Tomme klasselokaler og fyldte kantiner er det scenarie, som mange gymnasielærere vil opleve, når klokken i dag slår 12.

Gymnasieelever vil nemlig nedlægge den sædvanlige undervisning i Shakespeare og potensregning i protest mod, at samtykke, seksualitet og grænser ikke er pensum i gymnasiet.

Gymnasieeleverne mener ikke, at seksualundervisningen i folkeskolen er nok. De vil også have det på skoleskemaet i gymnasiet.

- Når der ikke er plads i skemaet, må vi selv tage pladsen, siger Alma Tynell, der er forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Danske Gymnasielevers Sammenslutning er nemlig gået sammen med interesseorganisationen Sex & Samfund, der kæmper for at fremme børn og unges sundhed og rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet.

Her har de arrangeret seksualundervisning, der vil blive afholdt og livestreamet fra Christianshavns Gymnasium i København til alle landets gymnasier fra 12.15-14.15. Over ti gymnasier har meldt ud, at de deltager i strejken.

- Vi vil råbe op om, at der mangler seksualundervisning, fordi vi ser et kæmpe behov, siger Alma Tynell og forklarer, at mange unge har svært ved at afkode hinandens grænser og forstå, hvad samtykke er.

Seksualundervisningen stopper, når unge begynder at have sex

Christian Graugaard er læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet. Han fortæller, at det faktisk i 1970 blev anbefalet, at ungdomsuddannelser fik seksualundervisning tilsvarende med den i folkeskolen.

- Men det blev aldrig til noget. Og som tiden er gået, er det blevet mere og mere indlysende, at det mangler, understreger Christian Graugaard.

Alma Tynell mener også, at behovet har været der længe, men at det er blevet tydeligere med årene.

- De fleste får deres seksuelle debut i den tid, de går på en ungdomsuddannelse. Derfor synes vi, det er mærkeligt, at man ikke har seksualundervisning i gymnasiet, understreger hun.

Og det er Christian Graugaard enig i.

- Der er jo noget paradoksalt ved, at den mediane debutalder i Danmark er omkring 16-17 år. Det vil sige, at den obligatoriske del af seksualundervisningen stopper, når langt de fleste unge begynder at have sex, siger han.

Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund, mener, at det er positivt, at eleverne reagerer, når de ser et behov, der ikke bliver dækket.

- Det er gået op for mange unge, at seksualundervisning ikke bare handler om pubertet, sexsygdomme og kondomer på bananer. Det handler om seksuel dannelse, uddyber Lene Stavngaard.

Rektorernes formand bakker op

Formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nevers, bakker op om elevernes ønske om seksualundervisning. Danske Gymnasier er en forening for landets almene gymnasiale uddannelser STX og HF.

- Sammen med eleverne vil vi arbejde for at få udviklet undervisningsmateriale, som landets gymnasier kan bruge, fortæller han.

Henrik Nevers er rektor på Roskilde Gymnasium, hvor de allerede har besluttet, at eleverne fra næste skoleår får en temadag med seksualundervisning.

Han opfordrer til, at andre gymnasier følger efter.

Men så længe seksualundervisning ikke er en integreret del af pensum, er det gymnasiernes eget valg, om de vil sætte tid af til det eller ej.

Hvis det skal på pensum, er det politikerne, der skal stemme det igennem.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) støtter op om behovet for seksualundervisning, men regeringen vil ikke gøre det til et fag. De har i stedet valgt at oprette en pulje på to millioner kroner, som ungdomsuddannelser kan ansøge om penge til for eksempel at lave temadage for eleverne. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg synes, det er fint, at nogle gymnasier går forrest, men det er klart, at det ikke er nok, siger Christian Graugaard.

Han mener, at det ikke kun skal afhænge af ildsjæle på enkelte gymnasier. Det skal i højere grad tænkes ind som en integreret del af gymnasiernes læreplaner.

'Eleverne skal lære at sige nej'

Lene Stavngaard håber, at strejken vil sætte gang i to ting.

- Det ene er politikernes opmærksomhed på det her, fordi det er dem, der sætter de formelle rammer for seksualundervisning. Det andet er, at man godt kan lave seksualundervisning, selvom der ikke er en obligatorisk ramme, siger hun.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er de glade for, at Henrik Nevers og Danske Gymnasier støtter op om forslaget.

- Der er jo en hel masse fordele ved at indføre seksualundervisning, og konsekvenserne ved ikke at have det er jo, at vi har en dårlig kultur, når det gælder seksuelt samvær, siger Alma Tynell.

Christian Graugaard tror også på, at unge vil have stor gavn af at lære om samtykke, seksualitet og grænser.

- Vi får forhåbentlig nogle gladere, tryggere, kyndige og mere vidende og modige elever, der kan gå ud og tage hånd om deres eget sexliv på en god og ansvarlig måde, siger Christian Graugaard.

Han mener, at seksualundervisningen vil give de unge nogle kompetencer, så de er i stand til at begå sig seksuelt og dermed få en masse fornøjelser og samtidig undgå sexsygdomme, ufrivillige graviditeter og seksuelt grænseoverskridende adfærd.

- Det er vigtigt, at de lærer at sige nej til de ting, de ikke vil, og at de til gengæld tør sige ja til alt det, som de rent faktisk har lyst til, siger han.