Antallet af personer, der anmelder digitale sexkrænkelser, grooming, overgreb og seksuel afpresning, er de seneste år steget markant.

Det viser en ny opgørelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har kigget på årene fra 2019 frem til 2022.

Mens der i 2019 blev indgivet 3038 anmeldelser, er tallet i 2022 vokset til 5.327. Tallet dækker både over digitale krænkelser af børn og voksne.

Og tallene giver panderynker hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der arbejder med sagerne om digitale krænkelser.

- Bag mange af de her anmeldelsestal er der et barn eller et ungt menneske, som er blevet krænket, som er blevet afpresset eller i værste tilfælde måske seksuelt misbrugt. Så det er meget, meget alvorligt, siger Lars Mortensen, politiinspektør hos NSK.

- Hvert år har vi set en stigning på cirka 20-25 procent. Det er meget.

Betyder de her tal, at der reelt er kommet flere forurettede, eller betyder det, at der er kommet mere bevågenhed i forhold til digitale krænkelser?

- Begge dele. Der har jo været del bevågenhed på det her område de seneste år, og det betyder selvfølgelig, at der er flere, der anmelder det. Så vi har selvfølgelig også en forhåbning om, at i og med at anmeldestallet nu er gået lidt op, at så er mørketallet også faldet tilsvarende.

- Men det er ikke hele billedet. Der er også flere sager, og der er også flere forurettede, fortæller Lars Mortensen.

Det er nemlig blevet meget nemmere at være gerningsmand - særligt hvis man vil gøre børn og unge ondt.

- De kriminelle, der sidder derude, og som netop retter deres kriminelle handlinger mod særligt børn og unge. De har simpelthen fået lidt nemmere vilkår i og med, at vores børn bliver mere og mere online.

- Der er med andre ord blevet kortere afstand mellem gerningsmand og offer, når det kommer til den digitale krænkelser.

Red Barnet: Krænkerne har fået en bagdør til børneværelset

Den udlægning bakkes op af Per Frederiksen, der er psykolog hos Red Barnet.

- Med det digitale har man som krænker og groomer den direkte bagdør ind til børneværelset, hvor man allerede har isoleret barnet, siger Per Frederiksen.

Han mener samtidig, at det er på tide, at man gør op med forestillingen, om at en pædofil overgrebsmand, er én, barnet møder på vej hjem fra skole.

- Forældre er fokuseret på, at børn går lige hjem, men det, de egentlig skal bekymre sig om, er, hvor børnene går hen i den digitale verden, siger han.

- Der er ikke noget i digitale overgreb, der er en formildende omstændighed. Det har de samme psykologiske konsekvenser for børnene. Diagnostisk snakker vi om depression, angst og posttraumatisk stress, siger Per Frederiksen.

Stigning ses også hos voksne

Lars Mortensen understreger dog også, at det ikke kun er børn og unge, der rammes af krænkelser på nettet.

- Det vigtigt at sige, at vi jo ser en stigning på en lang række områder, når det kommer til it-kriminalitet, herunder også inden for sextortion, hvor man bliver afpresset til enten at betale penge, eller levere yderligere seksuelt materiale til gerningsmand.

- Og det er faktisk også inden for voksne, hvor vi ser en stigning inden for afpresning, siger Lars Mortensen.

Lige nu oplever et stigende antal unge drenge at blive økonomisk afpresset af bagmænd, der har lokket intime billeder ud af dem.

Hos Red Barnet lød det i februar, at man ugentlig fik henvendelser fra drenge og unge mænd, der blev afpresset.

I starten af måneden kunne Politiken fortælle, at antallet af mænd, der anmelder sextortion (afpresning med intime billeder, red.) var gået fra 98 anmeldelser i 2019 til 589 i 2022.

Børn Vilkår: For risikofrit at være krænker

Hos Børns Vilkår, der bestyrer Børnetelefonen, fortæller direktør Rasmus Kjeldahl, at man får "rigtig mange henvendelser" fra børn, der bliver afpresset, fordi nogen har fået lokket et intimt billede ud af dem.

Fra direktøren lyder det også, at de digitale krænkere har rigtigt gode vilkår til at udføre deres forbrydelser.

- De pædofile netværk er ekstremt godt organiseret, og vi må bare sige, at den grænseoverskridende opklaring af de her sager er ikke særlig effektiv.

- Så risikoen for at blive opdaget må nok betragtes som lav, siger Rasmus Kjeldahl.

Er politiet gode nok til at forebygge krænkelserne?

- Det er ikke mit indtryk, at politiet gør meget for at forebygge, men de er nok blevet mere bevidste om at opklare nogle af de store sager, siger Rasmus Kjeldahl.

Foreholdt kritikken fra Rasmus Kjeldahl, lyder det fra politiinspektør Lars Mortensen.

- Vi har allerede sat mange initiativer i søen. Vi har fået en online patrulje, vi har styrket vores mandskab, der sidder og håndterer digitale krænkelser samt sikrer spor online.

- Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det her er også en udfordring for politiet. Når vi ser, at sagsområder stiger så kraftigt som det her, så er det selvfølgelig også noget, vi kæmper med i politiet, siger Lars Mortensen fra National enhed for Særlig Kriminalitet.

Du kan se første afsnit af dokumentaren 'Journalistens dobbeltliv' her.