HA-rockeren Jønke er frifundet for vold

Hells Angels-talsmanden Jørn Jønke Nielsen er i Højesteret blevet frifundet for vold i en næsten tre år gammel knivsag fra Nørrebro i København.

HA-talsmand Jørn Jønke Nielsen er i Højesteret blevet frifundet for vold. (Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix)

HA-veteranen Jørn 'Jønke' Nielsen er i Højesteret frikendt for vold.

Der er tredje gang, retssystemet behandler den knap tre år gamle knivsag fra Nørrebro i København.

I by- og landsretten er Jørn 'Jønke' Nielsen og hans bodyguard fra AK81 blevet frifundet for slagsmålet, der startede, da en 22-årig mand angreb dem med kniv på Ægirsgade på Nørrebro.

Jørn Jønke Nielsen fik fat i kniven og stak overfaldsmanden flere gange, hvorefter han både sparkede og slog ham.