De fleste kender nok historien om, at udenrigsminister Per Hækkerup (S) drak lidt for meget whisky ved et møde i 1963, og derfor kom til at give nordmændene en række olierige felter i Nordsøen.

Man kan mene, at historien om den fulde minister, der forærede den dyrebare olie til nordmændene, bare er sjov. Men Per Hækkerups familie var ikke glad for, at historien fik lov at plante sig i folks bevidsthed.

Derfor hyrede Hækkerups søn, Klaus Hækkerup, og historikeren Cecilie Wallengren til at grave i, hvordan Nordsøen egentlig blev delt mellem Danmark og Norge.

Delt på midten

Om Per Hækkerup havde en whisky i hånden ved mødet i 1963 kan Wallengren ikke afvise.

Men hun hæfter sig ved tre udbredte misforståelser i forløbet om delingen af Nordsøen.

- For det første har vi et billede af, at Nordsøen bliver delt, så nordmændene får meget mere end danskerne. Det er ikke rigtigt. Den bliver delt efter det man kalder midterlinjeprincippet, hvor man sætter en streg midt mellem Norge og Danmark, siger Cecilie Wallengren til Detektor.

Aftalen først underskrevet i 1965

Derudover vidste man slet ikke i 1963, at der var meget andet end fladfisk på bunden af Nordsøen. Oliefelterne blev nemlig ifølge Cecilie Wallengren først opdaget ved undersøgelser flere år senere.

Endelig er det en forkert opfattelse, at Nordsøen blev delt mellem Danmark og Norge ved ét enkelt møde.

- Mødet i 1963 bliver bare startskuddet til en masse forhandlinger. Både møder mellem et dansk og et norsk forhandlerteam og en masse møder i Udenrigspolitisk Nævn, hvor statsminister Jens Otto Krag også er til stede. Der går to år, før man underskriver aftalen om Nordsøen, siger Cecilie Wallengren.

Se mere i Detektor på DR2 klokken 21.