De var unge, nogle af dem helt ned til 13 år, da de fik en spiral sat op af danske læger i Grønland.
Mange af pigerne fik spiralen sat op, selvom de var jomfruer, men også voksne kvinder fik uden deres vidende sat en spiral op efter en fødsel eller abort.
En voldsom oplevelse med store konsekvenser, som 67 grønlandske kvinder nu kræver erstatning for. De stævner den danske stat for 300.000 kroner hver.
- Et er, at vi fik opsat spiral uden at vide det, og på den måde er vi blevet steriliseret over kortere eller længere tid, noget andet er, at der var meget dårlig efterbehandling – mange af os gik til lægen med smerter, indre blødninger og underlivsbetændelser, og det blev ikke taget alvorligt. For flere er det endt med, at de har fået fjernet livmoderen, mistet evnen til at få børn eller har fået andre fysiske senfølger, siger Naja Lyberth.
Hun var den første kvinde til at stå frem og fortælle, at hun som 14-årig fik oplagt spiral, uden at hun havde givet samtykke til det.
4.500 spiraler blev lagt op fra 1966-1970. Formålet var at begrænse antallet af grønlandske børn og dermed udgifterne til for eksempel daginstitutioner, skoler og sundhedsfaciliteter for den danske stat.
I maj satte den danske og grønlandske regering gang i en udredning af den meget omtalte spiralsag. Forskere skal undersøge "sagens omfang, beslutningsprocessen bag og afdække implicerede kvinders oplevelser".
Men for Naja Lyberth og de 66 andre kvinder, så er en udredning ikke særligt meget værd. De har på egen krop mærket, hvad der er foregået, hvilket de både opfatter som grundlæggende krænkelser af menneskerettighederne og et lovbrud fra den danske regering.
- Vi har været udsat for nogle ret grove ting. Vi er ikke blevet behandlet ligeværdigt af Rigsfællesskabet. Så erstatningen skal ses som en kompensation for de lidelser, vi har været igennem, siger hun.
Udredningen forventes færdig i maj 2025, og Naja Lyberth påpeger, at mange af kvinderne er ældre, og de kan ikke vente på resultatet af en langvaring udredning, en eventuel undskyldning for så først derefter tage stilling til, om der skal rejses en retssag.
- Vi forventer, at staten vil tage os alvorligt og imødekomme vores krav, hvis de ikke gør det, så mødes vi i retten, siger Naja Lyberth.
Selvom en økonomisk erstatning hverken kan give kvinderne børn eller deres krop tilbage, så er en accept af kravet et vigtig skridt, siger Naja Lyberth, der selv har haft svært ved at blive gravid, men fik en søn som 35-årig.
- Hvis vi bliver anerkendt og mærker, at den nuværende regering har hjertet på rette sted, så er det første skridt i helingen af det, der er sket, siger Naja Lyberth.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har haft ikke mulighed for at stille op til et interview, men hun har sendt følgende udtalelse til DR Nyheder:
- Det er en dybt ulykkelig sag, og kvindernes historier gør et stort indtryk på mig. Det er vigtigt, at vi kommer til bunds i, hvad der er foregået, og derfor er et forskerhold i øjeblikket i gang med en uvildig udredning.