Grundloven: En ældre herre, der værner om dit liv

I 1849 tog grundloven opgøret med enevælden. Meget har ændret sig siden, men den 165-årige fødselar beskytter fortsat borgernes rettigheder og danner rammen for det politiske liv.

Nye medlemmer af Folketinget skal skrive under på, at de vil overholde rigets grundlov. (© DR)

En ældre og velformuleret herre med betydelig sejhed. Døden ser ikke ud til at indtræffe i nærmeste fremtid, og overlevelsen er hævet over enhver tvivl.

Endda uden brug af kunstigt åndedræt eller livsforlængende medicin til den 165-årige.

Beskrivelsen af grundloven kommer fra højesteretsdommer, Jens Peter Christensen, der er forfatter til bogen 'Grundloven - atten fortællinger'.

Vidtfavnende er et andet ord, der kan tilskrives grundloven. Hvad enten det drejer sig om det indledende opgør med enevælden eller chefens overvågning af dine sms, så har den aldrende paragrafentusiast assisteret borgerne dagligt.

Kort og præcis

Det gælder eksempelvis også, hvis politiet ønsker at ransage en Se og Hør-redaktørs bolig og har brug for en ransagningskendelse. Eller hvis en borger er blevet anholdt og har krav på at blive stillet for en dommer indenfor 24 timer.

Jens Peter Christensen roser da også fødselaren for at danne en bred ramme om domstolene og folketingets virke og styrke menneskerettighederne.

Og så er en af styrkerne, at den er kort og præcis, selv om den godt kunne trænge til at formulere sig i mere nutidige vendinger.

Med sine 89 paragraffer er den så generelt formuleret, at den rummer forskellige samfundsudviklinger, og det har da også medvirket til, at den ikke har ændret udseende siden 1953.

Mistet sin betydning

Borgere og politikere har ellers løbende argumenteret for, at den har mistet sin betydning, som tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) gjorde det i Fyns Amts Avis på Grundlovsdag sidste år.

Ifølge Niels Helveg Petersen blandt andet fordi: hvis man som borger vil have overblik over sine rettigheder i forhold til myndighederne, så vil grundloven give et dårligt billede.

Den nuværende regering har ligeledes lagt op til, at der er brug for en ny diskussion om grundloven. De lovede initiativer om brede drøftelser i Folketinget og en grundlovskommission er dog fortsat strandet på side 61 i regeringsgrundlaget.

Fungerer som stopklods

Venstres næstformand Kristian Jensen deler da heller ikke Niels Helveg Petersens eller regeringens iagttagelser. Han mener, at grundloven er afgørende for at have et folkestyre.

Specielt fordi den fungerer som stopklods, så folketingsmedlemmerne tvinges til at tænke sig om og ikke hovedkulds kaste sig ind i politiske beslutninger.

Ordene kommer altså fra en mand, der selv har fået en næse fra Folketingets udvalg for Forretningsorden, efter han erkendte at have handlet i strid med grundloven, da han som skatteminister administrerede efter en lov, der endnu ikke var gennemført.

En beslutning han i dag kalder forkert.

Kristian Jensen er da heller ikke tilhænger af en ændring af grundloven.

En stædig rad, der er svær at ændre

Ændringerne vil i så fald heller ikke være nemme at foretage. Grundloven er en stædig rad, der ikke så let lader sig kue af politikeres ændringsforslag, borgernes forargelse eller årstallet på kalenderen.

Grundloven kan nemlig kun ændres, hvis Folketinget vedtager en ændring, og regeringen efterfølgende udskriver valg.

Christiansborg nye besætning skal så vedtage grundlovsændringen på ny, inden 40 procent af landets stemmeberettigede skal stemme for ændringen i en folkeafstemning.

Politisk beslutning

Grundloven er da også kun blevet ændret fire gange i historien. Måske netop fordi den holder sig mere til de overordnede linjer, hvis man sammenligner med mange af de europæiske lande, der har fået nye grundlove i de seneste 20-30 år.

Ikke fordi, der mangler rettigheder i Danmark, men fordi det hele ikke bliver puttet i grundloven.

Jens Peter Christensen kalder det en politisk beslutning at ændre grundloven, men han forventer ikke, at det sker. Så skulle det da være fordi, at man er træt af at kigge på den.

For den gamle herre kan fortsat klare opgaverne.

Facebook
Twitter