Gravide au pairer sendes ud af landet inden 30 dage

Ekspert i socialret mener, at au pair-ordningen er en "massiv krænkelse af privatlivet".

Edna Ferrer arbejdede som au pair i Danmark, da hun blev gravid med en dansk mand. (© Fagbladet FOA)

Kvinder, der bliver gravide, mens de arbejder som au pair i Danmark, mister deres opholdstilladelse og skal rejse hjem inden for 30 dage.Det står i skærende kontrast til, at gravide i Danmark normalt er sikret ret til barsel og er beskyttet mod fyring.Professor i socialret Kirsten Ketscher vurderer, at det er i strid med Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel otte om retten til et privatliv og familieliv.- Det, at au pairer ikke må få børn i Danmark, er en massiv krænkelse af privatlivet. Det er ubegribeligt, at Danmark vil lægge navn til sådan en au pair ordning, siger hun til Fagbladet FOA.Edna tog sin halvdanske datter med hjem Fagbladet FOA har været i kontakt med en række au pairer, som er blevet gravide under deres ophold i Danmark.Én af dem er 32-årige Edna Ferrer fra Filippinerne. Hun blev gravid med en dansk mand, som hun havde mødt på et datingsite, da hun var au pair i Danmark.

De to havde datet i to måneder, da Edna Ferrer blev gravid, men da hun ville overbringe nyheden til faren, viste det sig, at den danske mand var gift i forvejen, og at han havde børn med en dansk kvinde. Han ville derfor ikke skrive under på en faderskabssag.- Jeg havde læst alle reglerne. Derfor skjulte jeg graviditeten et stykke tid, mens jeg ventede på, at faderen ville beslutte sig for, om jeg kunne blive. Da han nægtede at skrive under, besluttede jeg mig for at rejse hjem, for jeg ønskede ikke at blive illegalt i Danmark, siger hun.Edna Ferrer bor i dag i hovedstaden Manila, hvor hun arbejder som hushjælp, mens hendes halvdanske datter Janna Ferrer på knap to år bor i en landsby en dagsrejse derfra.Gravide går under jordenFagbladet FOA har kendskab til kvinder, der er rejst hjem, før de fik inddraget deres opholdstilladelse - men de har også kendskab til kvinder, der er gået under jorden i Danmark for at føde deres børn.Myndighederne får langt fra kendskab til alle sager. Men hvis myndighederne får oplysninger om, at en au pair er gravid, inddrager de opholdstilladelsen.Det sker 5-10 gange om året, at styrelsen for fastholdelse og rekruttering inddrager opholdstilladelsen fra en au pair, fordi hun er blevet gravid.Det oplyser souschef i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Caroline Henault.- Det er ikke foreneligt med at være au pair at have børn eller børn på vej, siger hun til Fagbladet FOA.

Caroline Henault oplyser, at myndighederne typisk får kendskab til, at en au pair er gravid, når en værtsfamilie ringer ind for at få rådgivning om, hvad de skal gøre.- Vi skal efter forvaltningsloven høre au pairen, om det er korrekt, at hun er gravid. Hvis hun svarer, at det er korrekt, skal vi inddrage hendes opholdstilladelse, siger hun til Fagbladet FOA.

Facebook
Twitter