Grovæder og parasitspreder: Torskefiskere i Østersøen vil skyde gråsæler

Man kan ikke skyde sig ud af problemet, siger Danmarks Naturfredningsforening.

Gråsælen er ikke populær blandt torskefiskerne i Østersøen. Den spiser fangsten, spreder leverorm og ødelægger bestanden, lyder det. (© ColourBox)

Det er godt at være sæl i Østersøen. Til gengæld er det hårde tider for torskefiskerne i samme område.

For mens fiskerne får færre og mindre torsk i nettet, så viser forskningen, at gråsælerne i farvandet omkring Bornholm hver især spiser op mod 3,8 kilo af den eftertragtede fisk om dagen.

Læg dertil, at sælerne også spiller en afgørende rolle i spredningen af parasitten leverorm, der gør indhug i torskebestanden. Så har man et problem, der truer det bornholmske torskefiskeri på eksistensen.

Sådan lyder advarslen fra fiskerierhvervet, og derfor er der i dag temamøde på Christiansborg, hvor blandt andre fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) bliver informeret om problemets omfang.

En mulig løsning er at regulere antallet af den fredede gråsæl, mener Elo Olsen, der er formand for 20 fiskere på Rødvig Havn på Stevns.

- Der er blevet for mange af dem, hvad enten man kan lide det eller ej, og skal vi have det løst, så skal regeringen træde til og begynde at regulere på ynglepladserne. De er så mange, at de driver torsken væk, siger han.

Fangst på Rødvig Havn, der viser, hvordan sæler har spist hornfiskene. De går efter ‘fileten’ og rogn og lader resten tilbage. /Privatfoto (Foto: PRIVATFOTO © Dr)

En løsning, der hører fortiden til

I modsætning til sin mindre slægtning, den spættede sæl, bider den virus, der forårsager sældød og begrænser bestanden, ikke på gråsælen.

Den har derfor siden sin fredning i 1967 haft gode kår, og ved den sidste optælling blev der talt 35.000 i hele Østersø-området. Endda et minimumstal, da man kun talte de sæler, der lå på land.

Alligevel mener man i Danmarks Naturfredningsforening ikke, at løsningen på problemet med den svindende torskebestand skal findes ved at lade jægere trykke på aftrækkeren.

Det siger biolog i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson, der kalder det en løsningsmodel, der hører fortiden til.

- Vi har sagt, at vi er åbne over for, at man regulerer de såkaldte problemsæler, der ødelægger fiskernes garn. Men det er for nemt at tro, at man kan skyde sig ud af det her problem med en ide om, at hvis vi halverer bestanden, så halverer vi også problemet.

En iturevet torsk sidder tilbage i fiskenettet, efter at en sulten sæl har været på besøg.

- Vi vil også gerne have sikkerhed for, hvad problemet præcis er, for der er flere ting, der presser torsken, blandt andet færre fødekilder, siger Bo Håkansson.

En presset bestand

At torskebestanden i området er under pres i Østersøen, bekræfter Jane Behrens, der er seniorforsker ved DTU Aqua.

- Torsken har det skidt. De er små og tynde og vokser dårligt, så den er presset, og derfor er der god grund til at lave dybdegående undersøgelser for at finde ud af, hvad det er, der påvirker bestanden, siger hun.

Hun påpeger, at mellem 90 og 100 procent af alle torsk over 35 centimeter i området er smittet med leverorm, og at der stort set ikke længere findes torsk over 50 centimeter i farvandet.

En fisker viser, hvordan torskene, han havde i sit, ser ud eftetr sælen har besøgt hans net.

Om regulering er vejen frem, vil Jane Behrens som forsker ikke tage stilling til, da det i sidste ende er en politisk beslutning.

- Med regulering vil der selvfølgelig være færre gråsæler og dermed nok også færre parasitter, men hvor skillelinjen går for, at det har en reel indvirkning, er svært at sige.

- Og så er det vigtigt at få med, at det er et kompliceret system, hvor det ikke kun er én faktor, der påvirker bestanden, siger hun.

Facebook
Twitter