Grønlandske elever mistrives i Danmark

Vi tror, grønlandske børn er som danske, men forskellene er langt større, og især sprogbarrieren får mange grønlandske efterskoleelever til at opgive opholdet i Danmark.

Grønlandske børn oplever samme sproglige og kulturelle barrierer som andre tosprogede elever, når de kommer på efterskole i Danmark, mener Efterskoleforeningen. (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

Grønlandske børn er slet ikke forberedt godt nok, før end de bliver sendt på ophold på en efterskole i Danmark. Det siger forstanderen på Klank Efterskole, Ulrik Rye, som alene i dette efterår har sendt tre elever hjem med et nederlag i bagagen.

- Det er synd for eleverne, derfor råber jeg vagt i gevær, siger Ulrik Rye.

Kulturen, klimaet og især sproget er alvorlige barrierer for et godt ophold. Børnene bør forberedes bedre gennem f.eks. et tre ugers kursus i Grønland, hvor danske unge kan fortælle om, hvordan det er at være barn og ung i Danmark, foreslår Ulrik Rye.

Rejser hjem

I år er 450 grønlandske elever sendt på danske efterskoler. Deres forældre ønsker med økonomisk og politisk støtte fra Hjemmestyret at styrke børnenes danskkundskaber og indsigt i dansk kultur. Men for nogle af børnene er barriererne for store, og de rejser hjem.

Der er endnu ikke et samlet tal for frafaldet i år, men alene i Region Syd er næsten hver 10 grønlandske elev rejst hjem, oplyser Grønlænderhuset i Odense.

Bygd uden pc

Antropolog Maren Alstrup fra Efterskoleforeningen mener, at der må mere fokus på forskellene:

- Vi tror, grønlandske børn er som danske, men især hvis de kommer fra en lillebitte bygd i Østgrønland er forskellen enorm.

Børnene har måske aldrig set en computer før, og efterskolens elevantal er måske større end deres hjem-bygd. Dertil kommer, at det grønlandske hjemmestyre har skåret ned på undervisningen i dansk de senere år. Mange elever kommer i dag med et langt dårligere dansk end tidligere.

Fætteren i røret

Ulrik Rye har prøvet at forebygge sprogproblemerne ved at ringe direkte til sine kommende elever fra Grønland og interviewe dem om deres dansk-kundskaber. Men gang på gang bliver han snydt:

- Så får jeg måske fætteren i røret, ikke fordi eleven vil snyde, men han tænker bare, at når ham gutten vil tale dansk, så skal han da også have lov til det!

Resultatet er, at efterskolen ved skolestart modtager elever med helt andre og ringere forudsætninger, end den var klar over, og det giver problemer.

Hjælpen kommer for sent

Maren Alstrup medgiver, at der skal mere fokus på området:

- Vi har nok i for høj grad tænkt: Det går nok, de lærer nok sproget hen ad vejen.

Hun vil desuden gerne have inddraget Grønlænderhusene på et tidligere tidspunkt. De bliver ofte først kontaktet, når eleven har pakket kufferten og taget sin beslutning.

Grønlænderhusene har gode erfaringer med at tale med både elever og forældre, når der er problemer, siger Marianne Jensen, uddannelsesvejleder ved Det Grønlandske Hus i Odense.

Grønlands første efterskole

Grønland får fra næste skoleår sin første efterskole på egen jord. Interessen har allerede vist sig stor, og i år er der etableret fire midlertidige efterskoler i Grønland.

Maren Alstrup fra Efterskoleforeningen tror dog ikke, det vil mindske antallet af grønlandske elever i Danmark:

- Det er andre børn, der vælger at gå på efterskole i Grønland. Det er børn, som hverken sprogligt eller kulturelt orienterer sig mod Danmark, men måske imod Nordamerika i stedet for.

Derfor regner fagfolk med, at der fortsat vil være et stort antal grønlandske elever på de danske efterskoler de kommende år.

Facebook
Twitter