Grønland sveder i høje temperaturer

I det nordlige Grønland er sommer-temperaturen fordoblet på få år.

(© DR)

Varmen sætter nye rekorder denne sommer i de mest øde polar-egne. Danske forskere har fulgt udviklingen i klimaet gennem de sidste 17 år på forskningsstationen Zackenberg, der ligger på Grønlands nordøstlige kyst, 800 km. nord for polarcirklen.

I den tid er temperaturen i den korte arktiske sommer steget stødt, og den sætter i år rekord med et døgngennemsnit på 7 grader i juli måned.

- Det er en kolossal stigning på så kort tid," siger Niels Martin Schmidt, videnskabelig leder på Zackenberg. "Temperaturen om sommeren er steget med en kvart grad hvert år i de 17 år, vi har været her, og det er langt mere, end vi nogen sinde havde forestillet os.

Når temperaturen stiger mere i Arktis end på resten af kloden, skyldes det bl.a. sneen, mener forskerne: For når sneens hvide overflade forsvinder tidligere i foråret og lægger sig senere i efteråret, så opsuger den mørkere jord mere af solens energi, og opvarmningen tager til.

Det betyder også, at den permanente frost i jorden - den såkaldte permafrost - langsomt men sikkert tør op. Og i takt med, at jorden bliver varmere i Grønland, Sibirien og Alaska, sendes store mængder kulstoffer op i atmosfæren, hvor de vil virke som drivhusgasser.

- Vores målinger ved Zackenberg viser, at permafrosten forsvinder i et tempo på ca. 1,5 cm. hvert år, siger geografen Birger Hansen fra Københavns Universitet.

- 25% af hele den nordlige halvkugle er dækket af permafrost. Når den smelter, slipper jorden de kulstoffer, som den indeholder, og de forsvinder op i atmosfæren som enten CO2 eller metan-gas.

De videnskabelige målinger fra Zackenberg indgår i den kommende rapport fra FNs klimapanel om klodens tilstand, som offentliggøres i næste måned.

Men oplysningen om fordoblingen af sommer-temperaturen i polaregnene er også vigtig for den hjemlige politiske debat, mener klimaminister Martin Lidegaard, som besøgte Zackenberg i denne uge.

- Den globale opvarmning er en realitet, det er ikke til diskussion længere. Men vi har stadigvæk til gode at vide, hvilke konsekvenser, den får - og jo mere vi kan finde ud af heroppe, som er sådan en slags verdens barometer, fordi det går hurtigere heroppe, jo bedre kan vi finde ud af politisk, hvad der skal til for at lægge en dæmper på de værste konsekvenser.

Se en reportage fra Zackenberg i 21Søndag på DR1

Facebook
Twitter