Gymnasieelever: Vi er blevet glemt

Eleverne på ungdomsuddannelserne mister motivationen under Corona-krisen. De vil i skole igen!

1.- og 2. g-eleverne på Aurehøj Gymnasium må fortsætte med onlineundervisningen. (Foto: Aurehøj Gymnasium)

Mens store dele af Danmark genåbner mandag, så må eleverne i 1. og 2. g på gymnasier, HF og handelsskoler fortsat blive hjemme. Der blev ikke plads til dem i det politiske puslespil om, hvad der må åbne, og hvad der fortsat skal være lukket.

Det betyder, at eleverne i 1. og 2. g snart går ind i den tredje måned med hjemmeundervisning, og det er uholdbart lyder det fra 2. b på Aurehøj Gymnasium. De vil tilbage i skolen igen, om det så bare er for nogle få timer ugentligt.

- Vi savner dynamikken i klassen, og vi savner at møde vores venner, siger Laura Buhl

Hele klassen er så frustreret over hjemmeundervisningen, at de har sendt en opfordring til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil og undervisningsordførerne om at tænke på ungdomsuddannelserne, når Danmark genåbner. Alligevel kan eleverne nu se frem til mere hjemmeundervisning den kommende tid.

- Efter to måneder online, er det svært at holde motivationen oppe. Og vi er blevet lidt glemt, føler vi, siger en skuffet Laura Buhl.

To ud af tre elever mister motivationen

Det er ikke bare 2. b på Aurehøj Gymnasium, som er skuffede og mister motivationen af at sidde derhjemme og modtage nødundervisning.

EVidenscenter, Det Nationale Videncenter for e-læring og Tænketanken DEA har spurgt elever på 70 ungdomsuddannelser om deres erfaringer med undervisning under Corona-krisen. Flere end 12.000 har svaret, og to tredjedele angiver, at den nuværende fjernundervisning gør dem mindre motiverede end normalt.

- Det er vildt, at der er så mange, der har svaret. Det viser tydeligt, at det påvirker dem, at få undervisning på den her måde, siger Stina Vrang Elias, der er direktør i tænketanken DEA, der arbejder med uddannelse, forskning og innovation.

Hun har stor forståelse for, at de studerende på ungdomsuddannelserne lider under den nuværende fjern-undervisning, som hun hellere vil kalde for nødundervisning.

- Det er jo ikke noget, vi har været vant til. Det er noget, man har omstillet sig til fra den ene dag til den anden, og det er ikke optimalt. Jeg kan godt forstå, at de unge gerne til tilbage og møde kammerater og lærerne igen, siger Stina Vrang Elias.

Fagligheden forsvinder

Men det er ikke bare det sociale liv på gymnasiet, som eleverne savner. De føler også, at noget af fagligheden forsvinder, når undervisningen foregår over nettet.

Ifølge undersøgelsen svarer 63 procent af de studerende, at de har sværere ved at koncentrere sig hjemme foran computeren og 58 procent finder den nuværende undervisning mere ensformig end den normale undervisning.

- Eleverne på erhvervsuddannelser og på gymnasier lider under den nuværende undervisning, og de oplever, at de lærer mindre, siger Stina Vrang Elias.

Og på Aurehøj Gymnasium sidder Laura Buhl med samme oplevelse.

- Det er sværere at forstå en instruks online, fordi man sidder alene med tingene.

Rektor Anette Hestbæk Jørgensen erkender, at det er sværere at gennemføre undervisningen, når eleverne ikke er fysisk til stede, og det rammer ikke kun de svage elever.

- To måneders i det virtuelle rum gør, at nogle af vores allerstærkeste elever har svært ved at motivere sig, siger Anette Hestbæk Jørgensen.

Gymnasierne er klar til eleverne

Derfor vil rektoren på Aurehøj Gymnasium hellere end gerne have alle eleverne tilbage på skolen, og Anette Hestbæk Jørgensen mener også, at det kan foregå forsvarligt.

- Vi har ni klasser på en årgang, og vi kan godt have 13 klasser på skolen ad gangen, og stadig holde afstanden. Det vil sige, at vi godt kan få vores 1.- og 2.g-elever ind to til tre gange om ugen.

Laura Buhl er heller ikke i tvivl om, at eleverne nok skal opføre sig så fornuftigt, at de ikke bliver store smittespredere, selv om de kommer tilbage på skolebænken.

- Vi unge har faktisk en ret stor forståelse overfor, hvad der foregår. Og vi forstår godt, at vi skal holde afstand, og at vi skal spritte af, siger hun.

Og det har Stina Vrang Elias stor forståelse for.

- Jeg er sikker på, at alle elever og studerende i Danmark ville opleve, at det hjalp dem, hvis de kunne komme lidt tilbage. Det ved vi også fra os selv, alle vil jo gerne have lidt af hverdagen tilbage.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter