Grafik: Sådan håber danske forskere, at landbruget kan plante sig ud af resistensproblemer

Ny forskning viser, at landbruget muligvis helt kan undvære nogle af de pesticider, som flere eksperter frygter er med til at skabe resistensproblemer for mennesker med dødelige svampeinfektioner.

Der findes muligvis en naturlig løsning, som kan reducere eller måske helt udviske behovet for at bruge de svampemidler, som hører under fællesbetegnelsen azoler, i kornproduktion.

Netop brugen af azoler skaber lige nu debat, fordi et stigende antal patienter i Europa bliver ramt af livstruende, resistente svampeinfektioner.

Flere eksperter frygter nemlig, at landbrugets forbrug af særligt fire typer azoler, som er stort set identiske med dem, der bruges til behandling af mennesker, er med til at skubbe på udviklingen.

Samtidig er der lige nu en landsdækkende undersøgelse af de potentielt hormonforstyrrende midler i gang i den såkaldte grundvandsovervågning, fordi en række test for nylig afslørede, at midlerne har evnen til at sive ned til drikkevandet.

I grafikken øverst i artiklen her, kan du se, hvordan såkaldte sortsblandinger muligvis kan reducere forbruget af sprøjtemidler mod svamp i kornmarker.

Kan det betale sig?

Løsningen går i grove træk ud på at så en kornmark med fire forskellige, særligt udvalgte kornsorter i stedet for at så hele marken til med kun en enkelt kornsort.

Dermed gør man det sværere for svampesygdomme at brede sig, fordi de så skal tilpasse sig mere end en kornsort.

- I bedste fald kan man lave nogle blandinger, som bekæmper sygdommen så godt, at det slet ikke kan betale sig at anvende plantebeskyttelsesmidler og fungicider (svampemidler, red.), fortæller Rose Kristoffersen, phD-studerende på Aarhus Universitet på Institut for Agroøkologi.

Flere kornsorter = mindre behov for pesticider og højere udbytte

Hun er lige nu i gang med et forskningsprojekt, som netop har til formål at undersøge, om man kan lave en kornmark, der har en naturlig modstandsdygtighed over for svampeangreb, og som dermed ikke behøver at blive sprøjtet i samme grad. Og de foreløbige resultater ser lovende ud.

For selvom det indtil videre har været nødvendigt at brug en vis mænge svampemiddel i de fleste af forsøgene, så er der ifølge Rose Kristoffersen også eksempler på, at det kan lade sig gøre at droppe sprøjtemidlerne i kornmarkerne, uden at det går ud over landmandens udbytte.

- Konklusionen er, at ved at have flere sorter på samme mark på samme tid, så er det sværere for den her sygdom at tilpasse sig, og dermed får vi en lavere mængde sygdom, og vi får et lidt højere udbytte, siger hun.

Ligesom det er tilfældet på flere sygehuse, så har landbruget et stigende problem med resistens over for de såkaldte azoler, som kornet sprøjtes med.

Derfor har landbruget også stor interesse i at finde nye løsninger.

- Vi kender det i forhold til de historier, der har været om antibiotikaresistens. Der sker det samme med svampemidler i landbruget; at hvis du bruger rigtig meget af det samme stof, så vil svampen tilpasse sig, og så har vi pludselig resistens, og så virker vores middel ikke så godt længere, forklarer Rose Kristoffersen.

L&F: Sortsblanding kan ikke stå alene

Hos Landbrug og Fødevarer siger viceformand Lars Hvidfeldt, at sortsblanding kan være en fin løsning for nogle landmænd, men han mener ikke, det kan stå alene.

- Der er den udfordring, at skal du lave brødkorn eller øl, så vil bryggerierne og møllerne kun have sorts-rene varer, siger Lars Hvidfeldt.

Han siger samtidig, at landbruget hele tiden prøver at finde nye metoder til dyrkning.

- Vi har en strategi om at bruge så lidt (pesticider, red.) som muligt og så meget som nødvendigt, siger Lars Hvidfeldt.