De psykologiske test, som forældre skal igennem for at måle deres forældrekompetencer i anbringelsessager, får kritik for ikke at tage højde for grønlandske forældre og den kultur, de stammer fra.

I testene bliver forældrene, som DR har talt med, vurderet på dansk, selvom det ikke er deres førstesprog. Samtidig er de grønlandske forældre blandt andet blevet vurderet ud fra test om ansigtsudtryk og figurer, som er udviklet til vestlige kulturer, men som kritiseres for ikke at tage højde for grønlandsk kultur.

Børn af herboende grønlændere risikerer nemlig i langt højere grad end børn af danske forældre at blive anbragt uden for hjemmet. Hvis begge forældre stammer fra Grønland, bliver barnet fjernet syv gange oftere end børn af danske forældre, mens det sker fem gange oftere, hvis én af forældrene er fra Grønland.

Det viser tal fra Social- og Indenrigsministeriet ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, også kaldet Vive.

Skulle forstå dansk mimik, selvom grønlandsk mimik er anderledes

En af de herboende grønlandske forældre, som har fået fjernet sit barn, er Pilunnguaq Olsen.

Pilunnguaq Olsen har fået fjernet tre børn og ser dem mellem en og to gange om ugen. En af de test, hun var igennem, var den såkaldte RME-test. Her bliver man præsenteret for en række ansigtsbilleder, hvor øjnene er synlige. Ud fra billederne skal man vurdere, hvilken følelse personen på billedet har og dermed også vurdere ens evner til at forstå andres følelser.

Du kan se et eksempel på en RME-test via linket her.

- Jeg skulle gætte, hvordan de havde det, og det var meget svært, fordi de er anderledes end vores grønlandske mimik. Jeg kan ikke se deres følelser, siger Pilunnguaq Olsen til P1 Morgen.

Hun forklarer blandt andet, at grønlændere bruger øjnene, når de kommunikerer. Blandt andet rynker grønlændere på næsen, som hvis man lugter noget grimt, hvis de vil svare: Det ved jeg ikke. Altså uden at kommunikere svaret verbalt.

I konklusionerne fra testen konkluderer psykologen, at Pilunnguaq Olsen viser ubalancer.

"Nogle følelser genkender hun lettere end andre – for eksempel glæde, accept og frygt, mens hun overser vrede, afsky og tristhed."

Samtidig konkluderes det, at hun "har en underudviklet evne til at få øje på alt det negative, som andre vil hende. Det har konsekvenser for moderskabet, at hun har svært ved at læse børnenes mere vanskelige følelser", står der blandt andet.

Flere tilfælde med lav IQ - angiveligt på grund af dårligt dansk

DR har fået indblik i flere sager om grønlandske forældre, der har fået fjernet deres børn. Generelt fremgår det, at det har haltet med kommunikationen under testene, og mange af dem har en forholdsvis lav IQ.

En af dem er Qupalu Platou, der er mor til tvillinger, som er i dansk plejefamilie.

Hendes IQ blev vurderet til 72, hvilket er så lavt, at det næsten svarer til at være lettere evnesvag.

- Jeg synes, det var svært, når man ikke forstår så meget dansk.

Hun husker, at hun blev opfordret til at tale dansk og ikke gøre brug af en tolk. I hendes sag står der, at den primære kommunikation foregik på dansk, og at psykologen har støttet med uddybende beskrivelser og anvendelse af nye formuleringer.

Blækklatter blev misforstået

En af de test, hun var igennem, var den såkaldte Rorschach-test. Her bliver man præsenteret for nogle abstrakte blækklatter og skal så vurdere, hvad de ligner.

- Jeg kan huske, en af dem lignede en livmoder og noget Tupilak-agtigt, fortæller hun.

Tupilak kan oversættes til forfaderens sjæl og er et væsen, der findes i den grønlandske åndeverden.

I resultatet står der blandt andet, at Qupalu Platou forekommer at have "kroniske tilstande af irritation og modvilje mod autoritet og kan forventes at medføre betydelige tilpasningsvanskeligheder. Især kan vrede forstyrre hendes vurdering og medføre nedsat tolerance og tålmodighed."

- Jeg kan ikke forstå det.

Så du forstår slet ikke, hvad de har skrevet om dig?

- Der er mange ord, jeg ikke kan forstå, siger hun.

- Jeg følte mig som et barn

Johanne Geisler har ikke set sit barn siden 2020. Hun blev også testet på dansk, selvom det ikke er hendes modersmål. Her skriver psykologen, at hendes sproglige niveau kan være tegn på, at hendes forståelse og evne til at håndtere flere ting på én gang er nedsat.

Hun var også gennem Rorschach-testen, hvor hun skulle vurdere blækklatfigurer.

- Jeg følte mig som et barn. Jeg fortalte hende, at nogle af dem lignede par, og at nogle af blækklatterne mindede mig om natur. Hendes ansigt var sådan: "Ahh, hvad?" Og så spurgte hun, hvor jeg så det henne, siger Johanne Geisler.

Efter Rorschach-testen bliver Johanne vurderet til at have nedsatte sociale kompetencer. Vurderingen er også, at Johanne fremstår som en person, der sandsynligvis ofte vil være mere optaget af sig selv.

Johanne Geisler har klaget over, at psykologen ikke tog hensyn til hendes grønlandske kultur, men har ikke fået medhold. Dog forsøger Johanne at få genoptaget sagen.

DR har forsøgt at få en kommentar fra de pågældende psykologer, men de har ikke ønsket at medvirke.

Svært at bruge test blandt folk med anden kultur

Flere eksperter, som DR har talt med, mener, at det kan være problematisk at bruge testene på grønlændere.

En af dem er Rune Nielsen, der er seniorforsker og ph.d. på Rigshospitalet, hvor han forsker i kulturelle fejlkilder i psykologisk testning.

- Alle de test, vi bruger til psykologiske testninger, er målrettet vestlige populationer, fordi mange er udviklet i USA og England og tilpasset danske forhold. Når vi bruger testen på tværs af kultur og sprog - som for eksempel grønlændere, så kan der være risiko for, at man fejlvurderer, siger han.

Han peger blandt andet på, at Rorschach-testen, der fortæller noget om ens indre følelsesliv og personlighed, vurderes ud fra normale svar, som man forventer, danskere vil svare.

Eksempelvis kan et billede af blækklatter for en dansker ses som to nisser, selvom det angiveligt ikke vil være normalt at se to nisser, hvis man stammer fra Grønland.

Samtidig fortæller han også, at det er sværere at vurdere en anden persons følelser ud fra øjnene, hvis den person, man skal vurdere, ikke har samme race som en selv. Det er netop det, de grønlandske mødre har gjort i RME-testen, der har til formål at måle evnen til at sætte sig i en anden persons sted.

- Det kan afspejle en afvigende personlighed, hvis man kommer til at sige noget, der ikke passer ind i det normale i en dansk kultur, siger Rune Nielsen til P1 Morgen.

Ordning skal sikre bedre rettigheder

I Dansk Psykologforening mener fungerende formand Dea Seidenfaden, at kvaliteten skal hæves i undersøgelserne, så man sikrer, at testene tager højde for kulturforskelle og sproglige barrierer, og at de vurderes på baggrund af det.

- Det er alvorlige beslutninger, der træffes, så der er ikke plads til fejl. Derfor ønsker vi også en certificeringsordning på de psykologer, der udfører testene, så de ved, hvordan de skal tolke resultaterne, og så kommunerne kan træffe en afgørelse på baggrund af det.

Hvad med de sager, der allerede er truffet afgørelse i?

- Det er kommunernes ansvar, og de har et stort ansvar i at sikre, at det materiale, der ligger til grund for afgørelserne, er i orden.

Er det tilfældet her?

- Jeg har ikke set de konkrete sager, men der skal være fokus på det, siger Dea Seidenfaden.

DR forholder sig i forbindelse med denne artikel ikke til selve anbringelsessagerne, men udelukkende til, hvordan forældrene har oplevet de test, som afgørelsen blandt andet bliver konkluderet ud fra.