Hækkerup: Ulighed i kræftbehandling er utilfredsstillende

Socialt svage patienter får dårligere hjælp efter kræftbehandling end stærke og veluddannede kræftpatienter, viser undersøgelse.

- Det er helt utilfredsstillende. Muligheden for at blive behandlet i Danmark skal være lige god, uanset hvad man tjener, hvor man bor, og hvilken uddannelse man har, siger sundhedsminister Nick Hækkerup. (Foto: Scanpix © Scanpix)

Det er slet og ret utilfredsstillende, at socialt svage kræftpatienter får en dårligere behandling end ressourcestærke patienter, mener sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

En undersøgelse af knap 14.000 kræftpatienter i København viser, at patienter med lang uddannelse har 33 procent større chance for at få en henvisning til

genoptræning
end en patient med kortere uddannelse.

Og den slags ulighed er for ringe, lyder meldingen fra ministeren.

- Det er helt utilfredsstillende. Muligheden for at blive behandlet i Danmark skal være lige god, uanset hvad man tjener, hvor man bor, og hvilken uddannelse man har. Vi skal have et grundlæggende solidarisk

sundhedsvæsen
, siger Nick Hækkerup til Ritzau.

Sundhedsvæsen skaber social ulighed

Det danske

sundhedsvæsen
er med til at skabe social ulighed, for ifølge undersøgelsen er der markant forskel på, hvem der får støtte efter en kræftbehandling

Undersøgelsen viser, at hospitaler og praktiserende læger langt oftere henviser de stærkere og

veluddannede
til
genoptræning
og hjælp end de socialt sårbare patienter med kort uddannelse.

- Der skal gøres noget, og heldigvis bliver der gjort noget. Vi har allerede afsat 134 millioner kroner, som kan styrke kommunernes rehabiliteringsindsats over for kræftpatienter, siger Nick Hækkerup og fortsætter:

- Grundlæggende er det kommunerne, der skal løfte opgaven, og kommunerne har i virkeligheden oprustet og udvidet over de seneste år, siger Nick Hækkerup.

Rigshospitalet har måske løsningen

På Rigshospitalets afdeling for brystkirurgi har man positive erfaringer ved at henvise alle patienter til

genoptræning
, hvilket går imod den generelle praksis.

Det kunne være et løsningsforslag, mener ministeren.

Endnu mangler vi dog at se

effekterne
af de ting, som er sat i søen allerede, lyder det.

Afventer stadig resultater fra initiativer

- Der blev sat ekstra penge af i 2014, forløbsprogrammerne blev lavet i 2012, og kommunerne styrkede for alvor deres indsats i 2013. Derfor har vi til gode til at se

effekten
af de
initiativer
, men jeg vil følge med i, at vi når til den reelle lighed, siger sundhedsministeren.

Et forløbsprogram betegner den samlede indsats for en specifik sygdom.

/ritzau/

Facebook
Twitter