitsministeriet viste i oktober, at det har kostet statskassen mindst 1,25 milliarder kroner at have grænsekontrollen fra den blev indført den 4. januar 2016 og frem til juni måned i år.