I Sydøstgrønland ligger et fjeld, der indeholder en af verdens største forekomster af kritiske mineraler.

De bruges blandt andet i den grønne omstilling.

Kuannersuit, der på dansk kaldes Kvanefjeld, rummer enorme mængder sjældne og værdifulde jordartsmetaller, som bruges i alt fra fra laptops, magneter, tablets, og telefoner til missiler, jagerfly, elbiler og vindmøller.

Mineselskabet Energy Transition Minerals, der tidligere hed Greenland Minerals, har siden 2007 haft en såkaldt efterforskningstilladelse, hvor de har fået lov til at undersøge, hvilke mineraler fjeldet indeholder.

Næste skridt var selve udvindingstilladelsen, som skulle give selskabet lov til at udvinde 30.000 ton kritiske mineraler om året i 37 år.

Men nu har det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, meddelt virksomheden, at den får afslag på ansøgningen om udvinding.

Det ligner dermed dødsstødet til et projekt, der har skabt stor debat i Grønland de seneste år.

For selvom Kvanefjeld rummer værdifulde mineraler, som Grønland ville kunne tjene styrtende med penge på, og som ville kunne bidrage til landets økonomiske selvstændighed, så indeholder fjeldet også radioaktive stoffer som uran, der i værste fald kan forårsage katastrofale skader på miljøet.

Kan koste Danmark og Grønland over 20 milliarder kroner

Mineselskabet bag projektet har tilsyneladende ikke i sinde at give op uden kamp.

De har siden 2007 lavet omfattende undersøgelser af området og postet en god portion penge i projektet.

Energy Transition Mineral hævder, at de har opfyldt alle myndighedernes krav, og derfor mener de, at de har ret til at udvinde mineralerne fra fjeldet.

Råstofloven i Grønland siger nemlig, at hvis man har en efterforskningstilladelse og påviser og afgrænser forekomster, så har man også krav på at få en udnyttelsestilladelse bag efter, såfremt man i øvrigt har overholdt alle myndighedernes krav.

Det fortæller Flemming Getreuer Christiansen, der er konsulent og tidligere vicedirektør i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) indtil 2020.

Derfor har mineseleskabet indbragt Grønland og Danmark for en voldgiftsret.

- Vores vurdering er, at vi har ret til at få en udnyttelsestilladelse, og det er den ret, som vi forsøger at gennemtvinge, har Miles Guy, der er Chief Financial Officer i Energy Transition Minerals, sagt til Danwatch og Politiken.

- Hvis det bliver bevist, at vi ikke er berettiget til den, vil vores argument være, at vi er blevet udsat for ekspropriation og derfor er berettiget til erstatning.

Der er ikke fremsat noget erstatningskrav endnu, men Kammeradvokaten, der repræsenterer Grønland og Danmark, har ifølge Politiken og Danwatch anslået, at et erstatningskrav kan løbe op i 20,5 milliarder kroner, hvis selskabet får medhold.

Ny uranlov sætter stopper for mineprojektet

Kvanefjeld rummer udover værdifulde mineraler også radioaktivt uran og thorium, som vil være biprodukter, når man henter mineraler op fra undergrunden.

Det har skabt stor debat og bekymring for både natur, dyr og mennesker i området og var et stort emne ved det grønlandske valg i 2021, hvor især oppositionspartiet IA (Inuit Ataqatigiit) var stærke modstander af mineprojektet.

IA endte med at blive valgets store vinder, og lederen af partiet, Muté B. Egede, blev ny landsstyreformand.

Syv måneder efter valget stemte det grønlandske parlament, Inatsisartut, med et spinkelt flertal en ny lov igennem, der forbyder forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af uran.

Det er med den nye lov i hånden, at landsstyret nu definitivt har blokeret for mineprojektet i Kvanefjeld.

Kan skræmme fremtidige investorer væk

Flemming Getreuer Christiansen vurderer, at Energy Transition Mineral ud fra en principiel vurdering har gode kort på hånden i den voldgiftssag, de har indledt mod Danmark og Grønland, fordi han mener, at uranloven i dette tilfælde bliver brugt med tilbagevirkende kraft.

Han vurderer også, at det, at Energy Transition Mineral nu definitivt har fået afslag på at lave minedrift ved Kvanefjeld, kan skræmme fremtidige investorer væk fra Grønland.

- Jeg kunne da godt forestille mig, at der er nogle tunge investorer til andre projekter, som vil sige, at her er en højere politisk risiko, end vi synes om, siger han.