GRAFIK Her er grundlovens historie

Vi har lavet en tidslinje over grundloven og de ændringer, der er sket siden 1849.

År efter år fejrer danskerne Danmarks Riges Grundlov på den femte dag i juni. I år er ingen undtagelse.

Grafikken øverst viser hovedpunkterne i tilblivelsen af grundloven i 1849 samt enkelte af de ændringer, der er tilføjet siden. Senest i 1953.

Nedenfor kan du se en uddybet tidslinje over forløbet samt de efterfølgende ændringer.

Ikke længere enevældig monark

Det hele begyndte i 1848.

Sønderjylland var et hertugdømme og ikke en del af Kongeriget Danmark. Den danske konge Christian 8. var lensherre over området, og han gav sønnen Frederik 7. besked på at indføre en forfatning for Danmark.

Kort efter at have sat sig på tronen bebudede kongen, at han ikke længere så sig som enevældig monark.

Et udkast til en ny forfatningslov blev skrevet af Ditlev Gothard Monrad og endte hos Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

5. juni 1849 underskrev Frederik 7. loven, og hans enevældige styre blev afskaffet.

Hovedpunkterne

Her er nogle af punkterne fra grundloven:

  • Gælder for Danmark, Færøerne og Grønland.

  • Danmark regeres af en monark. Hvis der ikke er en arving til tronen vælger Folketinget en konge.

  • Den lovgivende magt er hos regenten og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

  • Folketinget udgør en forsamling bestående af 179 medlemmer. Heraf to på Færøerne og to i Grønland.

  • Folk har ikke pligt til at være medlem af folkekirken og må dyrke deres gud, som de vil.

  • Alle der har dansk indfødsret, bopæl i Danmark og har opnået valgretsalderen kan blive vagt til Folketinget.

  • Anholdte skal stilles for en dommer inden for 24 timer.

  • Boligen er ukrænkelig: Beslaglæggelse og undersøgelse af breve og papirer må kun ske efter retskendelse.

  • Borgerne har fri ret til at ytre sig samt danne foreninger.

  • Kan kun ændres, hvis Folketinget vedtager en ændring, regeringen efterfølgende udskriver valg, det nye Folketinget igen vedtager grundlovsændringen og til sidst at 40 procent af de stemmeberettigede stemmer for ændringen i en folkeafstemning.

Siden 1849 er grundloven forsøgt ændret fem gange. I fire af tilfældene førte det til ændringer:

28. juli 1866:

Gav kongen og de største godsejere ret til flest pladser i Landstinget.

5. juni 1915:

Kvinder og tjenestefolk får stemmeret.

15. juni 1920:

Sønderjylland - det tidligere hertugdømme Slesvig - blev tilbageført til Danmark. Kongen kunne desuden ikke erklære krig eller slutte fred uden Rigsdagens samtykke.

23. maj 1939:

Grundlovsændringen, der blev forkastet, skulle omdanne Rigsdagen til et etkammer-system i stedet for to-kammer-systemet med både Landsting og Folketing.

5. juni 1953:

Landstinget blev nedlagt og tronfølgeloven ændret, så en kvinde ligeledes kan være regent - mænd havde dog fortsat førsteret. Valgretsalderen blev nedsat til 23 år. Grønlands kolonistatus ophører desuden og grønlænderne fik dansk statsborgerskab.

Tronfølgeloven i 2009

Selv om der altså ikke har været grundlovsændringer siden 1953, så er der sket en ændring i tronfølgeloven i 2009.

En folkeafstemning viste, at et flertal af danskerne ønskede, at tronen fremover skal overgå til den afdøde regents førstfødte barn uanset køn.

Facebook
Twitter