GRAFIK Derfor fejrer vi sankthans

Sankthans-koen, lægeurter og hellige kilder er en del af historien om sankthans.

Sankthans har ikke meget med kristendommen at gøre, selvom navnet kommer fra Johannes Døberen.

Det er derimod blevet en sommerfest, hvor vi fejrer sommersolhvervet, fortæller Else Marie Kofod, der er overarkivar ved Dansk Folkemindesamling i Religionsrapport på P1. - Op gennem 80'erne og 90'erne er det for alvor blevet en fest, hvor man mødes og drikker noget champagne og spiser noget lækker mad, som vi kender det fra nytårsaften, der også er blevet en fin fest.Bliver jeg gift?I gamle dage mente man, at lægeurterne var særligt kraftige sankthans-nat.

- Mest kendt er sankthans-urt, som pigerne plukkede to af og satte op i spærrerne. Hvis de voksede sammen, ville man blive gift det kommende år, fortæller Else Marie Kofod.Og bålet er faktisk ikke et henrettelsesbål, men et bål, der skal værne mod ondskab.Der er flere sjove - og glemte - traditioner i forbindelse med sankthans. For eksempel sankthans-koen. Eller de hellige kilder, som folk valfartede til.Få flere sjove facts om sankthans i grafikken ovenfor.

Kilde: www.historie-online.dk

Facebook
Twitter