GUIDE Syv gode råd, hvis du bliver afpresset med nøgenbilleder

Hør, hvordan "Julie" tog mod til sig og fortalte sine forældre, at hun blev afpresset.

Et intimt foto er havnet i de forkerte hænder. Sådan begynder de fleste former for afpresning på nettet.

I hvert fald den form for afpresning, hvor gerningsmænd truer ofre med at dele deres intime foto, hvis ikke ofrene adlyder de krav, som gerningsmanden stiller. En form for afpresning, der bliver kaldt "sextortion".

Organisationerne Red Barnet og Digitalt Ansvar rådgiver om, hvad man skal gøre, hvis man er blevet afpresset med et intimt billede eller video.

DR har samlet nogle af deres råd herunder, og du kan også læse mere hos Red Barnet og Digitalt Ansvar.

1

Husk: Det ikke er din skyld

Det ikke er din skyld, hvis du bliver udsat for sextortion

Både Red Barnet og Digitalt Ansvar oplever, at mange børn og unge er flove og skamfulde over, at de er endt med at blive ofre for sextortion. De føler, at det er deres egen skyld, fordi de selv har delt det foto eller den video, som afpresseren nu bruger imod dem.

Derfor virker det værre for ofrene at få delt de intime billeder på sociale medier end at adlyde de krav, som afpresseren stiller. Og det er lige præcis det, afpresseren spiller på.

Derfor er det vigtigt at fokusere på, at det ikke er din skyld, hvis du bliver afpresset. Det er ikke ulovligt at dele et intimt foto. Men det er ulovligt at dele intime fotos og videoer uden samtykke. Ligesom det er ulovligt at afpresse ofre med nøgenbilleder til at få penge eller flere intime billeder.

2

Ignorer afpresseren

Du kan ikke stole på afpresseren. Derfor hjælper det ikke at gøre, som afpresseren kræver, selvom vedkommende måske skriver, at du bare skal dele endnu et foto, og så får vil du få fred.

Det bedste er derfor at ignorere afpresseren og undgå at adlyde vedkommendes krav.

Hvis du adlyder afpresserens krav, risikerer du nemlig bare, at vedkommende samler endnu mere materiale sammen, som kan bruges til at afpresse dig yderligere. På den måde kan afpresningen ende i en ond spiral, hvis man ikke får det stoppet med det samme.

3

Spørg om hjælp

Det er vigtigt, at du søger hjælp, så du ikke står alene med truslen om afpresning. Sig det til en voksen, du stoler på. Det kan være dine forældre, en ven eller en lærer.

I videoen herover kan du høre 17-årige "Julie" fortælle, hvordan hun blev udsat for sexafpresning. En afpresser havde givet sig ud for at være en jævnaldrende sød fyr med sixpack, og han groomede "Julie" til at sende letpåklædte billeder af sig selv.

Men pludselig ændrede fyren karakter og truede med at dele "Julies" intime billeder, hvis hun ikke sendte nøgenbilleder til ham. "Julie" var flov og nervøs ved at fortælle det til andre, men endte med at sige det til sine forældre. Og det er hun virkelig glad for i dag.

"Julie" hedder i virkeligheden noget andet, men er her anonym. DR kender hendes rigtige navn og identitet.

Hvis du ikke har lyst til at gå til en voksen i din omgangskreds, kan du søge hjælp hos organisationer som Red Barnet eller Børns Vilkår. Her har du også mulighed for at være anonym.

4

Gem beviser

Selvom du måske har lyst til at slette al kommunikation med afpresseren med det samme, er det vigtigt, at du først samler beviser på afpresningen. Det er vigtigt, hvis politiet for eksempel senere skal finde frem til afpresseren og måske føre en sag mod vedkommende.

Beviserne kan være screenshots af kommunikationen mellem dig og afpresseren fra Skype, Messenger, Snapchat, en sms-tråd eller en tråd på et andet socialt medie.

Beviserne kan også være screenshots af de steder på internettet, hvor billeder og videoer af dig måske allerede er blevet delt.

5

Meld det til politiet

Sextortion er ulovligt, og derfor bør du anmelde krænkelsen til politiet. Det kan du gøre på forskellige måder. Hvis du er barn eller ung, er det en god ide at få hjælp til at anmelde fra en voksen:

  1. 1

    Du kan henvende dig til din lokale politikreds ved at møde op personligt eller ved at ringe. Du kan finde information om din lokale politikreds her. Du kan også ringe 114.

  2. 2

    Du kan også anmelde sextortion digitalt på politiets hjemmeside.

6

Kontakt sociale medier

Du kan tage kontakt til sociale medier. (Foto: (Foto: Colourbox.com))

Hvis afpresseren gør alvor af sin trussel og deler intime eller ydmygende billeder eller videoer af dig på sociale medier, kan du gøre noget for at stoppe spredningen.

Red Barnets rådgivningstjeneste SletDet har lavet en slettevejledning, hvor du kan se, hvordan du kontakter sociale medier som Snapchat og Instagram og beder dem om at slette billeder af dig.

Hvis billederne af dig er havnet på en hjemmeside, skal du bede ejeren af hjemmesiden om, at billerne bliver fjernet.

Sociale medier og hjemmesider skal oftest have gode argumenter for at slette billeder af dig. Det kan for eksempel være, at det krænker dit privatliv, fordi en anden har oprettet en falsk profil med dit navn og billede, eller at det er imod det sociale medies egne regler om nøgenbilleder.

Vil det sociale medie eller hjemmesiden ikke imødekomme din forespørgsel, kan du anmelde det til Datatilsynet. Ifølge persondataloven har du nemlig ret til at blive slettet. Det kan læse mere om her.

Du kan tage fat i en fortrolig eller tage kontakt til rådgiverne hos SletDet, hvis du har brug for hjælp til at kontakte de sociale medier.

7

Få professionel hjælp

Når du har anmeldt sagen til politiet, kan du anmelde den til dit eget eller dine forældres forsikringsselskab, hvis du fortsat bor hjemme.

Ofte kan forsikringen både hjælpe med retshjælp og med at dække udgifter til en psykolog, hvis du har brug for det.

Dækker din forsikring ikke psykologhjælp, er der andre muligheder. Du kan bede om en henvisning fra egen læge eller kontakte Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet. Centeret har rådgivere og psykologer ansat, som kan hjælpe og vejlede omkring dine muligheder for at få hjælp.