Grønlandske politikere reagerer på spiralsag: 'Retten til egen krop er blevet fuldstændig overskredet i de her sager'

De to medlemmer af Folketinget kræver en redegørelse fra sundhedsministeren.

(Foto: Peter Langkilde © DR)

Grotesk. Retraumatiserende. Formynderi.

I den forgangne uge har flere grønlandske politikere i Danmark og i Grønland reageret med forargelse på DR-podcasten 'Spiralkampagnen', som udkom i søndags.

Her fortælles historien om, hvordan flere tusinde grønlandske piger og kvinder i 1960'erne og 1970'erne fik oplagt spiral på initiativ fra den danske stat.

Og flere kvinder udtaler til DR, at det skete uden deres samtykke og med fysiske og psykiske traumer til følge.

En af reaktionerne kommer fra Aki-Matilda Høegh-Dam, som siden 2019 har siddet i Folketinget for det grønlandske parti Siumut.

- Det her grænser til folkedrab, siger hun om sagen.

Aki-Matilda Høegh-Dam har bedt regeringen om svar på, hvem der traf beslutningen om at mindske antallet af fødsler i Grønland ved hjælp af spiraler, hvad den lovmæssige begrundelse var for indsatsen, og hvornår "kampagnen" sluttede.

- Hvis Danmark og Grønland skal forsones, og hvis vi ikke skal gentage historien, skal vi også anerkende, hvilken skade de her "i bedste mening"-politikker har gjort.

Hun arbejder nu sammen med sit parti Siumut for at indsamle beviser for at gøre op med fortidens traumer i den grønlandske befolkning.

(ARKIV) Aki-Matilda Høegh-Dam (th) og Aaja Chemnitz Larsen under Folketingets åbning på Christiansborg. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Aki-Matilda Høegh-Dams folketingskollega, der er valgt ind for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen, har også reageret på spiralsagen og har ligeledes bedt regeringen om en redegørelse for forløbet og om muligheden for at sikre traumebehandling af de grønlandske kvinder.

Hun kalder sagen "formynderi af værste skuffe".

- Retten til egen krop er jo blevet fuldstændig overskredet i de her sager, siger hun.

- Det vidner om et menneskesyn, der handler om, at grønlændere er anderledes end danskere, og at man er nødt til at stoppe antallet af fødsler i Grønland på den her måde ved at behandle befolkningen som nogle, der ikke selv kan være med til at træffe en beslutning om egen krop.

Aaja Chemnitz Larsen fortæller, at sagen bliver set på med stor alvor på tværs af de grønlandske partier.

Naja Lyberth var 14 år, da hun fik oplagt spiral i 1970'erne. Men det er først nu, hun for alvor deler sin historie. Her ses hun til sin konfirmation i 1976. (Foto: PRIVATFOTO)

Den grønlandske regering Naalakkersuisut bakker op om behovet for en udredning, ifølge mediet Sermitsiaq.ag.

- Fra Naalakkersuisut side mener vi, kampagnen var fejlslagen, og vi ønsker alle dele af sagen oprullet, så vi kan få klarlagt, hvad der er op og ned, skriver minister for Børn, Unge, Familier og Sundhed i Grønland Mimi Karlsen i en udtalelse til mediet.

Hun tilføjer:

- Fra min side vil jeg gerne anerkende kvindernes kamp og takke dem for at stå frem, selvom det må have været hårdt. Det er en barsk, men nødvendig historie, at få frem i lyset.

Grønlandske kvinder står sammen

Naja Lyberth er en af de kvinder, der er stået frem med sin historie.

Som 14-årig fik hun oplagt spiral - mod sin vilje - ligesom resten af klassekammerater efter et besøg hos skolelægen.

Onsdag opfordrede hun i et længere opslag på sin Facebook-profil til, at de nuværende myndigheder vil tage ansvaret på sig og hjælpe de kvinder, som stadig er traumatiserede af hændelserne.

- Tusindvis af kvinder får reaktiveret følelsen af at være ubeskyttet og 100 procent sårbare. Det er en del af traumet.

- Så sig dog noget til kvinderne, der hver især sidder alene tilbage med åbent sår, skriver hun blandt andet.

(Foto: Screenshot af Naja Lyberths Facebook-opslag.)

Naja Lyberth har desuden oprettet en lukket Facebook-gruppe, hvor grønlandske kvinder, der har oplevet spiraloplægningerne i 1960'erne og 1970'erne, kan samles.

Advokat: Krænkelse af menneskerettigheder?

Advokat Mads Pramming, der har specialiseret i menneskerettigheder og folkeret, mener, at kvindernes oplevelser kan tages op ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Jeg er ikke i tvivl om, at deres menneskerettigheder kan være blevet krænket, siger han.

Han henviser til, at eksempelvis artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som blandt andet dækker umenneskelig og nedværdigende behandling, kan komme i spil.

Også artikel 8 om retten til privatliv og familieliv kan være blevet krænket, mener han.

Lippes Loop var navnet på den spiral, man brugte dengang i 1960'erne og 1970'erne. En noget større og mere smertefuld spiral, end dem der bruges i dag. (© Scanpix)

Han fortæller, at hvis sagen kommer så langt, at den skal for en domstol, bliver det forsvarets opgave - den danske stat - at modbevise kvindernes beretninger.

- Jeg tænker ikke, det skal være kvinderne, der skal bevise, at de ikke har givet samtykke. I sådan en sag her vil jeg sige, at det helt klart skulle være den danske stat, der skal bevise, at der er givet samtykke. Og hvis de ikke kan det, så har de et problem, fordi de ikke kan finde beviserne.

Han sammenligner sagen med de såkaldte 'eksperimentbørn' i Grønland, som han selv repræsenterede som advokat.

Sagen om eksperimentbørnene handler om, hvordan 22 grønlandske børn blev fjernet fra deres hjem og sendt til Danmark som en del af et eksperiment i 1951.

Tidligere i år fik de seks eksperimentbørn, der stadig er i live, en undskyldning fra Statsminister Mette Frederiksen og en erstatning.

- Det er lidt den samme historie: At man har en koloni, og at man gerne som kolonimagt vil styre den koloni og den befolkning. Det handler om nogle lidt mere storpolitiske ting, hvor man undervejs ikke tænker særligt meget - eller overhovedet - på de enkelte individer eller befolkningen, siger han.

Regeringen arbejder på redegørelse

Det danske sundhedsministerium, som Aki-Matilda Høegh-Dam og Aaja Chemnitz kræver en redegørelse fra, har meldt ud, at de undersøger sagen nærmere.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtaler i en skriftlig kommentar til DR:

- De grønlandske kvinders historier gør et stort indtryk på mig. DR’s dækning fremstiller en dybt problematisk praksis på sundhedsområdet, som med nutidens øjne er komplet uforståelig.

- Det er en sag, der ligger mange år tilbage, så i Sundhedsministeriet er der ikke i dag nærmere viden om, hvad der foregik dengang. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.

Hvad den undersøgelse går ud på, kommer ministeriet ikke nærmere.

Du kan lytte til 'Spiralkampagnen' i DR Lyd.