Meningitis

GUIDE Forstå meningitis på fem minutter

Man kan godt have meningitis, selvom man ikke er stiv i nakken. Og man skal holde øje med pletter i huden.

Alle mennesker kan få meningitis, men sygdommen forekommer sjældent og hyppigst blandt børn og unge.

I artiklen her kan du få svar på 10 spørgsmål om meningitis. Om alt fra symptomer over årsag og smitte til vaccine.

1. Hvad er meningitis?

Meningitis er det samme som hjernehindebetændelse. Det er en infektion i hjernehinderne, som omgiver og beskytter hjernen og rygmarven og dermed centralnervesystemet.

2. Hvilke typer af meningitis findes der?

Der findes forskellige slags meningitis. Overordnet kan sygdommen inddeles i to typer.

  1. 1

    Meningitis, som skyldes en virus. Det er den hyppigste type, den er mindre alvorlig og går typisk over af sig selv uden behandling. Personer med den form observeres dog for at udelukke, at der er tale om meningitis, der skyldes bakterier.

  2. 2

    Meningitis, som skyldes bakterier. Det er en alvorlig tilstand, som kan føre til død og hjerneskade, hvis den ikke bliver behandlet i tide. Den forekommer sjældent. I 2016 blev der anmeldt 140 tilfælde i Danmark.

Zoomer man ind på meningitis, der skyldes bakterier, er der igen flere forskellige typer.

De typer, der oftest ses i Danmark, er:

  • Pneumokokmeningitis – skyldes bakterierne pneumokokker

  • Hæmophilus influenza meningitis (Hib-meningitis)

  • Andre typer. Herunder meningitis, der skyldes bakterierne streptokokker.

  • Smitsom meningitis (meningokoksygdom) – skyldes bakterierne meningokokker

3. Hvor kommer bakterierne fra?

Bakterierne findes normalt i øvre luftveje som næsesvælget. Ved bihulebetændelse, mellemørebetændelse eller tilfældigt kan bakterierne trænge over i blodet og derfra videre ind i hjernehinderne, hvor bakterierne kan etablere betændelse.

Derudover kan bakterier og virus i visse tilfælde trænge direkte fra næsen ind i hjernehinderne via små åbninger i næsesvælget, der for eksempel kan skyldes et tidligere kraniebrud.

4. Kan man få blodforgiftning?

Bakterierne kan formere sig, mens de er i blodet. Sker det, opstår der en blodforgiftning, som læger kalder sepsis. Ofte får patienter både blodforgiftning og hjernehindebetændelse, hvis de er ramt af meningitis, der skyldes bakterier.

5. Hvad er symptomerne hos voksne?

Meningitis kan udvikle sig i løbet af få timer. Det er ofte umuligt at vurdere på symptomerne alene, om patientens meningitis er forårsaget af virus eller af bakterier, som kan udvikle sig mere alvorligt.

Symptomerne er typisk høj feber, hovedpine, kvalme og typisk også opkastninger. Derudover vil der ofte være et eller flere af følgende alvorlige symptomer.

  • Hvis bakterierne fører til blodforgiftning, vil den syge få små mørke pletter i huden, som er hudblødninger. Pletterne hedder petekkier og forsvinder ikke, når man trykker på dem. De kan udvikle sig til større hudblødninger, som kaldes ekkymoser.

  • Den syge har muskelspænding i nakke og ryg, så det bliver vanskeligt og smertefuldt at bøje hovedet forover (nakke-ryg-stivhed).

  • Den syge fremstår døsig og måske uklar.

Symptomerne opstår dog langt fra altid. Det er altså en myte, at man skal være stiv i nakken og/eller ryggen for at have meningitis. Det fastslår både eksperter i infektionssygdomme og Styrelsen for Patientsikkerhed.

6. Hvad er symptomerne hos børn?

Hos mindre børn kan symptomerne ifølge Statens Serum Institut være anderledes. De kan være mindre aktive, kan kaste op, blive tiltagende sløve og græde ved mindste berøring.

Hos spædbørn kan fontanellen (den bløde fordybning øverst i barnets kranium) desuden være spændt.

Børn kan også få pletter som tegn på blodforgiftning.

7. Hvordan er behandlingen?

Bakteriel meningitis skal ifølge sundhedsmyndighederne behandles med det samme, da den kan udvikle sig livstruende på få timer.

Hvis den ikke behandles hurtigt, er der stor risiko for, at patienten dør eller får hjerneskade.

Den syge skal behandles med høje doser antibiotika, der bliver sprøjtet direkte ind i blodårerne.

Hvis du har den mindste mistanke om meningitis, skal du ifølge Sundhedsstyrelsen kontakte din læge, Lægevagten eller 1813, hvis du bor Region Hovedstaden.

Hvis lægen/1813 ikke kan kontaktes med det samme, skal du ringe 112 eller selv bringe den syge til hospitalet.

8. Er man ikke vaccineret?

Nogle meningitis-typer indgår i det danske børnevaccinationsprogram, mens andre ikke gør. Man kan altså godt blive syg af én type meningitis, hvis man er vaccineret mod en anden type meningitis.

9. Hvad er man vaccineret mod?

Det er som sagt kun vacciner mod nogle typer af meningitis, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram:

  • Vaccine mod hæmophilus influenza meningitis (Hib-meningitis) har været en del af vaccinationsprogrammet siden 1993. Vaccinen gives, når et barn er 3, 5 og 12 måneder gammel.

  • Vaccine mod pneumokokker og pneumokok-meningitis har været en del af vaccinationsprogrammet siden 2007. Vaccinen gives også tre gange, mens barnet er lille. Vaccinen beskytter i dag mod 13 stammer af pneumokokker. Da der findes mindst 90 forskellige stammer, beskytter vaccinen ikke mod alle pneumokokker.

  • Vacciner mod andre typer af meningitis – fx smitsom meningitis – indgår ikke i børnevaccinationsprogrammet. Det skyldes ifølge Statens Serum Institut, at der er så få tilfælde af smitsom meningitis i Danmark, at vi ligger langt under det niveau, hvor Verdenssundsorganisationen WHO anbefaler at indføre vaccinen. Du kan dog vælge selv at betale for vaccine mod nogle grupper af meningokokker.

Sundhedsstyrelsen opfordrer folk til at tage en snak med deres praktiserende læge, hvis de gerne vil høre om mulighederne for vaccination.

10. Hvad er forskellen på meningitis-typerne?

Herunder kan du læse mere om de forskellige typer af meningitis.

Smitsom meningitis bliver også kaldt meningokoksygdom (MS). Det er betegnelsen for hjernehindebetændelse og/eller blodforgiftning med bakterierne meningokokker.

Mellem 5 til 40 procent har meningokokker i næsesvælget, men mindre end én procent udvikler smitsom meningitis. Den syge er næsten altid smittet af en rask smittebærer.

Meningokokker smitter ved direkte kontakt og ved spredning af spyt fra næsesvælget gennem nys, hoste og kys. Selvom man bliver smittet med bakterien, bliver man meget sjældent syg. Uden for kroppen dør bakterierne hurtigt.

Der er ifølge sundhedsmyndighederne ingen grund til at undersøge, om man har bakterierne. og heller ingen grund til at behandle, så længe man ikke har symptomer på hjernehindebetændelse eller blodforgiftning.

Meningokokkerne kan inddeles i grupper A, B, C, W135, X, Y, Z og 29E.

Er der påvist tilfælde af meningokoksygdom, vil personer, der har været i tæt kontakt med patienten, ifølge Statens Serum Institut blive tilbudt forebyggende behandling med antibiotika.

I nogle situationer vil den behandling blive fulgt op med vaccination. Det er embedslægerne, der har ansvaret for at iværksætte den forebyggende behandling.

De sidste år er tilfælde af smitsom meningitis faldet. I 2016 blev der anmeldt 37 tilfælde af smitsom meningitis i Danmark. Heraf to dødsfald.

Inden for de seneste fem år er under fem personer døde af smitsom meningitis om åretifølge Statens Serum Institut.

Pneumokok-meningitis

Pneumokokmeningitis er betegnelsen for hjernehindebetændelse og/eller blodforgiftning med bakterierne pneumokokker.

Pneumokokker er den hyppigste årsag til meningitis, der skyldes bakterier.

Mange mennesker har pneumokokker i næsesvælget, uden at det giver symptomer. I det her tilfælde er der heller ingen grund til at undersøge, om man har bakterierne og heller ikke grund til at behandle, så længe man ikke har symptomer på hjernehindebetændelse eller blodforgiftning.

Pneumokokker spredes ligesom meningokokker fra person til person ved dråbespredning efter nys og hoste eller ved direkte fysisk kontakt.

I 2016 blev der anmeldt 66 tilfælde af pneumokker i Danmark ifølge Statens Serum Institut.

Hib-meningitis er en hjernehindebetændelse, der skyldes bakterien Haemophilus Influenza type b.

Sygdommen forekommer især hos børn under tre år.

Hibmeningitis smitter gennem spyt via udåndingsluften. Bakterien findes kun hos mennesker.

Hib-vaccine blev en del af det danske børnevaccinationsprogram i 1993. Vaccinen gør, at der kun er få tilfælde af Hib-meningitis om året.

I 2016 blev der anmeldt 2 tilfælde i Danmark ifølge Statens Serum Institut.

Andre årsager til bakteriel meningitis er andre typer af bakterier som listeria, streptokokker, stafylokokker og enterokokker.

I 2016 blev der ifølge Statens Serum Institut anmeldt 35 tilfælde af bakteriel meningitis, der ikke var smitsom meningitis (meningkoksygdom), pneumokokmeningitis eller Hib-meningitis.

Facebook
Twitter