Det risikerer at skade det dansk-grønlandske forhold, hvis ikke den danske regering opper sig i sagen om tusindvis af spiralindlæggelser, der fandt sted på dansk initiativ i Grønland særligt i 1960’erne og 1970’erne.
Sådan lyder advarslen nu fra formanden for Grønlands regering, Múte B. Egede (IA).
Der er nemlig endnu ikke sat gang i en undersøgelse af den kontroversielle praksis, som i flere tilfælde skete uden samtykke fra de kvinder og piger, det gik ud over.
Hos den grønlandske regering er oplevelsen, at Danmark ikke tager sagen alvorligt nok.
- Tilliden, der skal opbygges mellem vores lande, svinder mere og mere, når ting som det her ikke bliver prioriteret, siger Múte B. Egede.
Hør mere i klippet her:
Otte måneder er der gået, siden de to lande blev enige om kommissoriet for undersøgelsen. Det skal belyse det juridiske grundlag, omfanget og beslutningerne bag spiralindlæggelserne, der blev sat i værk for at begrænse befolkningsvæksten i Grønland.
Oprindeligt skulle den uvildige udredning afleveres den 1. oktober 2024. Den deadline bliver allerede umulig at nå, når arbejdet skal foregå over to år.
Det danske folketingsvalg i efteråret og historisk lange regeringsforhandlinger forsinkede processen med at sætte undersøgelsen i gang.
I december forventede det danske sundhedsministerium så, at arbejdet med at udpege uvildige fagpersoner til at stå for undersøgelsen ville falde på plads i begyndelsen af 2023.
Nu skriver vi maj, og arbejdet er stadig ikke gået i gang.
- Jeg er skuffet over, at det tager så lang tid med at få igangsat en udredning, som virkelig betyder noget – ikke mindst for de kvinder, der har fået den behandling, men også for det grønlandske samfund, siger Múte B. Egede.
'Se så at komme i gang'
Naja Lyberth var den første til at stå offentligt frem og fortælle, at hun som 14-årig fik oplagt spiral, uden hun havde givet samtykke til det.
En historie, der for alvor blev kendt i den brede offentlighed i maj sidste år med DR-podcasten 'Spiralkampagnen'.
- Da jeg begyndte at åbne op for min historie, vidste jeg jo ikke, at det ville ende på den måde. At jeg bare var én blandt flere tusinde kvinder, siger Naja Lyberth.
Hun er utålmodig og efterlyser en begrundelse for, hvorfor udredningen ikke er sat i gang.
Hun fortæller, at hun sammen med flere andre lige nu undersøger mulighederne for at starte en retssag mod den danske stat for brud på menneskerettighederne.
- Mange af mine medsøstre har mistet evnen til at føde børn på grund af skaderne fra spiralen, der var alt for stor til piger som os, siger hun.
I forhold til en mulig retssag forklarer Naja Lyberth, at kvinderne blandt andet har fået juridisk vejledning om at vente på resultaterne af udredningen, før det kan give mening at starte en retssag. Derfor er beskeden til myndighederne klar:
- Se så at komme i gang, så vi kan handle, inden vi bliver for gamle, siger hun.
'Vi har lovet kvinderne afklaring'
I det grønlandske sundhedsministerium er der også frustration at spore.
Mimi Karlsen (IA) er sundhedsminister i Grønland og har svært ved at forstå, at der mangler at blive underskrevet en aftale mellem den danske stat og det grønlandske universitet om at få de sidste praktiske detaljer på plads omkring undersøgelsen.
- Vi har lovet de kvinder, at den her udredning skal hurtigst muligt i gang, og når man har lovet det, er man virkelig frustreret, når det ikke er kommet i gang, siger Mimi Karlsen.
Har du selv gjort nok for at sætte den her udredning i gang?
- Jeg har taget kontakt til den nye sundhedsminister i Danmark, er selv rejst til Danmark og har selv bedt om møder om det ene og det andet. Jeg har også sendt embedsfolk afsted. Så jeg synes, jeg har gjort meget for at få det her i gang.
Ifølge Múte B. Egede bør det også være i Danmarks interesse at få sat gang i processen.
- Jeg synes også, det er noget, der er vigtigt for selve Danmark, for man skal også begynde at indse, hvad man reelt har gået rundt og lavet i stedet for at lege, at man har været den gode kolonisator, siger han.
Svært at finde fagligt kvalificerede forskere
Fra den danske regering forsikrer sundhedsminister Sophie Løhde (V), at hun har prioriteret sagen 'meget højt', siden hun tiltrådte som minister på området i december sidste år.
- Jeg forstår godt den utilfredshed, der er fra grønlandsk side. Jeg ville også ønske, at vi kunne være kommet i gang noget før, siger hun.
Sundhedsministeren kalder det beklageligt, at det har taget længere tid end forventet at finde et fagligt kvalificeret forskerteam til at stå for undersøgelsen. For eksempel har der været udfordringer med at finde en sundhedsjurist med tilstrækkelig viden.
- Jeg kan ikke trylle et folketingsvalg væk, jeg kan heller ikke trylle det faktum væk, at der har været problemer med at få udpeget et tilstrækkeligt velkvalificeret forskerteam, siger hun.
Ifølge sundhedsministeren ser det ud til, at de sidste godkendelser af forskere snart er på plads.
Derfor forventer hun, at så udredningen kan begynde i denne måned.
DR har henvendt sig til Statsministeriet for at høre, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) siger til kritikken fra den grønlandske regering. Her henviser man til Sundhedsministeriet.
Et omfattende arbejde
Kommissoriets undersøgelse skal både afdække den konkrete gennemførelse af initiativet i Grønland og på de efterskoler i Danmark, hvor grønlandske piger var indskrevet.
Det er altså både omfanget og systematikken, der skal kulegraves i perioden fra 1960'erne og frem til 1991. Og der er mange ubesvarede spørgsmål.
Det forklarer landslægen i Grønland, Henrik L Hansen, der har fulgt sagen nøje.
- Noget af det, som kvinderne har beskrevet mange forskellige steder, er det forhold, at de klart har haft den opfattelse, at de blev udsat for overgreb. Men vi ved ikke, i hvilket omfang det reelt er sket, siger han.
Han forventer, det bliver en stor opgave for forskerne at komme til bunds i sagen, fordi mange journaler ser ud til at være gået tabt i tidens løb.
Naja Lyberth har tidligere fortalt, at det var en dansk distriktslæge, der i 1976 var forbi hendes klasse med beskeden om, at hun selv og de andre piger fra klassen skulle gå op til sygehuset for at få lagt spiral op.
- Vi ved ikke, om det er noget, der har været planlagt nærmere fra myndighedsside, at man for eksempel tog hele skoleklasser ned på sygehuset og gav dem spiraler, eller om det er noget, der primært har været båret af private initiativer, siger Henrik L. Hansen.
Instruks fra 1968: Brug den største loop
Noget man dog kan se i en af de instrukser, der er blevet sendt ud til lægerne i Grønland er, at lægerne i 1968 fik besked på, at de skulle anvende den største type spiral i forbindelse med spiralindlæggelserne.
Den hed Lippes Loop og var både større og mere smertefuld, end de spiraler der bruges i dag. Derudover var den slet ikke beregnet til kvinder, som ikke havde født.
Alligevel står der i instruksen:
”Man kan i særlige tilfælde forsøge anvendelse i denne gruppe.”
- Man bruger spiralen til noget, den oprindeligt ikke var tiltænkt, siger Henrik L. Hansen.
Effekten af spiralindlæggelserne er tydelig, når man ser på fødselstallet i den periode.
- Der sker et meget voldsomt dyk i fødselsraten fra det tidspunkt, man indfører spiralen og årene fremover, siger landslægen.
Her kan du se, hvordan fødselstallet i Grønland falder kraftigt i årene: