Erhvervs- og Byggestyrelsen har modtaget omkring 113.000 ansøgninger om tilskud til renovering af puljer.
Men mange sager er behæftet med fejl og misforståelser, og det har overrasket, forklarer vicedirektør Henning Steensig fra Erhvervs- og Byggestyrelsen:
- Det er så grunden til, at vi nu øger antallet af medarbejdere, så vi kan komme hurtigere igennem bunken, siger han.
Lang ventetid
Den langsomme sagsbehandling betyder, at håndværkere mange steder venter. Tømrermester Henning Christiansen fra Skanderborg siger, det går for langsomt.
- Jeg havde forventet, det ville gå hurtigere, siger han.
Forud for puljen havde Henning Christiansen afgivet 50 tilbud, men der er kun tre, der indtil videre er gået igennem. Nu har Henning Christiansen måtte fyre halvdelen af sine tyve ansatte.
Formanden for Århus Tømrerlaug, Vagn Sletting, bekræfter, at mange håndværkere venter på, at renoveringsansøgningerne bliver behandlet.
Han regner ikke med, at ordningen for alvor giver håndværkerne arbejde før efter sommerferien.