Danske gymnasielever drikker meget alkohol og samles ofte om druk og fest både på gymnasiet og i privat regi.

I 2017 indførte flere gymnasier en fælles alkoholpolitik i et forsøg på at få de unge til at drikke mindre, men den har ikke haft nogen stor effekt på deres alkoholindtag.

Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU, som har undersøgt virkningen af alkoholpolitikken og elevernes alkoholindtag på udvalgte gymnasier fra 2014 til 2019.

Faktisk viser undersøgelsen, at der ikke er nogen forskel på elevernes alkoholforbrug, uanset om de går på et gymnasium med eller uden en fælles alkoholpolitik.

Elevernes drikkemønstre er stort set de samme alkoholpolitik eller ej, lyder en af konklusionerne.

- Det ser ikke ud til, at alkoholpolitikken har virket efter hensigten. Vi ser ikke rigtig nogen effekt på de unges forbrug, siger Veronica Pisinger, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Hverken på gymnasiet eller i fritiden drikker de unge mindre, efter der er kommet regler for alkoholindtaget, konkluderer forskerne.

Alkoholforbruget er faktisk slet ikke faldet fra 2014 til 2019.

- Vi havde håbet og troet, at alkoholpolitikken kunne føre til et mindre forbrug, men vi kan se, at det ikke er tilfældet hverken til gymnasiefesterne eller i forhold til de unges ugentlige alkoholindtag, forklarer Veronica Pisinger.

Forskerne har sammenlignet gymnasieelevernes alkoholforbrug fra 2014 til 2019 på i alt 41 gymnasier med og uden fælles alkoholpolitik. 13 af gymnasierne har indført en fælles alkoholpolitik.

Desuden har 20.000 gymnasieelever besvaret et spørgeskema om deres alkoholvaner.

Kun alkohol under fem procent

Nogle af de strammere alkoholregler fra 2017 betyder for eksempel alkoholfri introture, at der kun serveres alkohol med under fem procent alkohol til festerne, mulighed for at alkoholteste de unge, og at alt for fulde elever sendes hjem.

Forskerne bag studiet konkluderer også, at en større andel af gymnasieeleverne på de 13 gymnasier med en fælles alkoholpolitik godt kendte til indholdet af alkoholpolitikken på deres gymnasium.

I 2019 - to år efter reglerne for elevernes alkoholindtag blev indført - svarede omkring halvdelen af de adspurgte elever, at de oplevede invitationer til fester med en opfordring til at drikke.

Farlig cocktail for unge

Ifølge Veronica Pisinger kan det nye studie give anledning til at stille spørgsmål ved, om lokale alkokoholpolitikker kan stå alene, eller om de skal kombineres med initiativer, som forskningen har bevist virker på at få alkoholindtaget ned.

Det virker for eksempel at hæve priserne på alkohol, og at det er mindre tilgængeligt kombineret med mindre markedsføring af alkoholprodukterne, forklarer hun.

Men er det overhovedet et problem, at de unge drikker?

- Det er et problem. Hvis du starter tidligt med at drikke store mængder alkohol, er der større risiko for, at du fortsætter og udvikler et afhængighedsforbrug, siger Veronica Pisinger.

Desuden ved man fra forskningen, at alkohol og unge menneske er en farlig cocktail, idet der er større risiko for ulykker i ungdomsårene på grund af alkohol.

- Faktisk dør der et ungt menneske i gennemsnit hver måned på grund af alkoholrelaterede ulykker, siger hun.