Der er for mange gymnasieelever, der simpelthen ikke besidder de boglige evner, det kræver at klare sig på gymnasiet, og det rammer landets gymnasier på fagligheden.

Det mener Danske Gymnasier, der nu er ude at foreslå, at man gør det sværere at komme ind på landets gymnasier.

Konkret mener foreningen, at der fremover skal være et karakterkrav på 5, hvis man ønsker at blive optaget på gymnasiet.

Som reglerne er nu, er der faktisk et adgangskrav på et karaktergennemsnit på 5, men det er også muligt at komme ind på gymnasiet, hvis man har fået 3 eller 2 i snit, hvis man gennemfører en vejledningssamtale på gymnasiet.

Og det er noget, der rammer fagligheden og er unødvendigt kompliceret, siger Henrik Nevers, Formand for Danske Gymnasier.

- Man skal selvfølgelig have et fagligt niveau for at kunne bidrage og deltage i undervisning.

- Hvis man siger, at man har et krav på 5 rent i snit i gymnasiet, så vil det være en opstramning. Vores tal siger, at det vil være en 1.500-2.000 elever, der ikke vil kunne komme i gymnasiet, siger Henrik Nevers.

Vil nemmere kunne smide elever ud

Men en ting er, at man fra Danske Gymnasiers side ønsker at hæve barren for optagelse på gymnasierne.

Man ønsker samtidig at gøre det lettere for landets gymnasier at smide elever ud, hvis de ikke består de første prøver i gymnasiet.

Det er nemlig sådan, at landets gymnasieelever efter tre måneder skal til to eksaminer i fagene Almen Sprogforståelse og Naturvidenskabeligt Grundforløb. Dumper man dem, skal det have konsekvenser, mener Henrik Nevers.

- Det, vi siger, er, at hvis man dumper begge prøver, så kan skolerne efter en helhedsvurdering melde en elev ud, siger han.

Hvad med de elever, der blomstrer sent?

Er det ikke et drag over nakken til de elever, der blomstrer lidt sent. Er der ikke nogen elever, der går hen og bliver enormt dygtige i 2.g og 3.g?

- Jo, det ser vi jo typisk blandt drengene. Det er også derfor, vi siger, at adgangskravet ikke skal være højere end 5.

- Bliver det over 5, rammer det både drengene, men rammer også socialt skævt.

Men rammer et snit på 5 ikke også drengen med ADHD, der, hvis han bliver rigtigt medicineret i 16-års-alderen, kan levere en fremragende præstation i gymnasiet?

- Jeg vil sige det sådan, at hvis man dumper begge de to prøver, og vi vurderer, at man ikke er klar til at gå i gymnasiet, så er det fordi, man er meget langt bagud, eller fordi man overhovedet ikke har motivationen.

- Hvis man har gjort en rimelig indsats, så kan man også bestå bare den ene af de to prøver, lyder det fra Henrik Nevers.

Gymnasieelever: Vi er totalt imod

Forslaget får dog en mere end lunken modtagelse i Danske Gymnasierelevers Sammenslutning, DGS

- Vi er totalt imod at hæve gennemsnittet. STX er en uddannelse, hvor vi ser unges snit stige mere og mere, og så er det vigtigt at huske, at der kan være mange grunde til, at man får et lavere snit. For eksempel, at man har et handicap, siger forperson i DGS Madeleine Steenberg Williams.

Men er der ikke nogen, man gør en bjørnetjeneste ved at sende i gymnasiet?

- Nej, unge skal have mulighed for selv at vælge, hvilken uddannelse de kommer ind på. Det skal ikke begrænse dem, hvilket snit de får i folkeskolen.

- Den måde, man undervises på i gymnasiet, er vidt forskellig fra folkeskolen, og vi ser elever, som klarer sig rigtig dårligt i folkeskolen, der klarer sig rigtig godt i gymnasiet og omvendt, siger Madeleine Steenberg Williams, der også straks dumper idéen om at smide elever ud, hvis de ikke består de første to eksaminer.

- Jeg synes virkelig, at vi skal have fokus på at hjælpe de her elever, fremfor at smide dem ud. Der er jo ikke nogen, der vælger at dumpe en eksamen.