Gymnasieelever får smæk til skriftlig eksamen

Næsten alle landets gymnasier giver højere skriftlige årskarakterer, end det eleverne lever op til ved eksamen.

Årskarakterer er en subjektiv størrelse. En censor, der vurderer skriftlig eksamen kender ikke eleven - og derfor bliver eleven dømt nøgternt, lyder en forklaring. (© Colourbox)

Tusindvis af gymnasieelever knokler i disse dage med studentereksamen. Om ganske kort tid er det slut, og den hvide hue kan sættes på hovedet. Men de største smil vil givetvis sidde på de studenter, der har haft færrest skriftlige eksaminer.

KL's nyhedsbrev Momentum har analyseret på års- og eksamenskarakterer for elever, der blev studenter på et alment gymnasium i 2010-2012. På 135 ud af 137 gymnasier fik eleverne i gennemsnit højere skriftlige årskarakterer, end de fik til den skriftlige eksamen, skriver Momentum i dag.

Og forskellene er ikke helt ubetydelige. I gennemsnit får eleverne 0,7 karakterpoint mere i skriftlig årskarakter end til eksamen. Og på næsten en tredjedel af gymnasierne er forskellen på mindst én karakter, skriver Momentum.

Hvidovre Gymnasium ved København er det gymnasium, hvor der er størst forskel mellem årskarakterer og eksamenskarakterer. Og den væsentligste årsag er snyd, siger rektor Kirsten Jensen til Momentum.

Eleverne snyder

For eleverne snyder med de skriftlige opgaver i løbet af året, og på den måde kan de ikke leve op til deres årskarakterer, når de sidder og sveder ved det skriftlige eksamensbord, lyder det fra rektoren, som DR Nyheder desværre ikke kunne komme i kontakt med i går aftes.

- Vi har massive problemer med snyd. Og lærerne er dybt frustrerede over det. De føler jo, det er spild af tid at undervise eleverne, hvis eleverne ikke bruger det, de har lært, og i stedet får en fætter eller kusine til at skrive opgaven, siger Kirsten Jensen til Momentum.

Den melding tror Tanja Miller ikke helt på. Hun er projektchef og videnscenterleder på University College Nordjylland, og i 2004 afleverede hun en ph.d-afhandling om karaktergivning i gymnasiet.

Nej, de tilpasser sig

- Forældregenerationen er langt bedre uddannet i dag end de var tidligere, så mange får hjælp hjemme eller andre steder. Og mange finder hjælp på nettet. Det er en tilpasning, de unge laver til det samfund, vi lever i. Her handler om at kunne vidensdele og at opsøge informationer. Så jeg vil ikke kalde det snyd - jeg kalder det en tilpasning, som de unge laver, siger hun til DR Nyheder.

- Selvfølgelig er der nogen, der bare skriver af, og det er snyd. Men når man opsøger hjælp, lærer man altid en lillebitte smule. I hvert fald mere, end hvis man ikke opsøgte hjælp. Når en rektor siger sådan, er det for mistænksomt overfor eleverne.

Phillip Dimsits er enig. Om nogle få uger sætter han sig i formandsstolen i.

Se Momentums top 10 over gymnasier, hvor eleverne får højere skriftlig årskarakter end eksamenskarakter

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at hun stiller mistillid til sine elever på den måde. Hvis nogle rektorer mener, det er et problem at søge på nettet og snakke med sin familie og venner om en opgave, så er der en seriøs dialog, man skal tage med rektorerne. For at søge på nettet og opsøge information afspejler det samfund, vi lever i, siger han til DR Nyheder.

Men der vil være gymnasieelever, der snyder, erkender han, og som ikke bare bruger nettet til at finde inspiration på - men til at skrive af fra. Men dem skal man komme i møde.

Skriftlig eksamen skal ændres

- Jeg synes, man skal snakke med de elever og spørge dem om, hvad det er for faglige udfordringer eleven har i stedet for at stille mistillid til dem.

Phillip Dimsits mener, at man helt grundlæggende skal ændre på den form, som eksamen er bygget op på.

- Skriftlig eksamen spejler ikke den måde, vi har undervisning på. Vi bliver sat ind i et lokale med 80-100 andre elever. Der har vi så et stykke tid til at skrive en opgave. Sådan arbejder vi normalt ikke. Når man pludselig arbejder under nogle former, som man normalt ikke gør, så bliver man hurtigere nervøs. Og så er det klart, at resultaterne er derefter, siger Phillip Dimsits til DR Nyheder.

Han foreslår derfor, at de skriftlige eksaminer bliver lavet om. Gerne til noget mere projekt-orienteret, hvor eleverne kan arbejde sammen.

- For det er jo i virkeligheden det, vi skal forsvare, når vi er til eksamen: Nemlig den undervisning, vi har modtaget i tre år, siger han og uddyber:

Relation mellem elev og lærer

Det har han en pointe i, mener forsker Tanja Miller - men årsagen til, at der er forskel på års- og eksamenskarakterer skyldes især det forhold, som lærer og elev bygger op i løbet af mindst et år.

Er der snyd, skal man lave tests, som kan bevise det, mener han. Han mener ikke, det er overraskende, at der er forskel på årskarakter og eksamenskarakter. For der er en tendens til, at lærerne kan holde hånden lidt under eleverne, når der skal skrives en årskarakter, mener han. Og der er Tanja Miller enig i.

- Læreren kender eleven. De har opbygget en relation, og så er der meget subjektivitet i at give karakterer. For en karakter gives ikke kun for noget fagligt, den gives også for den attitude, som eleven har i klassen. Hvor aktiv er eleven? Hvor mange spørgsmål stiller eleven? Hvor interesseret er eleven i emnet? Man skal gøre sig bemærket på gode måder, fortæller hun.

Har måske 100 elever

Når så eleven sidder til en skriftlig eksamen, er situationen pludselig en helt anden. Her er det en censor, som ikke kender eleven, der langer karakterer ud.

- De sidder måske med 100 opgaver, og de har nogle rettenøgler, som er mere professionelle, siger Tanja Miller.

Facebook
Twitter