Danskerne køber mere og mere økologi samtidig med, at det bliver billigere og billigere.
Men selvom den økologiske tanke breder sig i befolkningen, er der alligevel en række karakteristika, der kendetegner forbrugeren, der foretrækker at købe økologisk.
Danmarks Statistik har i en analyse profilleret den økologiske forbruger og nogle af kendetegnene, kan du se i grafikken herover.
Hos analysevirksomheden Retail Institute arbejder analytiker Dorte Wimmer med de unge, økologiske forbrugere. Og her ser hun desuden en klar forskel i køn, når det handler om motivationen til at købe økologisk. Eksempelvis er unge mænd mere tilbøjelig til at købe økologisk:
- Man kan sige, at unge mænd køber ind som egoister: De køber økologisk for at få kvalitet, de tror på, at de får et bedre produkt. Unge kvinder køber derimod ind socialt - de begynder typisk først at købe økologisk, når de skal handle ind til andre, eksempelvis børn, siger Dorte Wimmer.