Hårdt og råt arbejdsmiljø gør fængselsbetjente syge. Milliondyr kampagne skal lokke nye til

En ud af fem fængselsbetjente er stoppet de seneste fem år. Mere end halvdelen af dem på grund af dårligt helbred som følge af svære arbejdsvilkår.

Du kan godt skrive mig på tabslisten.

Nærmest som en falden soldat fortalte Michael Ytting i 2018 sin institutionschef, at han ikke kom på arbejde igen. Efter 24 år som fængselsbetjent var han færdig. Totalt færdig.

Det er ingen tilfældighed, at Michael Ytting satte punktum for sit arbejdsliv med en krigsmetafor. For han følte, at det nærmest udviklede sig til en daglig kamp at være ansat i et dansk fængsel. En kamp med de indsatte, men med tiden også en indre kamp.

Den i dag 52-årige og tidligere fængselsbetjent mærkede ikke, at han efter ti år som betjent så småt begyndte at tabe kontrollen over sig selv. Han havde det tværtimod som om, han var ovenpå. Han var sådan "lidt macho" og "ikke bange for noget", som han selv beskriver det.

Så når der var optræk til ballade og slagsmål, eller hvis der var brug for magtanvendelse, så var Michael Ytting en af dem, kollegerne og ledelsen bad om hjælp. Han havde nemlig flere gange bevist, at han kunne stå distancen.

Lige indtil han ikke kunne længere. Den dag i 2018. Dér tabte han kampen mod sig selv.

I film er det altid fangerne, der flygter fra fængslet. I virkelighedens verden er det ofte de ansatte, der forsvinder. Som Michael Ytting, der "måtte helt ned at ligge, før han indså, hvor galt det stod til". (Foto: © Nikolaj Viborg)

Michael Ytting er langt fra ene om at forlade sit job i en tidlig alder. Sammenlagt er mere end 500 kolleger stoppet fra 2015 til i dag. Det svarer til mere end en femtedel.

Af de 500 er over halvdelen, nemlig 300, stoppet på grund af helbredsmæssige årsager. Det skriver fængselsbetjentenes fagforforening Fængselsforbundet.

Og ikke nok med at mange forsvinder fra jobbet. Der kommer samtidig også færre nye til.

Lige nu er der under 2.000 fængselsbetjente tilbage i de danske fængsler, og de skal tage sig af 4.200 indsatte. Og det efterlader det danske fængselsvæsen i en kæmpe stor krise.

Fængselsforbundet mener, at der lige nu mangler op mod 700 ansatte for at deres medlemmer kan få ordentlige vilkår og udføre deres arbejde tilfredsstillende.

Det er især det resocialiserende arbejde, som fængselsbetjentene ikke kan få tid til i deres hverdag på grund af den nuværende massive underbemanding. I et fængsel er sikkerheden det vigtigste, og derfor er det primært kontrolopgaver, der bliver prioriteret blandt de mange arbejdsopgaver. Det er et problem, siger professor Linda Kjær Minke, der i mange år har forsket i fængsler og straf, i en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.

Hun peger på, at underbemandingen betyder, at de indsatte skal være længere tid i deres celler, og dermed får mindre tid til aktiviteter, som i sidste ende kan være med til at forberede dem til livet efter fængslet.

For samfundet kan det i sidste ende betyde, at flere vil falde tilbage i kriminalitet efter løsladelse.

Særdeles kritisk situation

Ifølge Linda Kjær Minke giver det et hårdere og mere råt arbejdsmiljø, hvis en fængselsbetjent kun har tid til at tænke på kontrol og sikkerhed, og det gør det sværere at få folk til at søge ind som fængselsbetjent.

Det er Kriminalforsorgens opgave at rekruttere arbejdskraft til de danske fængsler. Også her ser man manglen på betjente som "særdeles kritisk".

Derfor forsøger Kriminalforsorgen med deres hidtil mest omfattende indsats at få flere til at interessere sig for branchen.

En seks millioner kroner dyr kampagne indebærer blandt andet et mobilt showroom på 62 kvadratmeter, som kører rundt til en række danske byer. Her kan besøgende se, hvordan livet er i et fængsel. Blandt andet kan man se en fængselscelle i fuld størrelse og via såkaldte virtual reality-briller komme med ind i Vestre Fængsel. Dermed håber Kriminalforsorgen at kunne lokke egnede ansøgere til.

Kriminalforsorgen giver den fuld skrue i håbet om at få fat i flere fængselsbetjente:

Michael Ytting var ikke svær at lokke, da han som 25-årig tilbage i september 1994 blev træt af konditorfaget og startede som betjent i Nyborg Fængsel. Det lå lige til ham, for både hans mor og stedfar arbejdede under Kriminalforsorgen.

Dengang var stemningen god mellem de indsatte og de ansatte, husker han. Det var normalt, at personalet var sammen med de indsatte og spillede fodbold, bordtennis og billard med dem.

Men da den såkaldte Rockerkrig mellem Bandidos og Hells Angles begyndte i midthalvfemserne, skete der noget. Der kom flere grupperinger blandt de indsatte, som gav interne magtkampe, og trusler blev en del af arbejdsdagen. Det fortæller Michael Ytting i dokumentarserien 'Vold bag tremmer'.

Tilbage i 1998 medvirkede en ung Michael Ytting i TV Avisen. Han beskriver, hvordan han havde oplevet at blive truet med "at blive nakket":

Volden tog til. Det begyndte med trusler, men efterfølgende blev deciderede overfald en del af hverdagen for flere af Michael Yttings kolleger. De svære arbejdsforhold gjorde, at fængselsbetjente i stigende grad forlod deres job. En udvikling som er fortsat.

Ikke nok med, at antallet af fængselsbetjente falder. Antallet af indsatte er samtidig steget støt siden 2017.

Med flere indsatte og færre fængselsbetjente skal hver betjent passe på flere indsatte. I dag skal hver betjent passe på 2,1 indsat. Det er en markant stigning i forhold til tidligere, hvor en betjent passede på 1,5 indsat.

Det slog klik

Grafen viser, at normeringen egentlig ok set på landsplan i 2016, men for Michael Ytting var der ikke noget, der var ok. Han havde fået nok og var presset mentalt.

Manden, der altid havde haft klæbehjerne, begyndte at glemme ting. Han måtte bruge post-its og kalenderen i sin telefon for at huske aftaler og den slags.

Det var da også der, det for alvor gik op for Michael Ytting, at han var blevet syg af sit job. Han ved helt præcis hvor, hvornår og hvorfor.

Det var i Køge Arrest den 27. juli 2016. Michael Ytting var øverste chef i arresten, hvor der med hans egne ord var en god pærevælling af bandefolk, terrorsigtede og andre fanger.

Den juli-dag "slog det klik" for ham.

Det havde været en kaotisk dag med ballade lige fra morgenstunden, beskriver Michael Ytting. Først havde han været hos en indsat, som "ville bokse". Den dag kunne han mærke, at han faktisk var lidt ligeglad, så han kom i håndgemæng med den indsatte. Der kom personale til, og den indsatte kom i en såkaldt observationscelle.

Da Michael Ytting efterfølgende blev kaldt ind i en anden indsats celle, blev han angrebet med en bordkniv.

Han husker ikke episoden i detaljer, men han ved, han reagerede meget voldsomt og slet ikke havde styr på sig selv. Hans kolleger greb ind, og det er Michael Ytting glad for den dag i dag, for han siger, at hvis ingen havde blandet sig, "så tror jeg, jeg havde slået ham ihjel".

Efter den episode gik det op for Michael Ytting, at han var kommet helt derud, hvor han var bange for sig selv. Bange for, hvad han kunne finde på.

Det gik op for ham, at han ofte var på nippet til at optrappe konfrontationer med de indsatte fremfor at nedtrappe dem. For det kunne give ham udløsning for den vrede, han havde ophobet.

Det gik op for ham, at han var blevet syg. Af at passe sit arbejde.

Både irritabilitet, øget alarmberedskab og vredesudbrud er klassiske symptomer på ptsd. Og en udredning resulterede da også i diagnosen kronisk svær ptsd.

Det er langt fra en fremmed sygdom blandt fængselsbetjente. Faktisk er næsten hver syvende fængselsbetjent i dag ramt af ptsd.

Hvis man spurgte Michael Ytting i tiden før 2016, ville han hårdnakket have påstået, at han ikke tog sit arbejde med sig hjem. Hvis man spørger ham i dag, er han ikke i tvivl om, at han lod sit voldsomme temperament gå ud over familien.

Han skammer sig over, at han var en dårlig ægtemand og en hård kæft-trit-og-retning-far.

Det havde store konsekvenser for hans allernærmeste:

I dag er Michael Ytting i en alder af 52 år førtidspensionist. Han holdt 24 år i jobbet som fængselsbetjent.

Han ville ønske, han havde ladet sig skrive på tabslisten allerede for 20 år siden.

Så han ikke skulle helt ned at ligge, før han indså, hvor slemt det stod til.

Så han ikke skulle tage medicin mod forhøjet blodtryk og både antipsykotisk og antidepressiv medicin resten af sit liv.

Imens fortsætter Kriminalforsorgen sin kampagne på højeste blus. Det er Kriminalforsorgens mål at rekruttere mange flere elever til faget. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er så stor, at Kriminalforsorgen garanterer, at alle de kandidater, der søger uddannelserne, og som er egnede til jobbet, vil blive optaget på uddannelserne.