Da Simon Kjær gik i 3.g blev han overvåget fjorten nætter.

Simon Kjær har muskelsvind og sidder i kørestol og boede dengang hjemme hos sine forældre i Sønderborg.

For at finde ud af om Simon Kjær havde behov for handicaphjælpere hele døgnet, holdt kommunen grundigt øje med ham om natten.

De fjorten dage foregik på den måde, at en observatør dukkede op ud på aftenen i familiens hjem og så satte sig til at vente på, at Simon Kjær faldt i søvn.

Om natten sad observatøren i et lille rum ved siden af Simon Kjærs værelse og var klar til at notere ned og tage tid, så snart Simons forældre hjalp ham.

- Problemet ligger i, at der kommer en spion i hjemmet, som er udsendt for at modbevise, at man har behov for hjælp og tager notater, og skriver ned på minuttet, hvor meget man skal tisse og vende sig, siger Simon Kjær.

Han husker observationen, der skete i juni 2017, som ubehagelig. Den var med til at give ekstra stress midt i eksamenstiden.

- Det er sindssygt grænseoverskridende. Det er en fremmed mand, som pludselig er i ens rum, siger Simon Kjær og husker, at han under overvågningen var selvbevidst om, hvad han gjorde og havde svært ved at slappe af.

Minister bekymret over overvågning

DR har de seneste dage beskrevet, hvordan overvågningen af mennesker med handicap har bredt sig i kommunerne. Blandt andet er Mikkel Hansen i Skive Kommune blevet observeret i seks dage, hvor observatører på 18 sider skrev et væld af detaljer om toiletbesøg, bad, hvad den handicappede talte om, googlede og fik på sin rugbrødsmad.

Søren Blæsborg, der er juralektor på Aalborg Universitet har vurderet, at overvågningen i Skive var ulovlig. Institut for Menneskerettigheder er samtidig bekymret for, at lange observationer af mennesker med handicap krænker den Europæiske Menneskerettighedskonvention og retten til privatliv.

Nu vil social- og ældreminister Astrid Krag (S) undersøge, hvordan kommuner bruger observationer.

- Jeg bliver bekymret, når jeg ser de eksempler, som DR lægger frem og som virker meget voldsomt. så jeg vil bede Ankestyrelsen se på kommunernes praksis. Hvordan griber man observationerne an? Er det få steder kommunerne er gået for langt, eller er det et generelt problem, siger Astrid Krag.

Hun mener, at observationer kan være et fint værktøj til at sikre, at mennesker med handicap får den rigtige hjælp.

- Men det er klart, at det skal foregå på en hensynsfuld måde med respekt for folks privatliv, og observationerne skal stå mål med, hvad man kan opnå, understreger Astrid Krag.

Kommune: Vi overvåger kun, når det er nødvendigt

Sønderborg Kommune mener, at det var nødvendigt at overvåge Simon Kjær i fjorten nætter og vil gøre det igen, hvis der kommer en lignende sag.

- Fjorten dage kan lyde af lang tid, men borgeren kan have gode og dårlige perioder. Det skal favnes i den observationstid på fjorten dage. Vi kan ikke få oplysningerne på andre måder end ved en observation. Hvis vi kunne, ville vi gøre det, siger Helle Mønsted Nielsen, direktør i job og velfærd i Sønderborg Kommune.

Hun fortæller, at kommunen har få observationer af folk med handicap i hjemmet, og det sker så kort tid som mulig. Men det hænder, at kommunen og personen med handicap ikke er enige om behovet for hjælp, og oplysningerne i sagen er uklare. En observation kan i de tilfælde være den eneste mulighed for at afklare, hvad der er op og ned.

Simon fik afslag på hjælp om natten

Efter at have observeret Simon Kjær nåede Sønderborg Kommune frem til, at han i løbet af de fjorten nætter havde brugt 2 timer og 16 minutter på at tisse og sammenlagt havde behov for hjælp i 5 timer og 48 minutter.

Kommunen giver afslag på handicapmedhjælpere om natten og mener, at Simon Kjær kan klare sig med hjælpemidler i stedet for.

Simon Kjær mener ikke, at kommunen har lavet et grundigt arbejde.

- De har lavet et grundigt gæt på noget, som ikke hænger sammen. De må tolke voldsomt på de observationer, de laver. Jeg har ingen anelse om, hvornår jeg skal på toilettet, siger han og peger på, at det er umuligt at ansætte hjælpere til at komme fx 02.30 til 02.35 og så igen nogle minutter fra 04.12 til 04.30.

Ankestyrelsen har dog givet Sønderborg Kommune ret i, at deres vurdering var rigtig.

Kommuner ser frem til klar besked om overvågning

Sønderborg Kommuner mener, at det er svært og udfordrende at finde frem til, hvordan observationer bruges. Derfor ser kommunen frem til, at området bliver undersøgt.

- Vi får en retning og ramme, som vi kan arbejde indenfor. Vi har ingen interesse i at sidde ved borgere, hvis det ikke er nødvendigt, siger Helle Mønsted Nielsen.

Kommunernes Landsforening mener også, at det er en god ide at undersøge praksis for overvågning.

- Det kunne give et bedre grundlag til at finde ud af: er der nogle regler, som skal ændres? Er der en praksis der skal ændres, siger kontorchef Janet Samuel fra KL.

Hun håber også, at en undersøgelse kan føre til en dialog om, hvordan kommuner skal dokumentere handicappedes behov. Når kommuner observerer mennesker med handicap, skyldes det, at de har pligt til at undersøge sager grundigt og sagligt. Mangler der oplysninger i sager, kan kommunerne få kritik af Ankestyrelsen.

Faglighed frem for overvågning og stopur

Simon Kjær læser i dag på Roskilde Universitet og har hjælpere fra morgen til aften, mens han selv må klare sig om natten.

Han sørger for ikke at drikke vand, før han skal sove, fordi han ikke kan komme på toilettet, når han først ligger i sengen og siger, at han har kræfter til at vende sig selv en enkelt gang om natten.

Naboer må redde ham, hvis det brænder, og han har søgt kommunen om en alarmknap, så han kan kalde på hjælp.

Han mener overvågning er absurd, og at det ville give et bedre billede af behovet for hjælp at tale med speciallæger og Muskelsvindsfonden.

- Hvorfor kontakter man ikke dem i stedet for at sende en tilfældig mand ud med et stopur, siger han.