Håndværkere i høj kurs: I dag blev Sophie svend og allerede på mandag kalder byggepladsen

DI Byggeri hører dagligt om problemer med at rekruttere arbejdskraft i byggebranchen.

Sophie Mathilde Leth blev antaget med ros, da hun i dag fik overrakt sit svendebrev - og oveni det fik hun et diplom og en murerske i sølv for sin store interesse i faget under uddannelsen. (© DR)

- Det føles godt. Nu kan jeg kræve lidt mere, lyder det fra 20-årige Sophie Mathilde Leth.

I dag er en festdag for hende, for efter flere års slid på erhvervsskolen Learnmark Tech i Horsens kan hun endelig kalde sig murersvend.

Der er dog ikke megen tid til at slappe af og nyde afslutningen, for allerede på mandag starter hun som murer i den virksomhed, hvor hun stod i lære.

- Det må jo have betydet, at de har kunnet lide mig, siger hun.

Sophie Mathilde Leth er langt fra ene om at rykke direkte ud på byggepladsen. For faktisk har alle hendes medstuderende også landet et job, allerede før de har fået svendebrevet.

Så mens regeringens forslag til en sænket dagpengesats for nyuddannede diskuteres ivrigt, er der ikke mange håndværkere, der behøver at bekymre sig om det. For lige nu er der rift om lærlingene, så snart de kommer ud af skolerne. Det fortæller de erhvervsuddannelser, som DR har talt med.

Sophie Mathilde Leth har også planer om at rejse ud som naver, når hun har arbejdet noget tid i håndværksvirksomhed, som har ansat hende. (Foto: Frederik Orry Jensen © DR)

Næsten altid bagud

Det er JC Tegn & Byg i Odder, hvor Sophie Mathilde Leth også stod i lære, der stod klar med en kontrakt til hende, allerede før hun fik svendebrevet.

Her ser murersvend Steen Clausen, som blandt andet har haft Sophie Mathilde Leth som lærling, frem til, at hun støder til på byggepladserne. For lige nu er der enormt travlt i firmaet.

- Det er guld værd. Så kan vi dele os op i to sjak i stedet for et, og så kan vi måske nå det dobbelte, siger han.

- Vi er næsten altid bagud, når vi kommer ud et nyt sted. Så det er bare derudad.

Virksomheder risikerer at sige nej til opgaver

Det er en situation, som langt fra er enestående, fortæller direktør i DI Byggeri Peter Stenholm.

For der er nemlig så travlt i byggebranchen, at de nyuddannede lige nu har en høj stjerne og gode muligheder for at finde et job.

- Vi hører næsten dagligt fra vores medlemmer, at det kniber med at få en kvalificeret arbejdskraft, og det betyder jo, at de risikerer at skulle sige nej tak til opgaver eller sige til kunderne, at de bliver forsinket, siger han.

- Så alle kvalificerede hænder, vi kan opdrive, siger vi ja tak til.

Fra politisk side er der da også fokus på problematikken, og her har regeringen blandt andet udarbejdet en strategi for, hvordan endnu flere unge kan lokkes til at gå direkte fra 9. eller 10. klasse og ind på en erhvervsuddannelse som f.eks. tømrer, murer eller noget tredje.

Og ikke mindst skal flere gennemføre uddannelserne.

Jobmuligheder har ikke påvirket elevoptag

De gode jobmuligheder, der er lige nu, vil dog næppe få flere til at rette blikket mod en faglig uddannelse, når det er slut med folkeskolen.

- Det har vi sagt til de unge mennesker i mange år, og det har ikke flyttet så mange flere fødder over i erhvervsuddannelserne, siger Arnt Louw, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

Ifølge ham er den helt store udfordring, at valget af en erhvervsuddannelse som eksempelvis maler dermed også sætter retningen for ens arbejdsliv efterfølgende. Et valg, som kan være svært at tage, når man som 16-17-årig skal tage næste skridt i livet.

- Vi ved jo fra mange års forskning, at anledningen til at vælge en gymnasial uddannelse er det der med at holde dørene åbne og udskyde et indsnævrende erhvervsvalg i nogle år, siger han.

- Det er de to parametre, der gør, at man vælger en gymnasial uddannelse, når man står der i 9.-10. klasse, selvom det godt kan være, at man gerne vil være tømrer.

Facebook
Twitter