GRAFIK: Se hvordan arven bliver fordelt i din familie

Har du og din samlever eller ægtefælle ikke skrevet testamente, er det arveloven, der gælder, når en af jer dør. Prøv arveberegneren for at se, hvem der arver.

(Foto: Mads Rafte Hein © DR)

Hvis du ikke har noget testamente, træder arveloven i kraft ved et dødsfald, men arven fordeler sig forskelligt alt efter dine familieforhold.

Oven over kan du selv prøve arveberegneren for at se, hvordan arven fordeles i din familie - hvis I ikke har noget testamente og arven derfor fordeles fuldstændig efter arveloven.

Du kan kun bruge beregneren, hvis du er enten samboende eller gift. Hvis du er enlig, vil dine børn arve dig. Hvis du ikke har børn, vil arven gå til dine forældre, herefter søskende og så nevøer og niecer.

Sådan gør du

Først skal du indtaste den samlede værdi af din og din samlever/ægtefælles fælles formue, inklusiv værdien af jeres hus, bil og så videre fratrukket jeres gæld.

Derefter kan du tilføje fællesbørn og stedbørn for både dig og din ægtefælle/samlever. Til sidst kan du vælge, om I er gift eller samlevende, og hvem af jer, der afgår ved døden.

Derefter klikker du på "beregn", og så kan du se, hvordan arven fordeler sig. Ønsker du arven fordelt anderledes, kan du oprette et testamente.

Udregneren tager kun højde for jeres fælles formue. Hvis I ikke er gift, eller hvis en af jer har særeje, så bliver samleverens private formue og ejendele ikke nødvendigvis fordelt på samme måde som anført ovenfor. Derudover skal der også betales arveafgift af arven.

Arveudregneren er en vejledning til at forstå arvelovens grundprincipper. Andre faktorer som, hvem der ejer huset, og hvor gamle børnene er, kan spille ind på dine forhold.

Vi anbefaler derfor, at du søger yderligere rådgivning, før du beslutter dig for, hvad der skal ske, når du skal herfra.

Hvordan kommer beregneren frem til resultatet?

Hvis den afdøde er ugift og ikke har nogen børn

Når den afdøde er ikke gift, og ikke har nogen biologisk eller adopterede børn, går arven i første omgang til forældre, herefter søskende, nevøer og niecer. Er der ingen af dem, går arven til bedsteforældre, herefter onkler, tanter, fastre og mostre.

Hvis det heller ikke er muligt går arven til staten. Det sker fordi den afdødes eventuelle samlever ikke har nogen arveret ifølge arveloven.

Hvis den afdøde er ugift og har børn:

Når den afdøde ikke er gift, går hans eller hendes del af den fælles formue til biologiske eller adopterede børn. Det sker fordi den afdødes eventuelle samlever ikke har nogen arveret ifølge arveloven.

Hvis den afdøde er gift og har børn:

Når den afdøde er gift med børn, går den ene halvdel af deres del af den fælles formue til den overlevende ægtefælle, mens resten bliver fordelt mellem den afdødes biologiske eller adopterede børn.

Når den sidste ægtefælle dør, går resten af formuen videre til hans eller hendes biologiske eller adopterede børn.

Hvis den afdøde er gift og ikke har nogen børn:

Når den afdøde er gift, og ikke har nogen biologiske eller adopterede børn, går den afdødes halvdel af den fælles formue til den overlevende ægtefælle.

Når den sidste ægtefælle dør, går resten af formuen videre til hans eller hendes biologiske eller adopterede børn.

Har ingen af ægtefællerne børn, fordeles arven efter den sidste ægtefælle med halvdelen til hver ægtefælles slægtninge.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk