Grønlandsk minedrift: Guldæg eller knæfald

Råstofferne i Grønlands undergrund kan vise sig, at være en pengetank for landet, men politikerne strides om, hvor lukrative vilkårene skal være for de udenlandske virksomheder.

Råstofferne i Grønlands undergrund kan vise sig, at være en pengetank for landet, men politikerne strides om, hvor lukrative vilkårene skal være for de udenlandske virksomheder.

Lige nu er der to store mineprojekter i Grønland, der venter på den nye storskala-lov.

Men når der er splittelse i Landstinget om, hvor hurtigt loven skal igennem lov-apparatet, så handler det ikke kun om farten. For debatten har kørt i årevis, fortæller journalist Martin Breum, der har skrevet bogen 'Når isen forsvinder', der handler om kampen om råstoffer i Grønland.

To store ønsker

For selvom de grønlandske politikere forsøger at få de grønlandske interesser sikret bedst muligt, så er der to store ønsker, som råstofferne i Grønlands undergrund kan indfri, siger Martin Breum

For det første er det krystalklart, at økonomien ikke hænger sammen - og at fiskeindustrien ikke vil tjene penge nok. Og for det andet ønsker et stort flertal af grønlænderne at slippe fri af den økonomiske afhængighed af Danmark i form af bloktilskud.

Konkurrence kontra rettigheder

Og begge dele vil kunne ske, hvis man lader udenlandske selskaber komme til fadet. Men hvordan sikrer man sig, at de får tilbudt attraktive konkurrencevilkår- samtidig med, at man ikke sælger alt for meget ud af lønmodtagerrettighederne.

Det er det dilemma, der ligger bag ved konflikten.

- Der er stor konkurrence om de kinesiske investeringer, siger Martin Breum og peger på, at der også er kig på Afrikas resurser.

Facebook
Twitter