Gymnasielærere siger nej til ny arbejdstid

85 procent af gymnasielærerne siger nej til ny overenskomst med nye regler for arbejdstid. Men de hænger på aftalen trods alt.

Gymnasielærernes nej til overenskomsten er en form for sympatierklæring med folkeskolelærernes, vurderer arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand. (© AP Graphics)

Det blev et rungende nej, da landets gymnasielærere kort før middag torsdag stemte nej til en ny overenskomst og nye regler for arbejdstiden.

Overenskomstaftalen blev indgået i februar mellem Gymnasieskolernes Lærerforeningen og finansminister Bjarne Corydon, og den minder meget om den aftale, som KL lige nu forsøger at få indført for de lockout'ede folkeskolelærere.

81,5 procent af Gymnasieskolernes Lærerforeningens medlemmer deltog i dagens afstemning. 85 procent af dem stemte nej, 10 procent stemte ja, mens fem procent stemte blankt.

Der er flere grunde til, at gymnasielærerne har stemt nej, forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Mikkel Mailand:

- De siger nej, fordi de er glade for deres gamle arbejdstidsaftale, og de har ikke lyst til at give køb på den for at få noget ekstra i lønningsposen. Og så mener de, at de har fået vredet armen om på ryggen og er blevet nødt til at acceptere denne her aftale, siger han.

Afstemning uden ændring

Men selvom gymnasielærerne har stemt nej til aftalen, får de den nye overenskomst med de nye arbejdstidsregler, som blandt andet betyder, at gymnasie-rektorerne kommer til at bestemme fordelingen mellem undervisningstid og forberedelse.

Det hænger sammen med, at gymnasielærerne har en forhandlingsaftale med Akademikernes Centralorganisation (AC), der i dag har stemt ja til den overenskomstaftale, gymnasielærerne har stemt ned.

Samlet har 73,6 procent har stemt ja, mens 26,4 procent har stemt nej, oplyser AC

- Det betyder, at gymnasielærerne automatisk kommer med, fordi de har valgt at indgå i det her forhandlingsfællesskab. De hænger på den, og der er ikke nogen frigørelsesklausul, siger Mikkel Mailand.

Hvorfor stemte Gymnasieskolernes Lærerforening for aftalen i februar?

- Gymnasielærerne valgte at sige ja og få en økonomisk kompensation ud af det. Det gjorde de på den bevæggrund, at de mente, at de nok var kommet til at acceptere det her under alle omstændigheder. Så kunne man lige så godt få noget ud af det, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.

Ingen betysning for skolekonflikten

Gymnasielærerne har gennem længere tid været utilfredse med, at Bjarne Corydon har brugt deres aftale som et signal til landets folkeskolelærere om, at nogle undervisere har været parate til et få nye regler om deres arbejdstid.

Men med det massive nej kan finansministeren ikke længere bruge gymnasielærerne som løftestang til at få løst den igangværende lockout af skolelærerne på landets folkeskoler.

Om dagens nej har en yderligere påvirkning på den verserende lærerkonflikt mellem lærerne, KL og Moderniseringsstyrelsen, regner Mikkel Mailand ikke med:

- Jeg tror ikke, at det får den store betydning, men det er et signal til folkeskolelærerne om, at de ikke står helt alene. Der er andre, der er utilfredse, så det er en form for indirekte sympatierklæring.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter