Et af dansk landbrugs helt store problemer kan stå overfor en grøn løsning.

Hvert år importeres der mellem 1,5 og 1,7 millioner ton soya fra især Sydamerika, hvor der fældes store mængder skov for at give plads til produktionen af soyaskrå.

Men nu skal danske dyr få deres proteintilskud fra dansk græs i stedet.

Det er i hvert fald kongstanken bag et testanlæg på Ausumgaard i Hjerm nord for Holstebro, hvor man siden fredag har kunnet omdanne græs til protein til dyr.

- Hvis outputtet er, som vi tror, bliver det en grøn revolution indenfor landbruget. Det kan give landbruget helt nye samspilsmuligheder med omgivelserne. Det er en superafgrøde natur- og miljømæssigt. Så landbruget kan virkelig begynde at bidrage til vores alle sammens kamps for klimaet, siger landmand Kristian Lundgaard-Karlshøj, der er fjerde generation på Ausumgaard, som han overtog i 2007.

Den danske import af soya har store konsekvenser for klimaet. Efterspørgslen efter soya giver et pres på naturområder og biodiversitet i især Sydamerika og medfører en betydelig udledning af drivhusgasser.

I en rapport fra 2014 anslog den grønne tænketank Concito, at udledningen af drivhusgasser relateret til den danske efterspørgsel på soyaproteiner svarer til over 80 procent af udledningen fra de danske personbiler eller næsten halvdelen af den nationale udledning fra dansk landbrug.

Pladsmangel er en udfordring

Første læs græs blev kørt gennem anlægget på Ausumgaard fredag.

Det gav det ønskede resultat, hvilket naturligvis glæder hjernen bag 'proteingræsset', Søren Krogh Jensen, der er professor i animalsk fødevareproduktion og cirkulær bioøkonomi ved Aarhus Universitet.

- Hvis man ser på mulighederne i Danmark, opdager man, at man faktisk ikke har en afgrøde, der har et højere udbytte end græs, kløvergræs og lucerne. Det betyder, at vi kan producere mere end dobbelt så meget protein herfra end fra andre afgrøder, siger Søren Krogh Jensen.

Han forklarer, at man ikke bare kan plante noget græs, høste det og så servere det for dyrene.

- De en-mavede dyr som grise og høns kan ikke udnytte proteinet så godt fra græs. Så den nye proces udvinder en proteinjuice, der så igen opvarmes og centrifugeres, og så kommer der en proteinmasse ud, som dyrene kan spise. Restproduktet, græspulpen/massen, kan køerne spise.

Testanlægget på Ausumgaard er opstillet i samarbejde med Vestjyllands Andel, som ser store perspektiver i, at lokalt dyrket græs kan erstatte soya importeret fra Sydamerika.

- Det er vores mål at være en del af den her omstilling. Vi kan jo godt se, at importen af store mængder protein fra Sydamerika formentlig ikke er bæredygtigt på den lange bane. Vores landmænd, som ejer vores virksomhed, er meget optaget af, at vi er med i front på det her, siger direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch.

En af de store udfordringer ved et skifte fra soyaprotein til lokalproduceret græsprotein er plads.

Over en tredjedel af det samlede landbrugsareal skal omdannes til græsmarker, hvis behovet for protein skal kunne dækkes af egenproduktion i Danmark.

- Jeg vil vurdere, at et sted mellem 60 og 70 procent kan komme fra græs, og så kan der komme noget fra andre proteinafgrøder som ærter og hestebønner. Så måske om fem, seks, syv år vil jeg tro, at vi kan producere alt det protein, vi selv skal bruge, siger Steen Bitsch.