67 grønlandske kvinder har stævnet den danske stat.

De kræver en erstatning på 300.000 kroner hver, fordi de som unge fik sat spiral op af danske læger i Grønland, uden mange af dem havde give samtykke til det.

Et forskerhold fra Grønland og Danmark er i øjeblikket i gang med at undersøge det juridiske grundlag, omfanget og beslutningerne bag spiraloplægningerne, der blev sat i værk for at begrænse befolkningsvæksten i Grønland.

Men kvinderne har valgt at sende stævningen afsted, inden undersøgelsens resultater er klar.

- Jeg mener, der er dokumentation nok til, at man allerede nu kan sige, at der er sket nogle krænkelser, siger forsvarsadvokat Mads Pramming til P1 Morgen.

Han repræsenterer de 67 kvinder og har netop sendt stævningen afsted til statsminister Mette Frederiksen (S).

'Kan trække ud i årevis'

Mads Pramming mener godt, at sagen om godtgørelse og undersøgelsen kan køre samtidigt.

Han peger på, at mange af de kvinder, han repræsenterer, er oppe i årene, og derfor ikke kan vente for lang tid på en afgørelse.

- Vi risikerer at skulle vente på noget, der kommer til at trække ud i årevis, som egentlig bare slår det fast, som vi allerede ved, nemlig at der var en kampagne og et ønske om at få befolkningsvæksten i Grønland ned, siger han.

Undersøgelsen skulle oprindeligt have været færdig til oktober næste år, men er blevet forsinket på grund af folketingsvalget sidste år og problemer med at finde et kvalificeret forskerhold.

Det betyder, at undersøgelsen først bliver færdig til maj i 2025.

Aaja Chemnitz: Vigtigt, at de konkrete sager bliver behandlet

Aaja Chemnitz, som er medlem af Folketinget for det grønlandske regeringsparti IA (Inuit Ataqatigiit), mener også, at undersøgelsen og erstatningskravet fra kvinderne skal ses som to sideløbende spor.

- Det er vigtigt at vide, hvad der er sket både politisk og samfundsmæssigt. Og det er dét, som forskningen kommer til at give os et billede af i 2025, siger hun.

- Samtidigt er det også vigtigt, at de konkrete sager bliver behandlet, og at man tager stilling til, hvad der er op og ned.

Men hænger de to ting ikke sammen?

- Jeg synes ikke, de er hinandens forudsætninger, men de understøtter selvfølgelig et samlet billede.

Kulegravningen skal blandt andet undersøge, hvor meget der blev besluttet politisk i Danmark. Betyder det ikke noget i forhold til, hvor megetden danske stat skal betale i erstatning til kvinderne?

- Ikke nødvendigvis i forhold til beløbets størrelse. Én ting er en erstatning, og en anden ting er en undskyldning. Det kan godt være, at der kommer en politisk undskyldning efter en erstatning, siger Aaja Chemnitz.

Forsvarsadvokat Mads Pramming fortæller, at man er landet på et krav om 300.000 kroner i erstatning på baggrund af praksis hos den europæiske menneskerettighedsdomstol.

'Vi har været udsat for nogle ret grove ting'

Naja Lyberth var den første til at stå offentligt frem og fortælle, at hun som 14-årig fik oplagt spiral, uden hun havde givet samtykke til det.

Hendes historie blev for alvor kendt i maj sidste år med DR-podcasten 'Spiralkampagnen',

Her fortæller hun, at det var en dansk distriktslæge, der i 1976 var forbi hendes klasse med beskeden om, at hun selv og de andre piger fra klassen skulle gå op til sygehuset for at få lagt spiral op.

For hende og de 66 andre kvinder er en udredning ikke særligt meget værd, fortæller hun.

Kvinderne har på egen krop mærket det, de både opfatter som grundlæggende krænkelser af menneskerettighederne og et lovbrud fra den danske regering.

- Vi har været udsat for nogle ret grove ting. Vi er ikke blevet behandlet ligeværdigt af Rigsfællesskabet. Så erstatningen skal ses som en kompensation for de lidelser, vi har været igennem, siger hun.

- Vi forventer, at staten vil tage os alvorligt og imødekomme vores krav, hvis de ikke gør det, så mødes vi i retten, siger Naja Lyberth.

Handler om undskyldning og anerkendelse

Ifølge forsvarsadvokat Mads Pramming handler hele sagen om, at staten undskylder og anerkender at det, der skete, var forkert.

- Derfor skal der også penge med, for det er den måde, staten kan vise, at man vil prøve at gøre det godt igen, siger han.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men hun har sendt følgende udtalelse til DR Nyheder:

- Det er en dybt ulykkelig sag, og kvindernes historier gør et stort indtryk på mig. Det er vigtigt, at vi kommer til bunds i, hvad der er foregået, og derfor er et forskerhold i øjeblikket i gang med en uvildig udredning.

Du kan høre hele mere om sagen i dagens udgave af P1 Morgen: