GRAFIK: Sådan fungerer satspujlen

Det er Folketingets partier, der i fællesskab fordeler den såkaldte satspujle til særligt udsatte borgere.

Hvert år fordeler Folketingets politikere de såkaldte satspuljer blandt landets mest udsatte borgere.

Satspuljen er en pose penge, der hvert år tages fra overførselsindkomsterne, som derfor stiger 0,3 procent mindre end lønudviklingen hvert år.

Systemet med satspuljer blev indført i 1990. Før det år fulgte udviklingen i overførselsindkomster lønudviklingen.

Satspuljeaftalen forhandles hvert år mellem alle Folketingspartier undtagen Enhedslisten, der mener, at puljen er asocial, fordi man tager penge fra overførselsindkomsterne - og dermed nogle af landets fattigste borgere.

Del af pengene kan søges

Satspuljen anvendes til indsatser målrettet de svageste inden for henholdsvis beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. En del af pengene til socialområdet udbydes som ansøgningspuljer.

Puljerne kan kommuner og private aktører søge midler fra, hvis de har specifikke projekter, de ønsker at gennemføre.

Hvilke kommuner og målgrupper, der får penge fra satspuljens sociale ansøgningspuljer, afhænger derfor af de ansøgninger, som staten modtager.

Se den seneste satspuljeaftale for det sociale område.