Det kan være ekstremt svært at komme ud af en selvskadende adfærd på egen hånd, og derfor er det vigtigt, at du taler med nogen - også selvom det kan virke uoverskueligt.

Det er langt fra alle, der behøver professionel hjælp hos en psykolog eller i behandlingssystemet. Det kan være en stor hjælp at begynde at tale med for eksempel en forælder, studievejleder, ven eller veninde, for bag selvskaden ligger der altid svære følelser, som er svære ved at håndtere eller sætte ord på.

Hvis du begynder at prøve at sætte ord på, hvordan du har det, og hvad du føler, så vil du måske opleve, at selvskaden bliver mere og mere overflødig og lettere at stoppe med.

Hvis du mangler en voksen at gå til, kan du anonymt kontakte:

Måske har du “kun“ skadet dig selv få gange. Desværre er det ofte sådan, at det ikke bliver ved den ene eller to gange. Selvskade er noget, der kan udvikle sig over tid. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp til at takle dine følelser, så selvskaden ikke vender tilbage, når du igen har det svært.

Uanset hvad så er selvskade et tegn på, at du ikke har det godt, og derfor er det vigtigt, at du sammen med en, du stoler på, finder frem til, hvad der presser dig eller gør dig ked af det. Så kan I sammen finde ud af, hvordan du kan få det bedre.

Det er meget forskelligt og afhænger blandt andet af, hvor længe, hvor hyppigt, og hvor alvorligt du har skadet sig selv.

Det betyder også noget, hvor motiveret du er for at blive hjulpet ud af sin selvskade. Nogle oplever, at det hjælper blot at få det sagt højt til en, de stoler på, så de løbende har en person, de kan gå til, når de får trang til selvskade.

Nogle finder en psykolog, der kan give gode råd til, hvordan de skal takle svære følelser. Og andre får rådgivning gennem organisationer som Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) eller Headspace.

Andre igen døjer også med andre problemstillinger for eksempel angst, depression eller selvmordstanker, og de kan gennem egen læge få en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien, hvis de er under 18 år eller voksenpsykiatrien, hvis de er over 18 år.

I psykiatrien laver personalet en vurdering af, hvad problemstillingen drejer sig om, og hvordan de giver den bedst mulige hjælp.

Det er helt normalt at føle, at det aldrig bliver bedre, og at selvskaden er den bedste hjælp, du kan få, når du har det svært. Selvom du måske har mistet håbet om, at det kan blive bedre, så skal du vide, at du KAN få det bedre.

Der findes hjælp derude, og mange, der tidligere har været selvskadende, har fået hjælp og er nu helt fri af deres selvskade. Tro på, at også du kan få det bedre.

Mange er bange for at skuffe deres forældre eller gøre dem vrede, og derfor holder de det for sig selv. Men langt de fleste forældre vil gerne vide, hvordan deres børn har det, og de vil også gerne vide, når deres børn har problemer.

Ofte kan forældre i forvejen mærke, at deres barn ikke har det godt, og de går måske i forvejen og er bekymrede.

Nogle oplever, at deres forældre bliver chokerede, når de fortæller om deres selvskade, og det chok kan til at begynde med vise sig som vrede, skældud og desperation. Andre oplever, at deres forældre er lettede over, at de får det at vide, så de kan forsøge at hjælpe.

Uanset hvad, så hjælper det, hvis du kan svare på nogle af de spørgsmål, som dine forældre stiller, da det hjælper dem til at forstå, hvorfor selvskade føles som en hjælp for dig lige her og nu. Det gør det også lettere for dine forældre at forsøge at hjælpe bedst muligt.

Hvis din nære ven eller veninde skader sig selv, er det en rigtig god idé at tale om det - også selvom “selvskade” ikke er verdens nemmeste samtaleemne.

Det er vigtigt, at en selvskadende person føler, at han eller hun kan være sig selv uden at føle sig forkert.

Hvis du kan vise forståelse for, at selvskaden handler om svære følelser, og du kan vise interesse for disse svære følelser, så vil din ven eller veninde føle sig forstået og accepteret. Det vil også gøre det nemmere for din ven eller veninde at turde at tage imod hjælp fra andre.

Mange selvskadende oplever at blive mødt med en form for væmmelse over, at de kan finde på det. Det er det sidste, de har brug for, når de i forvejen skammer sig over sin selvskade og føler sig forkert. Spørg interesseret ind til, hvordan din ven eller veninde har det.

Hvis du er den eneste, der ved, at din ven eller veninde har selvskadende adfærd, er det ikke nok bare at tale med personen. Der er andre, der skal vide, at din ven eller veninde skader sig selv.

Mange føler, at de står i et dilemma. For betyder det, at de er en dårlig ven, fordi de går videre med så fortrolig information?

Det klare svar er: Fortæl det videre til en voksen, du stoler på. Det er vigtigt, at du ikke står alene med en hemmelighed om, at en tæt på dig skader sig selv. Du vil stadig være lige præcis den gode ven eller veninde, som du hele tiden har været.

Du kan anonymt kontakte Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade på 7010 1818 mandag fra klokken 09.00-19.00 og tirsdag til torsdag fra klokken 16.00 - 19.00 eller besøge foreningens hjemmeside på www.lmsos.dk, hvor der er mulighed for chat og aftaler.

Du kan også besøge hjemmesiden Headspace, hvor du kan chatte med en rådgiver mandag til torsdag fra 12:00 - 18:00.

DR-dokumentaren "Døde pigers dagbog" om priv-netværket bliver sendt på DR1 mandag 17. februar kl. 21:25. Men kan allerede nu ses på dr.tv via dette link.