Gratis nettjenester populære i skolen: Ekspert advarer mod dårlig kontrol med børns data

Lærerne skal "tænke sig godt om", før de bruger gratis programmer i skolen, siger Kommunernes Landsforening.

Prisskiltet siger 0 kr, men selv gratis produkter har altid en pris, advarer rådgiver i dataetik. (Foto: Grafik: Clara Juliane Münnecke)

Internettet svømmer over af sjove og gratis redskaber, der gør det nemt at lave en quiz, planlægge en begivenhed eller arbejde sammen om en video.

Det er redskaber, som mange folkeskolelærere bruger for at peppe undervisningen op.

Men selvom det ikke koster penge at bruge online- tjenester til at lave quizzer eller til at samarbejde, så er der stadig en pris at betale, advarer Pernille Tranberg, der er rådgiver i dataetik.

- Problemet ved at bruge gratis tjenester, hvor man ikke ved, hvad de gør ved data, er, at der sandsynligvis bliver indsamlet data om vores børn, siger Pernille Tranberg.

Betaler måske med data

Ifølge Pernille Tranberg benytter mange af de ”gratis” tjenester sig af en forretningsmodel, hvor brugerens adfærd skaber data, som efterfølgende kan bruges til at målrette annoncer.

Mange vil kende situationen, hvor man søger efter for eksempel et par sko på nettet og efterfølgende modtager påfaldende mange reklamer for netop sko. Det skyldes, at søgningen efter sko har sat spor, som annoncøren efterfølgende kan trække på, når computeren skal beslutte, hvilke reklamer, du er mest tilbøjelig til at klikke på.

- Det er et problem, når indsamlede data bliver brugt til at lave detaljerede profiler om os alle sammen. Og jo mere gennemsigtige vi bliver, jo mere manipulérbare bliver vi, siger Pernille Tranberg.

KL: Det er en gråzone

Når skolerne køber digitale systemer til elevernes undervisning, så skal de sikre sig, at elevernes data kun bliver brugt til det, som den er afgivet til, og at oplysninger ikke gives videre til andre. Der skal laves en kontrakt.

Men når skolerne benytter gratis tjenester, er der ingen garantier.

- Det er en gråzone. Vi ved, der ligger nogle gode redskaber, som mange lærere godt kan lide at bruge. Men det er ikke en del af den pakke, der ligger med kontrakter på, siger Pia Færch, der er kontorchef i Center for Teknologi og Digitalisering i Kommunernes Landsforening.

Pia Færch mener, at lærere og skoler skal overveje nøje, hvilke oplysninger om eleverne, de sender afsted til virksomheder.

- Vi kan jo ikke vide, om det er sikkert. Derfor siger vi, at man skal være omhyggelig og overveje, om man har brug for tjenesterne, siger hun.

Udbredt at bruge tjenester

En rapport udført af Epinion for Undervisningsministeriet viste tidligere i år, at brugen af gratis online-redskaber er udbredt, både i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler.

Samtidig sagde 69 procent af lærerne, at de mangler viden om, hvordan udbydere af digitale produkter deler data med tredjeparter.

Pernille Tranberg mener som udgangspunkt, at skolerne helt burde lade være med at bruge tjenester, hvis de ikke ved, hvad der sker med børnenes data.

- Når du afleverer dine data til alle de her tjenester, så betaler du med bind for øjnene. Du aner ikke, hvad prisen er. Vi bør som samfund beslutte, at vores børn skal være i fred, siger hun.

- Risikerer man ikke, at undervisningen bliver ret kedeligt, hvis lærerne ikke kan bruge de tjenester, som eleverne synes er sjove?

- Der kommer flere og flere tjenester, som man kan have tillid til. Det kan godt være, at der er en periode, hvor der ikke lige præcis er et alternativ, men det kommer der, hvis der er en efterspørgsel på sikre tjenester, der ikke sælger vores børns data, siger Pernille Tranberg.

Hvis man som lærer gerne vil bruge gratis tjenester, men vil undgå, at eleverne bliver registreret, så er der ifølge Pernille Tranberg tre skridt, der kan hjælpe.

- Jeg ville sikre mig, at børnene ikke bruger deres eget navn, at de installerer en adblocker og så ville jeg bruge en VPN-tjeneste, så man ikke indsamler oplysninger om, hvor de er henne.