Gymnasieelever og Dansk Erhverv vil droppe karakterbonus

Regeringen holder indtil videre fast i, at en hurtig studiestart skal honoreres.

Det er forkert at belønne fart frem for faglighed, mener Dansk Erhverv. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

I flere år har studerende sprængt karakterskalaen og søgt ind på en videregående uddannelse med et karaktergennemsnit på mere end 12, som ellers er den højeste karakter på 7-trinsskalaen.

Det skyldes dels, at de studerende kan gange deres gennemsnit med 1.08, hvis de går i gang med en videregående uddannelse inden for to år, efter at de fik studenterhuen på, og dels, at de ligeledes kan gange op med 1.03 eller 1.06, hvis de har taget henholdsvis fem eller seks a-fag.

Men den karakterbonus er uhensigtsmæssig, mener Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, der synes, man belønner de studerende helt skævt:

- Det er en skør tilskyndelse, at vi belønner fart i stedet for faglighed, så dem, der strammer ballerne og tager seks a-fag, ikke får det samme ud af det, som dem, der bare går hurtigere i gang, siger hun.

Hun understreger, at Dansk Erhverv gerne ser, at de studerende forholdsvis hurtigt kommer i gang med en uddannelse, men med karakterreglen risikerer man at spænde ben for visse talenter, siger Mette Fjord Sørensen.

- Hvis man har fået en god idé i gymnasiet, og man eksempelvis gerne vil prøve kræfter med at starte sin egen virksomhed, så bliver det spoleret af, at man stresses til at skulle søge hurtigt ind for at følge med på de kunstigt høje optagelseskarakterer, siger hun.

70 procent begynder inden to år

Nyeste opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at andelen af optagne med en højst to år gammel adgangsgivende eksamen udgør 70 procent.

Siden 2009 har det været muligt at gange gennemsnittet med 1.08. Og siden 2010 har tallet ligget lige omkring 70 procent.

Derfor mener Mette Fjord Sørensen, at den kulturændring, som man med karakterbonussen forsøgte at starte, er ført ud i livet.

- Måske er det naivt, men det lader til, at de unge er opmærksomme på ikke at holde fire og fem sabbatår. Ligesom de nu også søger de uddannelser, hvor der er job bagefter, siger hun.

Det er ikke gymnasiets formål at få os til at løbe hurtigt og præstere

Jens Philip Yazdani

Fokus ligger forkert

Ifølge Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er det ikke kun et problem, at de unge presses unødvendigt - der er også et helt forkert fokus på gymnasiet, som handler om at score så høje karakterer som muligt.

- Når adgangskravene bliver så høje, og nogle steder ligger uden for karakterskalaen, så skaber det bare et enormt usundt karakterfokus, som er med til at ødelægge undervisningsmiljøet i gymnasiet, siger han.

- Der er kommet et fokus på at præstere og skaffe de her gode karakterer, som er nødvendige for at komme ind på den drømmeuddannelse, som man gerne vil ind på. Det betyder, at man som elev ikke tør tage de samme chancer, at man ikke tør række hånden i vejret i timerne af frygt for at gå ned i karakter, eller at man ikke tør stille de kritiske og måske lidt dumme spørgsmål til sin lærer.

Jens Philip Yazdani mener ikke, at gymnasiets formål er at disciplinere unge mennesker og gøre dem effektive.

- Gymnasiet har til formål at gøre os alment dannede og at gøre os til myndige mennesker, så vi bliver i stand til at forholde os til os selv og den verden, vi befinder os i. Det er ikke gymnasiets formål at få os til at løbe hurtigt og præstere, siger han.

Vi er enige i, at der kan være gået inflation i vores karaktersystem

Jakob Engel-Schmidt, venstre

Udvalg på vej

Regeringen er dog ikke klar til at følge opfordringen fra Dansk Erhverv og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og droppe ordningen.

- Vi mener, det er vigtigt at motivere de unge til at gå i gang med studierne, inden der går alt for lang tid, efter at de er færdige med ungdomsuddannelserne, siger Venstres Jakob Engel-Schmidt, der er medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Men:

- Vi er enige i, at der kan være gået inflation i vores karaktersystem. Derfor har regeringen bedt et udvalg om at evaluere det. Når de anbefalinger er i hus, så vil vi bede de andre partier være med til at kigge på, om der skal ændres noget.

Jakob Engel-Schmidt regner med, at de anbefalinger kommer i september eller oktober.

Hvad hvis udvalget anbefaler at droppe bonusordningerne?

- Så må vi se, om vi kan finde en anden måde at motivere de unge til at starte på en videregående uddannelse forholdsvis hurtigt. Jeg har intet problem med, at de unge holder et sabbatår, men vi har også brug for, at de kommer ud på arbejdsmarkedet, ellers kan vi ikke opretholde velfærdssamfundet.